Innovation er afgørende for at sikre arbejdspladser og nå EU’s klimamål

»Vi skal sikre, at bevarelsen af arbejdspladser i industrien og konkurrenceevnen samt opfyldelsen af vores klimamål ikke længere står i modsætning til hinanden,« advarede Peter Liese, medlem af Europa-Parlamentet, klimapolitisk talsmand for EPP-Gruppen og Europa-Parlamentets chefforhandler i forbindelse med revisionen af det europæiske emissionshandelssystem (ETS), da han i dag fremlagde sit udkast til betænkning.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at elpriserne falder. Nøglen hertil er investeringer i innovation. EU-lande, der primært får deres elektricitet fra klimaneutrale indenlandske energikilder – såsom Portugal, Sverige og Finland – har relativt lave elomkostninger sammenlignet med Tyskland og Italien, som er stærkt afhængige af fossile brændstoffer. Derfor skal emissionshandel give stærkere incitamenter end tidligere til investeringer i indenlandsk ren energi. Dette gælder frem for alt medlemsstaternes indtægter. Finansministre over hele Europa har gentagne gange skabt forvirring med regnskabsmæssige kneb. Som ordfører fremlægger jeg et forslag, der yderligere styrker Kommissionens fornuftige tilgang på dette område.“

I sit udkast til betænkning opfordrer Liese til, at ikke blot 50 % af ETS-indtægterne geninvesteres i ETS1-sektorerne, som foreslået af Kommissionen, men hele 75 %. Derudover foreslår han en underkvote for energiintensive industrier, der risikerer at flytte deres aktiviteter og dermed udgør en risiko for kulstoflækage. 

»Det er også vigtigt at øge antallet af gratis kvoter. Kommissionen foreslår at øge dem med 47 % i forhold til det nuværende system. Jeg opfordrer til en endnu større stigning, især for perioden frem til 2030. Til gengæld er det dog rimeligt at kræve, at virksomhederne foretager investeringer. Jeg foreslår en gradvis indførelse. I 2031 bør kravet om at foretage investeringer kun gælde for den del af de gratis kvoter, der er ny i forhold til det nuværende system. Med årene vil kravet dog stige og bør i 2040 være strengere end det, Kommissionen har foreslået. For at sige det ligeud: Enhver, der endnu ikke har iværksat et dekarboniseringsprojekt i 2040, kan ikke fortsat modtage støtte i form af gratis kvoter«, sagde Liese.

Betænkningen støtter generelt Kommissionens tilgang, men justerer den, især med hensyn til den samlede reduktion af kvoter – det vil sige reduktionsforløbet, som er afgørende for klimabeskyttelsen. »Det nuværende system er indrettet med henblik på at nå 2030-målet, og fordi vi midt i dette årti skruede vores ambitioner drastisk op (på grund af Green Deal), er reduktionsforløbet særligt stejlt i øjeblikket. Ingen kan med alvor hævde, at det er realistisk for alle ETS-sektorer, herunder luftfartssektoren, at nå nuludledning inden 2039. Det er i øjeblikket ikke engang muligt at udligne emissionerne ved at fjerne CO₂ fra atmosfæren. Det eksisterende system er urealistisk. En justering af reduktionsforløbet er fuldt ud i tråd med EU’s 2040-mål og målene om klimaneutralitet“, udtalte Liese.

EPP-Gruppen insisterer på, at de virksomheder, der allerede er begyndt at investere, ikke må stilles dårligere som følge af reformen. »Kommissionens forslag støtter de såkaldte ’frontløbere’. De kan f.eks. modtage gratis kvoter indtil 2040, selvom de slet ikke længere udleder nogen emissioner. Jeg foreslår dog yderligere ændringer, såsom at sikre, at de øverste 10 % i hver sektor ikke blot modtager de gratis kvoter, de har brug for, men endnu flere, og at der lægges større vægt end tidligere på såkaldte klimaaftaler med virksomheder (Carbon Conference for Difference),« tilføjede Liese.

Alle politiske grupper opfordres til at arbejde konstruktivt for at sikre en samlet politisk aftale om reformen af ETS senest i februar 2027.