Børn bør ikke være nødt til at kæmpe mod algoritmen

Vi siger til børnene, at de skal lægge deres telefoner fra sig. At de skal holde op med at scrolle. At de skal bruge mindre tid online. Vi siger til forældrene, at de skal sætte grænser, og til skolerne, at de skal lære børnene at bruge dem ansvarligt.

Samtidig giver vi dem apps, der er designet til at gøre det så svært som muligt at holde op med at bruge dem.

Uendelig rulning fjerner det naturlige punkt, hvor vi ellers ville holde en pause. Autoplay starter den næste video, før du har besluttet, om du vil se den. Notifikationer bliver ved med at kalde på dig. Anbefalingssystemer lærer, hvad der fanger din opmærksomhed længst, og præsenterer dig for mere af det samme.

Disse funktioner er ikke tilfældige. De er en del af en forretningsmodel, der bygger på at holde brugerne på platformen så længe som muligt. Faktisk anvender 97 % af de mest populære apps, som EU-forbrugerne bruger, mindst ét såkaldt »dark pattern« – et designelement, der kan styre eller påvirke de valg, vi træffer online. 

Voksne har svært ved dette. Det bør næppe overraske os, at børn også har det.

Mere end 80 % af de unge europæere bruger sociale medier hver dag. Mere end hver tiende ung viser tegn på problematisk brug af sociale medier. En nylig undersøgelse fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter viste, at mere end en tredjedel af de 15-årige bruger over tre timer om dagen på sociale medier. Dataene viser også en sammenhæng mellem mere intensiv brug og hyppigere rapporter om angst og depressive symptomer.

Det beviser ikke, at sociale medier i sig selv er skadelige for børn. De giver unge adgang til information, uddannelse og kreativitet. Spørgsmålet er derfor ikke, om børn skal vokse op med teknologi. Det gør de allerede. Det egentlige spørgsmål er, hvilken slags digitalt miljø vi er parate til at lade børn vokse op i.

Under plenarmødet i september støttede Europa-Parlamentet en betænkning om de sociale mediers og online-miljøets indvirkning på unge. EPP-Gruppen støttede den, fordi ansvaret for børns sikkerhed på nettet ikke udelukkende kan lægges over på børnene og deres forældre.

Forældrene spiller en vigtig rolle. Skolerne spiller også en rolle. Børn skal lære at genkende manipulation, misinformation og skadeligt indhold. De skal forstå, hvordan algoritmer former det, de ser, hvordan de beskytter deres personoplysninger, og hvordan deres adfærd på nettet påvirker andre.

Men en forælder kan ikke omprogrammere en algoritme. En forælder kan heller ikke deaktivere funktioner, der er indbygget i selve platformen, eller overvåge hvert eneste stykke indhold, som et barn udsættes for. Platformene skal også tage ansvar.

EPP-Gruppen ønsker derfor, at sikkerheden skal være indbygget i de tjenester, børnene bruger. Børns sikkerhed skal være indbygget i digitale tjenester fra starten, i stedet for at blive tilbudt som en ekstra indstilling, som forældrene selv skal finde og aktivere.

For børns konti bør automatisk afspilning være slået fra som standard. Uendelig rulning bør begrænses. Notifikationer bør begrænses. Børn bør opfordres til at holde pauser og få enkle måder at nulstille deres feeds på. Deres konti bør som standard have de højeste privatlivsindstillinger, og deres personoplysninger bør ikke bruges til at profilere dem med henblik på målrettet reklame. 

Intet af dette vil forhindre unge i at nyde de sociale medier. Det vil blot betyde, at man ikke længere betragter maksimalt engagement som standard.

Der er en anden del af denne debat, som vi ikke kan ignorere. Omkring hvert sjette barn i Europa har oplevet cybermobning. Onlinekonflikter følger børnene ind i klasseværelserne, hjemmene og venskaberne, ligesom problemer, der begynder i skolen, kan fortsætte på en telefon længe efter, at skoledagen er slut. 

For barnet er der således intet sikkert sted og intet tidspunkt, hvor mobningen ophører.

Når dette sker, skal børn og forældre vide, hvor de kan henvende sig for at få hjælp. Hjælpelinjer inden for Safer Internet-centrene yder fortrolig og professionel støtte, og derfor skal deres langsigtede og bæredygtige finansiering sikres.

Støtte, efter at skaden er sket, er afgørende, men det er forebyggelse også. Derfor ønsker EPP-Gruppen også en styrket digital og medieundervisning. Børn bør forstå, hvorfor folk nogle gange opfører sig anderledes bag en skærm, og hvorfor empati er lige så vigtig online som ansigt til ansigt. Forældre og lærere har også brug for praktisk hjælp til at forstå de platforme, børnene bruger, og til at vide, hvad de skal gøre, når noget går galt. 

Europa starter ikke fra bunden. Vi har allerede regler, der dækker databeskyttelse, onlineplatforme, reklamer og kunstig intelligens. Men håndhævelsen er stadig uensartet, og der er stadig huller. 

EPP-gruppens tilgang går ikke ud på at regulere for reguleringens skyld. De eksisterende regler skal først håndhæves ordentligt. Hvor der stadig er reelle huller, især omkring vanedannende og manipulerende design, bør disse lukkes uden at gentage lovgivning, der allerede findes. 

At vedtage endnu en lov er ikke i sig selv et mål for succes. Det afgørende er, om et barn, der åbner en app, møder et mere sikkert miljø.

Alt for længe har en stor del af diskussionen i praksis handlet om: Brug din telefon mindre, rul mindre, vær forsigtig med, hvad du klikker på. Det er nyttige råd. Men der er noget urimeligt ved at bede børn om at udvikle tilstrækkelig selvkontrol til at modstå produkter, der bevidst er designet til at fange deres opmærksomhed.

Børn har et ansvar online. Det samme gælder forældre og skoler. 

Ansvaret skal stå i rimeligt forhold til magten. Og den største magt til at forme det digitale miljø ligger hos de virksomheder, der skaber det.