Der er brug for 10 millioner nye boliger i Europa

10 millioner. Det er antallet af nye boliger, som Europa har brug for i de kommende år for at tackle boligkrisen. Manglende adgang til boliger er blevet et stort problem i hele EU, som påvirker folks liv og hæmmer Unionens konkurrenceevne. Vi bygger og renoverer ikke nok, og vi gør det ikke hurtigt nok. Europa-Parlamentet nedsatte det første særudvalg nogensinde om boligkrisen med én opgave: at udarbejde Europas første køreplan for hurtigst muligt at tackle denne udfordring.

Den resulterende betænkning, der blev vedtaget med stort flertal i Europa-Parlamentet i marts sidste år, udstikker en klar vej: styrke samarbejdet med nationale, regionale og lokale myndigheder, sætte skub i opførelsen og renoveringen af boliger, forbedre adgangen til offentlig og privat finansiering, udvikle målrettede politikker for de mest trængende og forbedre udvekslingen af data.

Den egentlige udfordring består i at gå fra koordinering på flere niveauer til handling og tackle problemets rod: boligmanglen. Der er et presserende behov for at afhjælpe denne massive mangel på 10 millioner boliger. Tallene går simpelthen ikke op. Det er uundgåeligt, at priserne vil komme under stærkt opadgående pres. Parlamentets betænkning redegør ikke blot for årsagerne, men foreslår også konkrete foranstaltninger til at vende situationen.

EU har værktøjer til rådighed. Vi ved, at det er afgørende at fremme en proces med forenkling af lovgivningen. Overdreven bureaukrati kvæler byggesektoren. Vi skal prioritere boligforenklingspakken og loven om bygge- og anlægsydelser. Vi skal stille jord til rådighed. Vi skal fremskynde godkendelsesprocessen. Det er uacceptabelt, at det kan tage op til to år, før der træffes en afgørelse om byggetilladelser. Skattebyrden skal reduceres. Vi foreslår en reform af momsdirektivet for at muliggøre anvendelsen af en særligt nedsat sats. Vi skal fremme innovation i byggesektoren: industrialisering, modulopbygget eller præfabrikeret byggeri kan bidrage til at løse problemet. Retssikkerhed er afgørende for ejendomsmarkedet.

Hvis vi for alvor vil få bugt med underskuddet og opføre 10 millioner boliger, skal vi mobilisere kapital. Offentlige midler vil aldrig være tilstrækkelige. Det er afgørende at tiltrække private investeringer. Vi skal sikre, at små og mellemstore byggefirmaer får adgang til kredit. Vi skal fremme offentlig-private partnerskaber. EU-midlerne spiller en vigtig rolle gennem Den Europæiske Investeringsbank og den annoncerede paneuropæiske boliginvesteringsplatform. 

Parlamentet er klart: Vi skal handle på udbuds- og finansieringssiden. Europa-Kommissionen har betydelige handlemuligheder. Så hvad mangler der? Politisk vilje, sund dømmekraft og beslutsomhed til at levere resultater. Kommissionens første forslag til at tackle boligkrisen rammer ikke plet. Den 9. september fremlagde Kommissionen en indledende pakke af foranstaltninger, der omfattede en række henstillinger til medlemsstaterne og et lovforslag om overkommelige boliger. Blandt henstillingerne er der nogle, der er værd at fremhæve: at fremskynde byggetilladelses- og godkendelsesprocesserne, at reducere byggetiden til 60 dage, at gøre det lettere for unge at få adgang til boliger og at udnytte de europæiske midler bedre. Det lyder godt, men foreløbig er det netop det, de er: anbefalinger.

Det andet forslag i denne pakke, den såkaldte lov om overkommelige boliger, er imidlertid en fuldstændig skuffelse. Det har til formål at regulere korttidsudlejning til turister uden at præcisere, hvordan det vil bidrage til at løse boligproblemet, men foreslår i stedet begrænsninger i køb af sommerhuse eller grunde, der ikke anvendes som hovedbopæl. Sådanne idéer strider direkte mod nogle af det europæiske projekts grundlæggende principper, såsom beskyttelsen af privat ejendomsret, fri konkurrence og markedsøkonomien. Og ikke nok med det: det er en foranstaltning, der allerede er blevet afprøvet i andre lande – Frankrig og Schweiz er to eksempler. Ifølge forskellige undersøgelser kan sådanne foranstaltninger delvist dæmpe priserne, men de har også negative virkninger på beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet. Dette kan næppe være den bedste løsning på det problem, vi står over for.

Kommissionens forslag synes i højere grad at udspringe af ideologiske fordomme og politiske interesser end af et ægte ønske om at løse boligproblemet. EU-kommissær Dan Jørgensen og Kommissionens næstformand Teresa Ribera tager fejl i deres tilgang. Det ser ud til, at de forsøger at gentage visse aspekter af den spanske regerings boligpolitik, som favoriserer interventionisme, sætter prislofter, afskrækker investeringer og mindsker udbuddet. Det er foranstaltninger, der forværrer krisen, og derfor er de allerede blevet afvist af Europa-Parlamentet i forbindelse med færdiggørelsen af dets betænkning.

Vi løser ikke Europas boligmangel ved at regulere dens virkninger, som den politiske venstrefløj foreslår. Vi er nødt til at skabe vækst og velstand. Vi har et presserende behov for at tiltrække investeringer, ikke skræmme dem væk. For at gøre det skal vi forenkle reglerne, fjerne bureaukratiet, sænke skatterne, fremme innovation og tiltrække finansiering, både offentlig og privat. 10 millioner nye boliger: Vi har planen til at gennemføre det; nu mangler vi blot viljen.