Europas sikkerhed starter i havnene

Ville du føle dig tryg, hvis en fremmed havde nøglerne til dit hjem? Sikkert ikke. Men i hele Europa tillader vi, at fremmede stater har nøglerne til vores hoveddør - vores havne - og kontrollerer adgangen til portene til vores økonomier.

Europæiske havne er centrale for vores konkurrenceevne, sikkerhed og modstandsdygtighed. De håndterer mere end 74 % af den eksterne handel og understøtter mere end 423.000 direkte jobs. Havnene betjener også 395 millioner passagerer hvert år og understøtter økonomisk vækst, forsvarsberedskab og energiomstilling.

Havne kan ikke længere behandles som neutrale kommercielle rum. I alt for lang tid har Europa accepteret, at udenlandske regeringer og statsforbundne virksomheder kan investere i og have andele i nogle af vores mest strategiske havne. Vi har givet eksterne aktører direkte adgang til vores kritiske infrastruktur. Kina er et godt eksempel på, hvad der er på spil. Beijings tre største havneinvestorer - statsejede COSCO og China Merchants Ports og Hongkong-baserede CK Hutchison - har minoritets- eller majoritetsandele i omkring 30 havneterminaler i EU. Det omfatter terminaler i EU's travleste havne: Rotterdam, Antwerpen-Brugge og Hamborg. For at undgå en vandsengseffekt har vi brug for en europæisk tilgang.

Det er på tide at holde op med at være naiv: I et stadig mere konkurrencepræget geopolitisk miljø rejser afhængighed af udenlandske investeringer i kritisk infrastruktur alvorlige spørgsmål om sikkerhed, gennemsigtighed og modstandsdygtighed.

Men det handler ikke kun om geopolitik. Havne med svagt tilsyn er havne, hvor kriminelle netværk trives. Europa er allerede verdens største kokainmarked, og langt størstedelen ankommer ad søvejen gennem de selvsamme terminaler, som vi er ved at miste kontrollen over. Lige nu flytter strengere kontrol i én havn bare problemerne til en anden. Vi har brug for bedre samarbejde, informationsdeling og hurtig handling for at forhindre kriminelle netværk i at udnytte vores havne. Uigennemsigtig havneforvaltning er også en risiko for den offentlige sikkerhed.

Derfor har EPP-gruppen hilst den havnestrategi velkommen, som EU-Kommissionen præsenterede tidligere i år. Kommissionens strategi går endelig et skridt videre og tager fat på de sikkerhedsproblemer, som indtil nu har været fraværende i den europæiske havnepolitik. Den fokuserer med rette på risici i forbindelse med udenlandsk ejerskab og på at sikre, at medlemsstaterne kan garantere adgang og driftskontrol.

De virkelige sårbarheder handler ikke kun om, hvem der ejer terminalerne. De handler om, hvem der kontrollerer dem, hvem der administrerer data, og hvem der leverer software og hardware. Kina er et klart eksempel på, hvordan disse lag kan skabe risiko: De blander kommerciel ekspansion med efterretning, tvang, spionage, sabotage og endda militærlogistik og viser, hvordan indflydelse kan strække sig langt ud over formelt ejerskab.

Vi må sikre, at vores havne forbliver fuldt sikre ved at forhindre yderligere udenlandsk ejerskab og udelukke udenlandske aktører fra operationel kontrol. Risikoen for forstyrrelser i vores import og eksport er for stor; der er ingen tid at spilde.

Samtidig er vi stolte af, hvad vores havne bidrager med til Europa, og vi ønsker, at de skal forblive konkurrencedygtige. Det betyder ikke, at vi skal vende ryggen til investeringer. Når de screenes ordentligt, kan de hjælpe med at modernisere vores havne og skabe arbejdspladser. Målet er ikke at lukke os om os selv, men at sikre, at åbenhed aldrig sker på bekostning af vores uafhængighed.

Europas havne er det vigtigste indgangssted for energibærere og kritiske råmaterialer og er centrale for vores energisikkerhed. Alle solpaneler, vindmøller og elbiler er afhængige af materialer, der ankommer ad søvejen. Uden dem kan energiomstillingen og uafhængigheden ikke garanteres.

Endelig er det vigtigt at have en nødbremse nu. Hvis en fremmed stat bruger sin kontrol over vores havne til at lægge politisk pres på Europa, skal regeringerne have en klar juridisk mekanisme til hurtigt at tage kontrollen tilbage.

Vi har lært en brutal lektie af vores afhængighed af russisk gas. Priserne skød i vejret. Familier kæmpede for at betale deres varmeregninger. Vi kan ikke blive ved med at gå i søvne i de samme fælder. Vores havne er portene til Europa, så lad os holde op med at give nøglerne væk.