En reform af ETS kan sikre arbejdspladser og opfylde klimamålene

»I dag er en god dag for klimabeskyttelsen og vores industriers konkurrenceevne. Frem for alt er det en god dag for beskæftigelsen,« sagde Peter Liese, medlem af Europa-Parlamentet og Europa-Parlamentets chefforhandler i forbindelse med den kommende reform af EU’s emissionshandelsordning (ETS). 

Europa-Kommissionen har i dag foreslået justeringer af ETS, hvor den lineære reduktionsfaktor sænkes fra de nuværende 4,4 % til 3,7 % fra og med 2031. Fra 2036 vil den blive yderligere reduceret til 1,7 %. 

»Det står nu klart, at emissionshandel, verdens vigtigste redskab til klimabeskyttelse, er kommet for at blive. Kommissionen erkender, at det ikke giver mening at kræve nuludledning fra energiintensive industrier eller luftfarten allerede i 2039. Disse justeringer er fuldt ud forenelige med EU's klimamål for 2040 og målet om klimaneutralitet inden 2050," understregede Liese.

Et centralt aspekt af reformen er en forøgelse af antallet af gratis kvoter. Udfasningen af gratis kvoter under mekanismen til grænsejustering af CO₂-udledninger (CBAM) vil blive udskudt fra 2034 til 2038. Til gengæld gælder der strengere betingelser fra 2031: Virksomhederne skal indsende investeringsplaner, og visse kvoter vil først blive tildelt, når opførelsen af klimavenlige anlæg påbegyndes.

»Vi ønsker at give industrien mere tid, men i denne periode må den ikke læne sig tilbage og lade være med at gøre noget; i stedet skal den forberede de konkrete investeringer. Klimabeskyttelse, der fører til arbejdsløshed, er ikke et globalt forbillede. Investeringer inden for EU er vores mål, og dette forslag opfylder det langt mere effektivt,« understregede Liese.

»De, der går forrest i dekarboniseringen, må ikke straffes,« sagde Liese. Ifølge Kommissionens forslag vil de 10 % af udlederne med de laveste emissioner blive undtaget fra betingelsesreglerne, og virksomheder med nuludledning vil kunne forblive i ETS indtil 2040 i stedet for 2030 for at finansiere investeringer ved hjælp af gratis kvoter.

Både Rådet og Parlamentet skal have fastlagt deres holdninger inden udgangen af dette år, så trepartsmøderne kan begynde i januar. »Denne tidsplan er meget ambitiøs, men nødvendig. Jo hurtigere vi får klarhed, desto bedre,« sagde Liese.