Fra banen til politik: Hvorfor EU skal indhente den globale sport

Sport blev engang betragtet som noget, der stod over politik. De seneste verdensmesterskaber og de tiltagende geopolitiske stridigheder omkring globale turneringer viser, at dette ikke længere er tilfældet. 

I dag er sport ikke blot underholdning. Det handler om magt, indflydelse og forretning. Værtsrettigheder, statsstøttede investeringer og den stigende kommercielle dominans fra styrende organer som FIFA præger i stadig højere grad international politik og globale markeder. Det, der engang hovedsageligt var en social og kulturel aktivitet, er blevet en global industri til flere milliarder euro. 

I årevis nød sporten godt af en særstatus, der gav den mulighed for at fungere med langt større autonomi end de fleste andre sektorer. Men i takt med at de styrende organer overvåger markeder til en værdi af milliarder, og sportsbegivenheder har store politiske og økonomiske konsekvenser, bliver denne særstilling sværere at retfærdiggøre. Den Europæiske Union er derfor i stigende grad uvillig til at behandle sporten som noget, der eksisterer uden for dens juridiske og lovgivningsmæssige rammer. 

For EPP er dette vigtigt, fordi sporten fortsat er tæt forbundet med det europæiske samfundsliv. Millioner af europæere er hver dag en del af sporten som fans, atleter, frivillige og deltagere. Sport skaber fællesskaber, fremmer sundhed og tilskynder til inklusion, især for mennesker med færre muligheder og mennesker med handicap. Dette er den europæiske sportsmodel. 

Netop fordi sporten spiller en så vigtig social rolle, er styringen af sporten og spørgsmålet om, hvem der har magten inden for den, blevet et anliggende af offentlig interesse. Tilliden til sporten afhænger ikke kun af, hvad der sker på banen, men også af, om strukturerne bagved er retfærdige, gennemsigtige og ansvarlige. 

Samtidig har den hurtige kommercialisering af sporten afsløret grænserne for dens særlige status. Grænseoverskridende investeringer, pengestrømme og kommercialiseringen af store turneringer rejser i stigende grad spørgsmål, der ikke kan adskilles fra EU’s regler om konkurrence, gennemsigtighed og ansvarlighed. 

EPP afviser tanken om, at sporten bør ligge uden for EU-lovgivningens rækkevidde. Nylige afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol har bekræftet, at sportsorganisationer er underlagt de europæiske regler, når deres beslutninger har betydelige økonomiske konsekvenser. Dette afspejler en bredere og nødvendig udvikling i retning af stærkere styring og større ansvarlighed. 

Den voksende debat om billetpriser er et eksempel herpå. Dynamiske prissætningssystemer fremstilles ofte som simple markedsmekanismer. I virkeligheden fungerer sporten ikke som et normalt konkurrencepræget marked. Fans kan ikke blot vælge en anden VM-finale, et andet stadion eller en anden arrangør. 

Som forbrugerorganisationer for nylig advarede om i et fælles brev til Ursula von der Leyen, er live-sportsbegivenheder præget af strukturel knaphed: én arrangør, ét spillested, én dato – og ofte én billetplatform. 

I den sammenhæng belønner dynamisk prisfastsættelse ikke effektivitet. Den forvandler fansenes loyalitet til en budkrig. Resultatet bliver stadig tydeligere: højere priser, nedsat tilgængelighed for almindelige tilhængere og voksende frustration blandt fans i hele Europa. 

Klager i forbindelse med store turneringer, herunder turneringer arrangeret under FIFA’s auspicier, når allerede frem til de europæiske tilsynsmyndigheder.