EPP-gruppens holdningsnotat om håndtering af migration: En fast, retfærdig og fremtidsorienteret tilgang

Indledning

EPP-Gruppen går ind for et Europa, der beskytter sine grænser og bekæmper ulovlig migration. Vi søger at standse ukontrolleret migration, så Europas kapacitet til at integrere dem, der har ret til at blive, ikke bliver overbelastet.

Vedtagelsen af pagten om migration og asyl markerede et afgørende skridt i retning af en mere kontrolleret europæisk migrationspolitik. Der er dog stadig udfordringer, som kræver yderligere tiltag på EU-plan. EPP-Gruppen vil fortsat være den drivende kraft, der styrer Europa mod en fast, retfærdig og fremtidsorienteret tilgang til migration.

Vi ser et behov for modige nye foranstaltninger for hurtigt at sende dem tilbage, der ikke har opholdsret i Unionen, styrke vores ydre grænser og beskytte Schengenområdet, bekæmpe menneskesmuglerne og modvirke, at migranter udnyttes som våben af tredjelande eller fjendtlige ikke-statslige aktører.

Vores prioriteter er klare. Vi vil gennemføre en 9-punktsplan for at overvinde de største migrationsudfordringer, som vores kontinent står over for. Vi tager de næste skridt mod en migrationspolitik, der fungerer for vores Union og dens borgere.

Præambel

Migration udgør en stor udfordring for Europa og giver fortsat anledning til bekymring. Selv om vi i 2024 er begyndt at se et fald i antallet af ulovlige indrejser, hvilket bekræfter effektiviteten af de politikker, som EPP-Gruppen har ført og gennemført, står mange medlemsstater fortsat over for et betydeligt migrationspres, især dem, der ligger i frontlinjen og langs EU’s østlige grænser.

I lyset heraf ser vi – samtidig med at vi fuldt ud går ind for et fast, men retfærdigt migrations- og asylsystem, der overholder international ret og EU-ret – et presserende behov for at håndhæve strengere foranstaltninger over for dem, der skal forlade EU, samt for at forhindre indrejse af personer, der ikke opfylder de nødvendige betingelser. Reglerne er der for at beskytte vores borgere, og ved at overholde dem kan vi også hjælpe dem, der reelt har brug for beskyttelse. Til det formål skal de nationale myndigheder, især retshåndhævelsesmyndighederne, have de nødvendige midler, værktøjer og retssikkerhed. Vi ønsker at være konsekvente i afvejningen af forpligtelser og rettigheder for dem, der opholder sig lovligt i EU. Vi ønsker at sikre, at alle medlemsstater har kapaciteten og værktøjerne til at forvalte migrationen effektivt og undgå overfortolkning i forbindelse med anvendelsen af EU-retten.

Afsnit 1: Tilbagesendelsespolitikker

Indtil videre håndhæves kun 20 % af tilbagesendelsesafgørelserne effektivt, selv om velfungerende tilbagesendelsespolitikker er afgørende for at forvalte migrationen. Medlemsstaterne skal have en effektiv juridisk og operationel værktøjskasse til rådighed til at håndhæve tilbagesendelsesafgørelser og modvirke ulovlig indrejse og ophold, understøttet af foranstaltninger såsom økonomiske garantier eller frihedsberøvelse i tilfælde af manglende overholdelse. Vi vil sigte mod at lette gennemførelsen af tilbagesendelsesafgørelser og undgå unødvendig administrativ byrde for håndhævelsesmyndighederne. Vi opfordrer til en styrket rolle for Frontex, herunder også mulighed for organisationens deltagelse i tilbagesendelsesoperationer mellem tredjelande. Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny forordning om tilbagesendelse, der fokuserer på: gensidig anerkendelse af tilbagesendelsesafgørelser, kortere klagefrister, strengere forpligtelser for de personer, der skal tilbagesendes, og konsekvenser ved manglende overholdelse, fremskyndede procedurer for mistænkte kriminelle, herunder udvidede grunde til frihedsberøvelse og begrænsning af bevægelsesfriheden, bedre foranstaltninger til bekæmpelse af flugt samt begrænsede, ikke-opsættende virkninger af klager. Tvungen tilbagesendelse skal fortsat være en troværdig mulighed, og frivillig udrejse skal undgås, når den udgør en alvorlig hindring for en effektiv gennemførelse af tilbagesendelser.

Konsekvenserne af manglende overholdelse skal være strenge. Det skal også omfatte en forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at myndighederne er bekendt med, hvor den person, der skal udvises, befinder sig, og at personen forbliver til rådighed for myndighederne, indtil vedkommende reelt har forladt medlemsstatens område. Der skal indføres et langvarigt indrejseforbud til EU for personer, der tvangsudvises, herunder et permanent og tidsubegrænset forbud for dem, der udgør en sikkerhedstrussel. Vi hilser Kommissionens forslag til en retlig ramme for oprettelse af tilbagesendelsescentre uden for EU i overensstemmelse med internationale standarder velkommen, og vi opfordrer Kommissionen til fortsat at undersøge innovative løsninger til bekæmpelse af ulovlig migration i samarbejde med tredjelande.

Afsnit 2: Sikring og styrkelse af de ydre grænser

Beskyttelse af EU’s ydre grænser er afgørende for en effektiv forvaltning af migrationen. Inden for EU og Schengenområdet er medlemsstaterne fortsat ansvarlige for at afgøre, hvem der får adgang til deres territorium. Effektiv grænseforvaltning indebærer også vores evne til at reagere på en lang række hybride trusler, herunder, men ikke begrænset til, udnyttelse af migranter som våben. Vi skal sikre stærkere ydre grænser med en forbedret og mere grundig kontrol af personer, der ankommer ulovligt. Der skal indføres en omfattende elektronisk overvågning ved alle EU’s ydre grænser, understøttet af strukturelle og tekniske grænsebeskyttelsesforanstaltninger. Det er afgørende at intensivere samarbejdet med agenturer som Frontex, Europol og Eurojust og støtte medlemsstaterne. Frontex skal omdannes til et fuldt operationelt europæisk grænseagentur, der er udstyret med de nyeste, avancerede overvågningsteknologier såsom droner, kunstig intelligens og biometriske systemer. Frontex’ indsats bør udvides til de yderste regioner for at sikre en omfattende grænsebeskyttelse. Der skal straks indgås samarbejdsaftaler med afrikanske lande og andre partnerlande. Vi forpligter os til at tredoble agenturets personale til 30.000 og til at vedtage den nødvendige lovgivning så hurtigt som muligt, herunder budgetændringer. Medlemsstaterne bør på en koordineret måde og med støtte fra EU-midler oprette regionale grænsesikkerhedscentre i områder, der er udsat for migrationspres. Vi skal også yde europæisk finansiering til fysisk infrastruktur, forbedringer af den elektroniske grænsesikkerhed og andre innovative værktøjer til grænseovervågning. I lyset af den geopolitiske kontekst skal vi skifte paradigme fra grænsesikkerhed til grænseforsvar. Der bør sikres nye finansielle ressourcer til at dække alle behov på dette område i EU’s næste flerårige finansielle ramme.

Afsnit 3: Strategisk samarbejde med tredjelande

Ukontrolleret migration belaster de offentlige tjenester, forstyrrer de lokale økonomier og skaber sociale spændinger, især i frontlinjemedlemsstater som Spanien, Italien eller Grækenland og i mindre og geografisk sårbare medlemsstater som Cypern og Malta, hvilket også påvirker lande, hvor der sker sekundær migration, såsom Tyskland eller Frankrig. Strategiske partnerskaber med tredjelande er afgørende for at styre migrationen. Samarbejdet skal fokusere på at tackle de grundlæggende årsager, forbedre kapacitetsopbygning og grænseforvaltning, bekæmpe ulovlig udrejse, smugling og menneskehandel samt lette tilbagesendelser. De aftaler, der er indgået med Tunesien, Egypten og Libanon, viser os vejen frem. Alene aftalen mellem EU og Tunesien har givet konkrete resultater og reduceret antallet af ulovlige ankomster til Italien med 60 % alene i år. Vi opfordrer indtrængende Kommissionen til at afslutte forhandlingerne med Marokko og indlede nye forhandlinger, hvor det er muligt. Strukturerede dialoger, operationelle Frontex-indsatser og målrettet EU-finansiering vil styrke disse bestræbelser. Der skal også indgås aftaler med lande, der ikke er nabolande, såsom Senegal og Mauretanien, om indsættelse af Frontex, hvilket er afgørende for at kontrollere udrejsen af ulovlige migranter mod De Kanariske Øer, den nye indgangsport for ulovlig migration til Europa. Deling af ansvaret for redning til søs og håndhævelse af søretten skal ligeledes indgå i de strategiske partnerskaber, herunder sikre havne til afstigning af redde migranter. Alle involverede stater, herunder de afrikanske, skal yde deres bidrag. EU’s støtte til tredjelande bør omfatte digitalisering af deres forvaltninger, etablering af pålidelige civilstandsregistre og udstedelse af biometriske og sikre certifikater, hvilket vil gøre det muligt for os at udveksle biometriske data under sikre forhold. EU skal anvende alle tilgængelige instrumenter — diplomatiske, økonomiske og inden for udviklingssamarbejde — til at opbygge stærkere, mere effektive og gensidigt fordelagtige partnerskaber. Udviklingsbistanden bør prioritere lande, der viser engagement i migrationsstyring. Reviderede visummekanismer bør afskrække fra misbrug og forhindre trusler. Og der skal også være konsekvenser, hvis der ikke er samarbejde. Tredjelande, der undlader at samarbejde om at forhindre ulovlig udrejse eller om at gennemføre tilbagetagelsesaftaler eller -ordninger, hvad enten det er på nationalt eller EU-plan, bør ikke modtage EU-midler eller visa. Sådanne beslutninger bør godkendes på EU-plan og anvendes ensartet i alle medlemsstater.

Afsnit 4: Beskyttelse af Schengenområdet

Schengenområdet er en af de mest håndgribelige resultater af den europæiske integration og en af hovedpillerne i det europæiske projekt. I de seneste år har Schengenområdet været udsat for et ekstraordinært pres på grund af trusler fra terrorisme, radikalisering, organiseret kriminalitet og tredjelandsstatsborgeres uautoriserede sekundære bevægelser. EPP-Gruppen går ind for et sikkert og grænseløst Schengenområde, der samtidig anerkender medlemsstaternes ret til at genindføre midlertidige interne grænsekontroller som en sidste udvej, der skal anvendes undtagelsesvis, proportionalt, i en begrænset periode og ophæves, så snart truslerne ophører. Det er ikke medlemsstaterne, men de vedvarende og skiftende trusler i sig selv, der udgør en fare for Schengen-områdets integritet. Schengen-områdets modstandsdygtighed afhænger af en effektiv forvaltning af de ydre grænser samt robuste it-systemer og databaser som SIS og VIS. Vi opfordrer indtrængende til, at EES og ETIAS hurtigt tages i brug. Strømlining af visumansøgningsprocesser, digitalisering, øget personalekapacitet i regioner med stor efterspørgsel samt bedre grænseoverskridende samarbejde er vigtige skridt i retning af et mere sikkert Schengenområde.

Afsnit 5: Gennemførelse af den europæiske pagt om asyl og migration

Den europæiske pagt om asyl og migration er ganske vist historisk, men udgør kun det grundlag, hvorpå vi skal opbygge en fuldt ud omfattende tilgang til forvaltning af migration i alle dens dimensioner. Det er en god begyndelse, men det er ikke nok. Det kræver en koordineret og rettidig gennemførelse, der afspejler de forskellige forhold i medlemsstaterne og effektivt inddrager og støtter både regionale og lokale myndigheder. Harmoniserede asylsystemer skal klart skelne mellem personer med behov for beskyttelse og økonomiske migranter. Sikrede ydre grænser og effektive procedurer er afgørende for at sikre en retfærdig ansvarsfordeling og solidaritet mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal, med støtte fra Kommissionen, fuldt ud sætte den vedtagne EU-lovgivning i værk og sikre anvendelsen af den eksisterende lovgivning. Vi er nødt til rettidigt at foretage en omfattende gennemgang og gøre fuld brug af begrebet »sikkert tredjeland« for at reducere antallet af ankomster. De fastlagte forbindelseskriterier er ikke egnet til formålet og bør afskaffes.

Europa er ikke og kan ikke betragtes som den eneste destination for al ulovlig migration og asylansøgere. Der skal tages højde for begrænsede ressourcer og modtagelseskapacitet. Ligeledes skal forordningen om betingelserne for at opnå flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse ajourføres for at imødegå en ændret virkelighed i forbindelse med asylansøgningerne. Inden for rammerne af Dublin-mekanismen bør alle bestræbelser sigte mod at gennemføre overførsler inden for effektive og pålidelige tidsfrister og derved modvirke uautoriserede sekundære bevægelser.

Som supplement til gennemførelsen af pagten kan Unionen indføre foranstaltninger, der skal give incitamenter og støtte til medlemsstaternes indsats inden for integration af personer med lovligt ophold. Integration er en tovejsproces, der kræver, at migranter lærer de lokale sprog, respekterer skikke og love og bidrager til samfundet. Familiesammenføring bør forudsætte påvist integration og økonomisk stabilitet, før den godkendes. Integrationsforanstaltninger bør bekæmpe radikalisering og parallelsamfund.

Afsnit 6: Bekæmpelse af menneskesmugling

Over 90 % af de ulovlige indvandrere er afhængige af smuglere. Det er blevet observeret, at smuglere og menneskehandlere er blevet mere og mere voldelige, hvilket udgør en fare for vores grænsevagter på alle niveauer og en risiko for vores indre sikkerhed. For at nedbryde smuglernetværkene er det afgørende med et styrket grænseoverskridende samarbejde, udveksling af efterretninger og data, anvendelse af avanceret teknologi samt bedre koordinering mellem medlemsstaterne og andre RIA-agenturer. Frontex, Europol og Eurojust skal styrkes for bedre at kunne støtte medlemsstaterne i at identificere, efterforske og retsforfølge organiseret kriminalitet i alle dens former, især smugling af migranter og menneskehandel, herunder med ikke-tvangsmæssige efterforskningsbeføjelser. Ligeledes skal vi styrke de retlige rammer for at forhindre medvirken til ulovlig indrejse, transit og ophold ved at indføre højere tærskler for minimumsstraffe, herunder for transportvirksomheder. Smuglere og menneskehandlere har i SAR-operationer fundet en metode til at udnytte sårbare personer samt medlemsstaternes jurisdiktion og ansvar og til at fortsætte deres ulovlige aktiviteter ved at bruge redningsindsatser som et redskab til at opretholde deres kriminelle netværk og bringe flere liv i fare. Alle aktører, herunder civilsamfundet, skal respektere loven. En adfærdskodeks for civilsamfundsorganisationer, der gennemfører eftersøgnings- og redningsoperationer, bør sikre overholdelse af folkeretten og samtidig modvirke udnyttelse fra menneskehandleres side. En »follow the money«-tilgang er afgørende for at nedbryde smuglernetværk, udnytte lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge fuldt ud og gennemføre effektive regler om konfiskation og omvendt bevisbyrde. Vi opfordrer til en revision af EPPO’s mandat, så smugling af migranter, som en del af organiseret kriminalitet, indgår i mandatet.

Afsnit 7: Bekæmpelse af instrumentalisering og brug af migranter som våben

EU skal modvirke, at migranter udnyttes og bruges som våben af fjendtlige aktører. Brug af sårbare mennesker som et våben mod os, enten for økonomisk eller politisk vinding, skal afskrækkes. At beskytte vores grænser mod sådanne fjendtlige handlinger er også at beskytte de udnyttede migranters menneskerettigheder. Vi skal udnytte hele vores værktøjskasse, herunder de muligheder, som Schengen-grænsekodeksen og kriseforordningen giver. De nuværende asylregler skal tilpasses for at imødegå nye udfordringer og forhindre, at autoritære regimer udnytter juridiske smuthuller. Der er behov for en mere omfattende definition af instrumentalisering og brug som våben for effektivt at bekæmpe disse hybride trusler både ved EU's ydre grænser og inden for medlemsstaterne. Der skal fremsættes bedre regler om transportudbydernes forpligtelser sammen med klare sanktioner for manglende overholdelse, herunder forbud mod at drive virksomhed i EU. Desuden understreger vi, at det er medlemsstaternes privilegium og forpligtelse at sikre deres sikkerhed og territoriale integritet med alle midler. Derfor skal der overvejes ekstraordinære foranstaltninger, der allerede er fastlagt i traktaterne, herunder midlertidige undtagelser fra sekundær lovgivning, såsom retten til asyl, når migranter instrumentaliseres som våben mod EU, medlemsstaterne og vores samfund. Der bør oprettes EU-beredskabsteams til at håndtere forsøg på udnyttelse ved grænserne, der skyldes statsstøttede destabiliseringsbestræbelser.

Afsnit 8: Arbejdsmigration

Veltilrettelagt lovlig migration kan bidrage til at imødekomme de skiftende behov på arbejdsmarkedet, dække nuværende og fremtidige kompetencebehov og sikre en dynamisk økonomi. Den kan dog kun kompensere for faldet i den indenlandske arbejdsstyrke, hvis de nyankomnes talenter og kompetencer er forenelige med medlemsstaternes behov, understøttet af EU-ordninger såsom det blå kort. Forskelle i uddannelsesmæssig, kulturel og sproglig baggrund kan udgøre sociale udfordringer. For at maksimere fordelene ved lovlig migration skal vi kombinere politikker til tiltrækning af talenter og migrationsveje med solide kort- og langsigtede foranstaltninger til støtte for inklusion og integration. Disse tiltag sætter lovlige migranter i stand til fuldt ud at bidrage til EU’s udvikling og fælles velstand. Lovlig migration bør spille en central rolle i den bredere diskussion, herunder samarbejdet med tredjelande, der er oprindelses- og transitlande, for effektivt at forvalte migrationsstrømmene. I denne henseende vil vi følge de initiativer, som Europa-Kommissionen har foreslået, såsom EU’s talentpulje og EU’s talentpartnerskaber, samtidig med at vi respekterer medlemsstaternes suverænitet og bidrager til at dæmme op for ulovlig migration.

Afsnit 9: Fremadrettet blik på fremtidssikrede migrations- og asylpolitikker

EU skal tilpasse migrationspolitikkerne på baggrund af globale bedste praksis og tendenser og dermed ikke blot tackle de umiddelbare udfordringer, men også den fremtidige migrationsdynamik. Vores to hovedprioriteter skal være at standse ulovlig migration og håndhæve tilbagesendelsesafgørelser. Protokollen mellem Italien og Albanien er et første, men afgørende og innovativt skridt til at afskrække fra ulovlig migration og bryde smuglernes forretningsmodel, da den viser, at det som hovedregel er muligt at ansøge om og behandle asylsager i sikre tredjelande. Vi opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte drøftelserne om regionale landgangsplatforme på begge sider af Middelhavet og andre innovative løsninger, hvor asylansøgere kan modtages sikkert, og deres ansøgninger kan vurderes på en effektiv, værdig og human måde. Ligeledes skal Kommissionen arbejde for oprettelsen af EU-forvaltede centre uden for EU, hvor visse kategorier af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af tilbagesendelsesafgørelser, kan overføres, mens de afventer endelig tilbagesendelse (tilbagesendelsescentre). Flygtningekonventionen fra 1951 har spillet en afgørende rolle i beskyttelsen af dem, der flygter fra forfølgelse. Den globale situation har imidlertid udviklet sig betydeligt siden konventionens indførelse med scenarier, som konventionen ikke forudså. Desuden har begrebet subsidiær beskyttelse ført til oprettelsen af et dobbelt system, der undergraver effektiviteten af det fælles europæiske asylsystem og udfordrer solidariteten inden for EU. EU må indlede en dialog om tilpasning af Genève-konventionen til den aktuelle verden og arbejde hen imod en mere sammenhængende og omfattende ramme, der sikrer solid beskyttelse af flygtninge, samtidig med at medlemsstaternes legitime bekymringer vedrørende sikkerhed og migrationsstyring imødekommes. Et sådant proaktivt engagement vil bekræfte EU’s forpligtelse over for menneskerettighederne og dets lederskab i udformningen af et fleksibelt internationalt flygtningebeskyttelsessystem.