Verdens Pressefrihedsdag: Demokratiets frontlinje er tættere på, end du tror

Mens nogle journalister rejser til krigszoner for at rapportere om konflikter, opdager et stigende antal, at den virkelige kamp foregår derhjemme. Mordene på Daphne Caruana Galizia, Peter R. de Vries, Ján Kuciak og hans forlovede var ikke isolerede forbrydelser - de er symptomer på en dybere krise. Pressefriheden i Europa kan ikke længere tages for givet; den er under vedvarende pres.

Disse angreb er ikke bare angreb på enkeltpersoner. De er angreb på selve kernen i den demokratiske orden. Journalister afslører korruption, organiseret kriminalitet og magtmisbrug - og det er netop derfor, de bliver mål. Når journalister intimideres, sagsøges eller dræbes, er budskabet klart: Sandheden bliver farlig.

Mord er den mest ekstreme handling, men undertrykkelse begynder sjældent med vold. Den starter med tavshed - subtilt pres, juridisk manipulation og forsøg på miskreditering. Det er netop derfor, at det politiske ansvar ikke blot skal være deklaratorisk, men konkret og beslutsomt.

EPP-gruppen handler med denne bevidsthed. Ved at vedtage anti-SLAPP-direktivet har vi sendt et klart budskab: Retssystemet må ikke bruges som et redskab til at lukke munden på kritiske røster. De, der misbruger domstolene til at kvæle den offentlige interesse, skal have konsekvenser. Der er ikke plads i et demokrati til at intimidere dem, der taler sandt.

Samtidig er den europæiske lov om mediefrihed et vigtigt skridt i retning af at styrke vores demokratiske systems modstandskraft. Den beskytter den redaktionelle uafhængighed, sikrer større gennemsigtighed og styrker pluralismen. Frie og uafhængige medier er ikke en luksus - de er en hjørnesten i et velfungerende demokrati.

På Verdens Pressefrihedsdag må vi ikke nøjes med at mindes. Det virkelige spørgsmål er: Er journalister i sikkerhed i dag? Kan de arbejde uden frygt, politisk pres eller økonomisk tvang? Hvis svaret er nej, er vores kamp ikke slut.

Mediefrihed er skrøbelig - selv i demokratier. Den afhænger af politisk vilje, lovgivning og de samfundsværdier, vi former hver dag. Derfor er det vores pligt klart og tydeligt at forsvare dem, der forsvarer sandheden.

I dag hylder vi dem, der har mistet livet i denne kamp. Deres mod forpligter os. For når sandheden bliver et mål, er tavshed ikke en mulighed.

Demokratiets frontlinje er tættere på, end vi tror - og det er op til os alle at beskytte den.