Sådan styrker vi forsvaret af det europæiske demokrati

EPP-gruppen forventer, at Europa-Kommissionen er ambitiøs, modig og fremadskuende, når den præsenterer det europæiske demokratiskjold på onsdag. I en tid, hvor Rusland og andre ondsindede aktører forsøger at påvirke de demokratiske processer i Europa på ulovlig vis, må både EU og dets medlemsstater finde mere effektive måder at imødegå disse forsøg på.

I de senere år har vi set utallige eksempler på, at Rusland forsøger at påvirke europæiske valg ved systematisk at sprede misinformation eller gennem andre handlinger, der er designet til at underminere offentlighedens tillid til demokratiske institutioner. Senest blev Ruslands forsøg på at påvirke det tjekkiske parlamentsvalg gennem troldefarme og udenlandske operationer dokumenteret. Tidligere i år, under det tyske valg, fik det såkaldte "doppelgänger"-fænomen - opkaldt efter det tyske ord for dobbeltgænger - opmærksomhed, da russiske interesser skabte kopier af kendte nyhedssider for at sprede falske, pro-russiske narrativer.

Et andet meget omtalt eksempel på russisk indblanding var sidste års rumænske præsidentvalg, som måtte omorganiseres efter rapporter om russiske påvirkningsoperationer. Efterretningsrapporter afslørede systematisk brug af falske russiske konti på de sociale medier til at påvirke debatten, mens landets valgmyndighed blev udsat for omfattende cyberangreb. TikTok rapporterede, at de havde slettet 175.000 falske konti eller spamkonti i kølvandet på valget.

Denne virkelighed understreger behovet for, at EU anlægger en omfattende tilgang for bedre at beskytte vores demokratiske systemer mod udenlandsk indblanding. Selv om det er blevet forsinket, forventes det nu, at Europa-Kommissionen fremlægger sin meddelelse om det europæiske demokratiskjold i denne uge, hvor den skitserer konkrete EU-tiltag for at beskytte Europas demokratier mod trusler udefra.

EPP-gruppens budskab til Kommissionen er klart: Tiden for lappeløsninger eller selvtilfredshed er forbi. Vi forventer en ambitiøs og modig reformdagsorden for at forsvare demokratiet.

For at styrke vores demokratiske modstandskraft bør EU nu handle på følgende nøgleområder:

1. Styrke vores kapacitet til at handle.

Den nuværende indsats for at identificere og reagere på udenlandsk indblanding og desinformation skal styrkes og tages til næste niveau. Målet bør være at opdage og imødegå påvirkningsoperationer, mens de udfolder sig, i stedet for blot at analysere dem bagefter. Modforanstaltninger som f.eks. EU's sanktionsmekanismer skal integreres bedre i dette arbejde. Kommissionens løfte om at oprette et europæisk center for demokratisk modstandsdygtighed er vigtigt, men det skal være mere end et symbolsk kontor i Berlaymont-bygningen. Den nye struktur skal fungere som et ekspertisecenter, være uafhængig og have en bæredygtig finansiering.

2. Styrk vores valgsystemer og infrastruktur.

Hver EU-medlemsstat har sine egne demokratiske traditioner og valgprocedurer. Alligevel er der fælles strukturer og minimumsstandarder. Inden for rammerne af European Democracy Shield bør klassificeringen af valgsystemer som en del af EU's kritiske infrastruktur sammen med styrkelsen af European Cooperation Network on Elections (ECNE) gennemføres hurtigst muligt.

3. Fastsæt klare digitale regler for engagement.

Ytringsfrihed, også online, er grundlæggende. Men selv den digitale sfære kræver regler. Loven om digitale tjenester (DSA) fastlægger forpligtelser for store sociale medieplatforme, som f.eks. at sikre brugernes ret til at anke kontosuspensioner. Samtidig skal platformene træffe foranstaltninger til at minimere misbrug af deres systemer - som f.eks. systematisk spredning af desinformation under valg. De skal blive mere proaktive i forebyggelsen, og DSA skal implementeres fuldt ud. Et andet spørgsmål, der skal tages op, er praksis med skjult køb af politisk støtte fra influencere.

4. Støt uafhængige medier og civilsamfundet.

Det er afgørende at opbygge samfund, der er modstandsdygtige over for påvirkningsoperationer. I lande som Ungarn er pladsen for uafhængige medier og civilsamfundet blevet stadig mere begrænset. En styrkelse af EU's demokratiske forsvar skal derfor også omfatte beskyttelse af mediefriheden, styrkelse af civilsamfundet og fremme af borgernes mediekendskab for at sikre, at de kan vurdere information kritisk og modstå desinformationskampagner.

5. Forbedre EU's kapacitet til at reagere på hybride trusler.

Forsøg på at destabilisere samfund eller underminere offentlighedens tillid kan tage mange former - fra instrumentalisering af migranter til at lægge pres på EU's ydre grænser til sabotage af energiinfrastruktur. EU skal ruste sine agenturer bedre til at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte sig mod sådanne hybride angreb. Dette omfatter en præcisering og styrkelse af Europols, Frontex' og Eurojusts mandater.

6. Nye og bedre måder at støtte nabolandene på.

Lande i EU's nabolag er endnu mere udsatte for udenlandske påvirkningsforsøg end EU's medlemsstater selv, ikke mindst fra Rusland. Eksemplet med Moldova er særligt sigende. Reformer, der systematisk øger EU's støtte til disse landes modforanstaltninger, bør være en hjørnesten i det europæiske demokratiskjold.

I et stadig mere usikkert globalt miljø skal vi sikre det europæiske samarbejde, vores demokrati og vores fælles værdier. Vi både håber og forventer, at Kommissionen nu vil fremlægge en ambitiøs dagsorden for at gøre dette muligt i praksis.