Teknologineutralitet: motoren i den europæiske bilindustri

Europa står over for et sandhedens efterår. Uanset om det drejer sig om konkurrenceevne, forsvar eller migrationskontrol, skal de beslutninger, der træffes i de kommende uger i Europa-Parlamentet, fungere som en løftestang for at sikre vejen mod strategisk selvstændighed for vores kontinent. Vi må påtage os dette ansvar og fremskynde vores arbejde, efterhånden som advarselstegnene på tilbagegang hober sig op, og råbene om hjælp fra virksomhederne bliver mere og mere højlydte.

Tag f.eks. situationen i bilindustrien, som måske er det mest symbolske tilfælde. En tur gennem hallerne på München Motor Show i september, hvor kinesiske stande fremviste deres banebrydende teknologier, var nok til at overbevise enhver om EU's svimlende forsinkelse - primært forårsaget af kortsigtede ideologiske beslutninger.

I EPP har vi altid været imod 100 % elektriske biler. Dette mål er ikke kun fuldstændig urealistisk, men har også overladt det europæiske marked til kinesiske producenter. Vi, der er fortalere for forbrændingsmotoren, har indført en teknologi som standard, hvor Beijing har et forspring på ti år og store fordele som f.eks. sjældne jordarter. En ren og skær tåbelighed, som har kostet os dyrt, ikke kun i form af innovation, men også i form af arbejdspladser. I Europa har 90.000 mennesker mistet deres job i denne sektor. Tusindvis af familier står i katastrofale situationer med katastrofale konsekvenser for de lokale økonomier.

Heldigvis kan gårsdagens dårlige beslutninger stadig rettes op, og vi kæmper for at overbevise andre politiske grupper - især Renew og socialdemokraterne - om at justere kursen.

For det første, som jeg har sagt og skrevet siden dagen for vedtagelsen, haster det med at afslutte forbuddet mod forbrændingsmotoren inden 2035. Vi skal bestemt opretholde ambitiøse klimamål, men disse mål skal forblive opnåelige. Den eneste farbare vej er teknologineutralitet. Dekarbonisering skal følge en beregningsmetode, der tager højde for køretøjets fulde livscyklus, ikke kun udledningen ved udstødningsrøret. Det er en pragmatisk tilgang, der giver plads til syntetiske brændstoffer og biobrændstoffer såvel som benzin, og som ikke automatisk udelukker nogen teknologi. Europæerne bør selv bestemme, hvilken bil de vil købe. En sådan beslutning bør ikke påtvinges af politikerne. Jeg gentager: Det er en illusion at tro, at elbiler er helt neutrale for miljøet.

I sidste uge åbnede Ursula von der Leyen døren ved at sige, at hun er klar til at aktivere "revisionsklausulen" og inden udgangen af 2025 fremlægge et forslag om fleksible foranstaltninger. Jeg kan kun bifalde dette første skridt, som skal gennemføres hurtigt og konkret. Formanden slog også til lyd for at producere mere i Europa, især små elektriske køretøjer. Det er naturligvis en god idé, da det er vigtigt, at EU kan konkurrere i dette segment og positionere sig i forhold til de kinesiske modeller, der oversvømmer vores marked. Men for at gøre det er det først nødvendigt at gennemgå alle regler, der er uforholdsmæssige, unødvendige eller endda kontraproduktive, da de tynger prisen på vores egne køretøjer. Uanset om det er repræsentanter for producenter af biler eller tunge køretøjer eller fagforeninger i sektoren, er alle dem, vi mødte med min gruppe, enige: Lad os innovere!

Med 7 % af det europæiske BNP er bilindustrien ikke bare et nichemarked. Den er et flagskib for kontinentet, og vi skal koncentrere alle vores kræfter om at genvinde dens farver. Vi har et efterår til at opnå dette.