EPP-gruppens holdningspapir om beredskab: Et vækkeur for Europa

EPP-gruppen hilser Kommissionens europæiske beredskabsstrategi velkommen og understreger det presserende behov for håndgribelige, handlingsorienterede skridt til at forbedre EU's modstandsdygtighed og kriseberedskab. EU skal hurtigst muligt højne det civile beredskab gennem en tilgang, der omfatter hele regeringen, hele samfundet og alle risici, som en integreret del af et sikkert Europa. Med solidaritet som det underliggende princip skal vi styrke modstandskraften, beskytte borgerne og sikre kontinuiteten i institutioner, markeder og vigtige tjenester. Beredskab udgør sammen med forsvar og sikkerhed den væsentlige triade, der understøtter EU's evne til at beskytte medlemsstaternes, øernes og de yderste regioners suverænitet og territoriale integritet, samtidig med at Europas strategiske autonomi og rolle som geopolitisk aktør i en stadig mere udfordrende verden hævdes.

Fremsyn og foregribelse

• Fælles risikovurdering

  Opbygge en fælles anerkendelse og forståelse af de eksistentielle trusler mod Europa og dets sikkerhed og dermed skabe et grundlag for ansvarlig og kollektiv beslutningstagning.
  

• Forbedret udveksling af information

  Styrke kommunikationen mellem civile og militære sektorer, der involverer offentlige og private aktører i hele EU. Forbedre samarbejdet mellem efterretningstjenester og retshåndhævende myndigheder i hele EU og forbedre deres respektive datadeling.
  

• Protokoller for nødsituationer

  Etablere og sikre kompatibilitet mellem kriseberedskabsprocedurer i EU-institutionerne, medlemsstaterne og EU-NATO, herunder gennem regelmæssige fælles øvelser og simuleringer, styret af princippet om solidaritet, gensidig tillid og national suverænitet, og som dækker selv de mest ekstreme militære nødsituationer.
  

• Systemer til tidlig varsling

  Invester i infrastruktur og udstyr til tidlig varsling, f.eks. satellitovervågning og detektionssystemer, der dækker hele EU's territorium og grænser, herunder regionerne i den yderste periferi.

Modstandsdygtighed for vitale samfundsfunktioner

• Forbedre klimatilpasningen

  Håndtere de voksende konsekvenser af ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer gennem alle relevante politikker og investeringer, især i sårbare regioner som øer, kystsamfund og områder i den yderste periferi.
  

• Fuld håndhævelse af DSA

  Sikre et sikkert, tilgængeligt og modstandsdygtigt onlinemiljø med fokus på systemisk risikovurdering og -begrænsning, udvikling af kriseresponsmekanismer, bekæmpelse af desinformation og beskyttelse af demokratiske institutioner, herunder valg.
  

• Digital modstandsdygtighed og cybersikkerhed

  Beskyt EU's kritiske digitale infrastruktur og reducer afhængigheden af udenlandske udbydere. Sikre et sikkert økosystem og støtte til storstilet udvikling af europæiske teknologier inden for kritiske områder, såsom cloud, AI og kvantecomputere. Lancere et EU-cybersikkerhedsreservekorps bestående af eksperter fra den offentlige, private og akademiske sektor, som kan støtte medlemsstaterne i krisesituationer.
  

• Industriel modstandsdygtighed og konkurrenceevne

  Sikre tilstrækkelig produktionskapacitet ved at styrke kritiske forsyningskæders modstandsdygtighed og strategiske autonomi gennem koordinerede industripolitikker og mindre bureaukrati. Forbedre opbygningen af lagre af nøglekomponenter på EU-plan (f.eks. halvledere, medicinske forsyninger, sjældne jordarter) og fremskynde tilladelser og investeringer i clean tech-produktionsklynger.
  

• Modstandsdygtighed i rummet

  Sikre en hurtig implementering af IRIS2 (Infrastructure for Resilience, Interconnectivity and Security by Satellite) og jordobservation, især med Copernicus-programmet og gennem støtte fra det europæiske industrikonsortium, SpaceRISE. Udvide den rumbaserede infrastruktur, især satellitterne, og investere i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.

Befolkningens beredskab

• Uddannelse i hverdagsberedskab og modstandsdygtighed

  Fremme grundlæggende borgerfærdigheder som f.eks. hjemmeberedskab, førstehjælp og evakueringsplanlægning. Fremme en kultur af beredskab i dagligdagen.
  

• Effektiv kommunikationsstrategi

  Udvikle en effektiv kommunikationsstrategi for at øge offentlighedens risikobevidsthed, imødegå hybride trusler og fremme støtte til beredskab på tværs af EU's samfund samt en krisesikker kommunikationsinfrastruktur.
  

• Fællesskabsopbygning og frivilligt arbejde

  Styrk civilbeskyttelse og beredskabstjenester gennem støtte til personale , fælles uddannelse og øvelser og samfundsbaseret beredskab. Inddrag civilsamfundet i planlægningen og kortlæg deres kapacitet. Fremme en kultur med frivilligt arbejde (f.eks. brandmænd, civilbeskyttelse, militære reservestyrker), herunder ved at fjerne administrative barrierer og tilskynde til borgernes engagement - f.eks. gennem arbejdstidsdirektivet.

Civilt-militært samarbejde

• Øget civilt-militært samarbejde

  Muliggør hurtigere kriserespons, mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre koordinering og interoperabilitet, herunder regelmæssige øvelser.
  

• 'Militær Schengen'

  Øge de væbnede styrkers mobilitet gennem bedre EU-NATO-koordinering inden for transport og logistik med fokus på infrastruktur, harmoniserede regler og grænseoverskridende samarbejde. Støt PESCO-programmet og Kommissionens kommende plan for militær mobilitet.
  

• Øget finansiering af civilt og militært forsvar

  Støt opbygning af fælles infrastrukturer, indkøb af produkter med dobbelt anvendelse (f.eks. CBRN-beskyttelse), fælles forskning og udvikling, strategiske reserver af kritiske ressourcer og forbedret beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Reaktion på kriser

• Styrke DG HERA

  Sikre kapaciteten til at indkøbe medicinske modforanstaltninger til at imødegå epidemier, CBRN-trusler og bioterrorisme og opretholde et strategisk EU-lager af sådanne modforanstaltninger. Sikre tilstrækkelige ressourcer til DG HERA, herunder til hurtige udbetalinger i nødsituationer. Forventer, at de kommende strategier for oplagring og medicinske modforanstaltninger vil bidrage til EU's modstandsdygtighed og beredskab.
  

• Førstehjælpere

  Bedre samarbejde med hensyn til personale, udstyr og andre ressourcer med udgangspunkt i EU's civilbeskyttelsesmekanisme.
  

• Styrkelse af ECDC

  Med ressourcer og kapacitet til at koordinere krisestyring på EU-plan og hurtige reaktioner på sundhedskriser og grænseoverskridende sundhedstrusler.
  

• Indkøb af tungt udstyr via rescEU

  Udvidelse af EU's katastrofeberedskab og -lagre med protokoller for indenlandsk og grænseoverskridende nøddistribution. Sikre kapacitet til regional distribution af rescEU-aktiver og hurtig reaktion på samtidige kriser.
  

• Implementering af IMERA

  Forbedre håndteringen af kritiske afbrydelser i forsyningskæden og sikre bevægelse af varer, tjenester og mennesker i nødsituationer.
  

• Massepleje og befolkningsstøtte

  Sikre koordineret adgang til nødboliger, mad, vand, lægehjælp og opsporing og støtte til familier. Styrke kapaciteten på EU-niveau til at hjælpe fordrevne eller hårdt ramte befolkninger, herunder gennem robuste kanaler til at advare og informere folk i krisesituationer.
  

• Medicinsk beredskab

  Øge Europas uafhængighed inden for lægemidler, kritisk medicin og medicinsk udstyr ved at sikre produktion og levering, reducere afhængigheden af eksterne leverandører, håndtere tilbagevendende mangler og opbygge en modstandsdygtig, innovativ sundhedsindustri, der er klar til fremtidige kriser og i stand til at sikre, at grænseregioner og øer har tilstrækkelig adgang til sundhedstjenester.

Energisikkerhed

• Fremme af integrationen af energiunionen

  Støtte og fremskynde udviklingen af energisammenkoblinger mellem medlemsstaterne for at opbygge et effektivt og sammenhængende energimarked, der muliggør et mere stabilt energinet og en sikker fordeling af energiressourcer og reducerer afhængigheden af eksterne partnere.
  

• Sikre og beskytte kritiske energi- og kommunikationsinfrastrukturer ved at sikre EU-baseret kontrol og modstandsdygtighed, herunder EU's reparationskapacitet, reducere afhængigheden af udbydere uden for EU og beskytte vigtige aktiver, herunder strategiske undersøiske kabler.
  

• Fremskynde strategiske gas- og elsammenkoblingsprojekter for at gøre en ende på energiisolationen i medlemsstaternes perifere og yderste regioner og øer.
  

• Sikring af stabil grundlast

  Fast disponibel elproduktion, herunder kernekraft, vil sammen med lagring, fleksibilitet og systemtjenester fortsat spille en vigtig rolle for den europæiske energisikkerhed og sikre en stabil og pålidelig energiproduktion for både industrier og forbrugere.

Fødevaresikkerhed og suverænitet

• Fødevareforsyningssikkerhed

  Strømlin fødevaresikkerhed i landbrugs-, klima- og miljølovgivning og -politikker, herunder gennem strategiske investeringer i EU-baseret gødningsproduktion, støtte til indenlandsk dyrkning af proteinafgrøder og diversificering af dyrefoderkilder. Inddrag fødevaremarkeder og -butikker i bredere beredskabsstrategier på tværs af hele fødevareforsyningskæden.

Offentligt-privat samarbejde

• Fleksible offentlige indkøb

  Tilpas indkøbsreglerne for at sikre hurtig, kontinuerlig og effektiv levering af kritiske forsyninger og tjenester i krisetider.

Modstandsdygtighed gennem eksterne partnerskaber

• Fremme gensidig modstandsdygtighed med tredjelande

  Arbejd sammen om at forudse, forberede, forebygge og reagere på kriser for at mindske risikoen for afsmittende virkninger for EU af kriser uden for vores grænser og for at støtte vores partnere. Indarbejd de seneste ukrainske erfaringer og ekspertise inden for militær og civilbeskyttelse i EU's beredskabsforanstaltninger.
  

• Integrere beredskab og modstandsdygtighed på EU-niveau i samarbejdet med NATO, , herunder , gennem struktureret dialog, udveksling af praksis og koordinering.

Kriseparat budget

• Tilpas EU-budgettet ved at gøre fremskridt med egne nye ressourcer og muliggøre målrettet fælles låntagning for at sikre fleksibilitet og tilgængelighed af ressourcer i nødsituationer.