At forme AI, før den former samfundet

En teenager, der i dag scroller gennem de sociale medier, kan på få minutter støde på en »deepfake«-politisk tale, en AI-genereret sang, en opdigtet nyhedshistorie og en digitalt restaureret Beatles-indspilning. Udfordringen er ikke længere, om kunstig intelligens vil forandre vores samfund. Det har den allerede gjort. Det egentlige spørgsmål er, om vi kan ruste borgerne, især de unge, til at navigere i denne nye virkelighed og samtidig bevare de værdier, der kendetegner vores demokratier og kulturer. 

Kunstig intelligens omformer den måde, vi lærer, skaber, kommunikerer og deltager i det offentlige liv på. Inden for uddannelse giver den hidtil usete muligheder for personlig tilpasset læring og adgang til viden. Inden for kultur åbner den nye muligheder for kunstnerisk udtryk, bevarelse af kulturarven og kreativt samarbejde. Men disse muligheder ledsages af alvorlige risici, lige fra desinformation og manipulation til trusler mod intellektuel ejendomsret, kunstnerisk integritet og den demokratiske debat. 

For EPP-Gruppen er dette ikke blot en debat om teknologi. Det er en debat om demokrati, uddannelse, kultur og Europas fremtidige konkurrenceevne. Kunstig intelligens påvirker allerede, hvordan borgerne får adgang til information, hvordan kultur skabes og forbruges, og hvordan unge forholder sig til verden omkring dem. 

I takt med at AI-genereret indhold bliver stadig mere udbredt i vores dagligdag, bliver gennemsigtighed afgørende. Borgerne bør kunne forstå, hvornår og hvordan kunstig intelligens er blevet anvendt til at skabe tekst, billeder, lydoptagelser eller video. Tilliden i den digitale tidsalder afhænger ikke kun af innovation, men også af klarhed og ansvarlighed. 

I hele Europa er de sociale medier blevet en primær informationskilde for de yngre generationer. I en tid, hvor kunstig intelligens kan generere overbevisende tekst, billeder, lyd og video i stor skala, bliver det stadig sværere at skelne fakta fra fiktion. Konsekvenserne påvirker tilliden til institutionerne, den sociale samhørighed og borgernes evne til at deltage meningsfuldt i det demokratiske liv. 

Samtidig forandrer kunstig intelligens kulturen på måder, der for blot få år siden ville have virket utænkelige. Brugen af AI-teknologi til at genskabe John Lennons stemme og give The Beatles mulighed for at færdiggøre »Now and Then« viste, hvordan teknologien kan styrke menneskelig kreativitet i stedet for at erstatte den. 

Men kunstig intelligens rejser også grundlæggende spørgsmål om ægthed. Mere end otte ud af ti europæere siger, at de foretrækker indhold skabt af mennesker frem for af kunstig intelligens. De forstår, at kultur ikke blot handler om produktion af indhold. Det handler om udtryk, identitet og menneskelige bånd. 

Som pave Leo XIV bemærker i sin nylige encyklika »Magnifica Humanitas«, er kunstig intelligens hverken neutral i sin udvikling eller i sin indvirkning. De valg, som udviklere, virksomheder, politiske beslutningstagere og brugere træffer, har alle indflydelse på, hvordan disse teknologier former vores samfund, økonomier og demokratier. Derfor skal Europas tilgang styres af et enkelt princip: innovation og ansvar skal gå hånd i hånd. 

EPP-Gruppen mener, at Europa skal omfavne AI som et redskab til fremskridt og samtidig sikre, at menneskelig kreativitet, demokratiske værdier og kulturel mangfoldighed forbliver i centrum. Selvom Europa allerede har taget vigtige reguleringsmæssige skridt, er lovgivning alene ikke nok. 

Den nuværende lovgivningsramme er ikke udformet med henblik på at tage højde for alle de specifikke karakteristika ved de kulturelle og kreative sektorer. AI-strategien for de kulturelle og kreative sektorer, som Europa-Kommissionen forventes at lancere i begyndelsen af 2027 som en del af det europæiske kulturkompas, bør derfor være ambitiøs, omfattende og lytte til borgernes bekymringer. 

Generative AI-systemer er i høj grad afhængige af kulturelle og kreative værker, men skaberne mangler ofte gennemsigtighed med hensyn til, hvordan deres værker anvendes, og om de modtager en rimelig godtgørelse, når der skabes værdi ud fra dem. Samtidig bestemmer anbefalingsalgoritmer i stigende grad, hvad folk ser, hører og opdager online. 

Hvis disse systemer prioriterer skala og kommercielt forudsigelige resultater, risikerer vi at marginalisere uafhængige skabere, mindretalssprog og den kulturelle mangfoldighed, der udgør kernen i Europas identitet. 

Uddannelse skal derfor blive vores første forsvarslinje og vores største mulighed. 

Digital kompetence, mediekompetence og AI-kompetence bør betragtes som væsentlige færdigheder i det^21. århundrede. Unge europæere skal ikke blot lære at bruge AI-værktøjer, men også at forstå deres begrænsninger, vurdere information kritisk og genkende manipulation, når de støder på den. Samtidig skal kreative aktører, kulturorganisationer og uddannelsesinstitutioner støttes i at tilpasse sig et hurtigt skiftende digitalt miljø. 

Tidspunktet kunne ikke være mere presserende. AI-kapaciteterne udvikler sig hurtigere, end vores institutioner, uddannelsessystemer og kulturpolitikker kan tilpasse sig. I en tid med voksende geopolitisk konkurrence og stigende polarisering skal Europa investere i befolkningens kompetencer, kreativitet og modstandsdygtighed. 

Europa står nu over for et afgørende valg. Vi kan lade kunstig intelligens forme vores samfund ud fra kommercielle incitamenter, eller vi kan sikre, at den tjener menneskelig kreativitet, demokratisk modstandsdygtighed og kulturel mangfoldighed. 

Fremtiden vil ikke blive bestemt af algoritmer alene. Den vil blive bestemt af de værdier, vi indlejrer i dem, og de borgere, vi styrker gennem uddannelse. Hvis vi gør det rigtigt, vil kunstig intelligens ikke mindske vores menneskelighed. Den vil hjælpe os med at udtrykke den mere fuldt ud end nogensinde før.