EPP-gruppens holdningspapir om regionalpolitik 2.0. - EU's regioner, byer og landdistrikter i EPP's søgelys

EPP-Gruppen mener, at samhørighedspolitiske investeringer i hele EU har resulteret i enestående positive virkninger på regioner, byer, øer, landdistrikter, grænseområder, fjerntliggende områder og regioner i den yderste periferi. Direkte eller indirekte har alle EU-medlemsstater oplevet de positive virkninger af finansiering gennem EU-budgettet, mens resultaterne af de mange lokale projekter bekræfter den uundværlige rolle, som regionale og lokale investeringer gennem samhørighedspolitikken spiller, og fremhæver dens rolle og synlighed i den flerårige finansielle ramme (FFR). Samhørighedspolitikkens multiprioriterede langsigtede investeringstilgang kombineret med dens delte forvaltningsaspekt har bidraget til EU's prioriteter, nemlig støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), forskning og innovation, digitalisering, udvikling af landdistrikter, bedre byinfrastruktur, bæredygtig turisme, transportinfrastruktur, kultur og uddannelse, sundhedspleje, socialpolitik, grænseoverskridende projekter og samarbejde, energiomstilling, energieffektivitet, klima og miljø.

PPE-gruppen bemærker, at medlemsstaternes evalueringer af resultaterne af de samhørighedspolitiske investeringer i 2014-2020 viser, at samhørighedspolitikken generelt skabte positive resultater på de områder, den støttede. PPE-Gruppen understreger, at samhørighedsinvesteringer spiller en central rolle med hensyn til at fremme innovationsøkosystemer og øge modstandsdygtigheden over for både nuværende og fremtidige kriser, herunder dem, der opstår som følge af geopolitisk ustabilitet og klimarelaterede udfordringer, og dermed bidrager til målet i artikel 174 i TEUF.

I betragtning af at BNP-væksten ville have været lavere uden disse investeringer, bør samhørighedspolitikken fortsat støtte alle regioner gennem tilskud. En styrket og effektiv samhørighedspolitik er også lige så vigtig for mindre udviklede regioner, øer, regioner i den yderste periferi, tilbagestående regioner og de regioner, der er faldet i udviklingsfælden i de vestlige og sydlige medlemsstater. Til dette formål er det nødvendigt at give øer og regioner i EU's yderste periferi tilstrækkelige ressourcer og knowhow til at få bedre adgang til finansiering.

EPP, som gruppen af lokale og regionale repræsentanter, understreger især samhørighedspolitikkens rolle i at støtte europæisk territorialt samarbejde (ETC) på tværs af grænserne - politikkens vigtigste mål med et særskilt retsgrundlag - inden for områder som forskning, udvikling og innovation samt miljø. Indførelsen af "makroregionale strategier" som integrerede rammer for grænseoverskridende samarbejde har givet gode resultater. Disse skal dog styrkes yderligere for at blive et konstituerende element i det europæiske projekt og udvikle deres fulde potentiale. Yderligere forenkling af det grænseoverskridende samarbejde og interoperabilitet mellem infrastruktur og tjenester skal sikres inden for deres rammer for at gøre det lettere for mennesker, tjenester, varer og kapital at bevæge sig rundt. EPP-gruppen støtter fjernelsen af grænseoverskridende administrative forhindringer ved at fremme og implementere løsninger som "BridgeforEU" samt bedre adgang til offentlige tjenester i grænseregionerne på grund af bedre grænseoverskridende samarbejde.

Det er vigtigt at understrege succeshistorien om Interreg, som bør forblive et separat instrument under samhørighedspolitikken med dets nuværende komponenter bevaret. Det er vigtigt at sikre, at "Interreg" har en stabil finansiering, i det mindste på det nuværende niveau, og at fremtidige kriterier for fondsopdeling er gennemsigtige, objektive og baseret på pålidelige data.

Fremtidens samhørighedspolitik: stærkere, bedre, hurtigere

EPP-gruppen insisterer på, at den næste generation af regionalpolitik skal forblive stærk og ambitiøs, og på vigtigheden af at opretholde en stærk og tilstrækkeligt finansieret samhørighed spolitik . Den bekræfter, at samhørighedspolitikken skal forblive en særskilt og klart identificerbar søjle i den næste MFF med dedikerede ressourcer og styring for fortsat at kunne håndtere territoriale forskelle og støtte langsigtede investeringer i mindre udviklede regioner. Gennemførelsesmodellen bør være baseret på delt forvaltning og udvise et stærkt regionalt og lokalt fokus, en stedbaseret tilgang og strategisk langtidsplanlægning gennem territoriale mål og milepæle, hvor det er relevant. PPE-gruppen tror på decentraliseret programmering og en gennemførelsesmodel baseret på det stærke partnerskabsprincip med regional og lokal inddragelse i både beslutningstagning og gennemførelse, styrket gennemførelse af den europæiske adfærdskodeks, inddragelse af økonomiske aktører og civilsamfundsaktører, delt forvaltning og forvaltning på flere niveauer, som er nøgleelementer i denne politik, og som bestemmer dens effektivitet.

PPE-gruppen mener, at finansiering til regioner, byer og landdistrikter skal tildeles ved at vurdere de faktiske behov på stedet. Derfor skal prioriteter og milepæle samles på en bottom-up-måde i stedet for at være en simpel top-down-øvelse. At reagere på regionale og lokale behov skal være kernen i den politiske beslutningsproces for at tackle lokale udfordringer og skabe en proeuropæisk stemning. Derfor bør de lokale og regionale myndigheder fortsat være involveret i udformningen, programmeringen og gennemførelsen af samhørighedspolitikkens midler for at sikre fuld respekt for nærhedsprincippet og en bottom-up-tilgang. I den forbindelse mener gruppen, at Kommissionens initiativer som f.eks. EU's Borgmesterpagt med sine 12.000 byer er afgørende for processen med at udforme og gennemføre den næste generation af samhørighedspolitikken. I lyset af de mål, der er fastsat i artikel 174 i TEUF, bør der imidlertid være en afbalanceret repræsentation af alle typer territorier i finansieringen, og derfor opfordrer gruppen til at begrænse politikkens geografiske anvendelsesområde, da det hviler på en snæver og misvisende forståelse af dens indvirkning og fordele.

EPP-gruppen understreger, at reformer af præstationsmetoden ikke må følge RRF-modellen for at undgå stivhed i implementeringen, risiko for forsinkede betalinger og forsinkelser i implementeringen. Regionalpolitikken har en omfattende præstationsmetode, der er baseret på horisontale og specifikke forudsætninger, som omfatter reformer, mens de foreløbigt planlagte milepæle og mål ofte er direkte knyttet til reformer. EPP-gruppen er fast besluttet på at modsætte sig enhver metode, der ikke giver mulighed for fleksibilitet, eller som er helt eller delvist afkoblet fra de traktatbaserede mål eller de faktiske behov på lokalt og regionalt niveau. Der skal være en klar afgrænsning mellem samhørighedspolitikken og andre EU-politiske instrumenter for at undgå overlapninger og konkurrence mellem instrumenterne, sikre komplementaritet mellem de forskellige interventioner og øge synligheden og læsbarheden af EU-støtten. Det er lige så vigtigt at sikre, at forskellige EU-fonde ikke bruges til at finansiere de samme mål eller tiltag, og at samhørighedsfondene supplerer snarere end duplikerer nationale investeringer. Dette styrker den effektive brug af ressourcer og styrker merværdien af EU-finansiering.

EPP-gruppen opfordrer til obligatorisk inddragelse af lokalt valgte repræsentanter, civilsamfundet og sektorinteressenter - især fra landdistrikterne - i programmeringen og forvaltningen af EU's samhørighedsfonde. Kun en bottom-up-tilgang, der er forankret i den virkelige verdens regionale behov, kan sikre en effektiv og accepteret projektimplementering.

EPP-gruppen understreger vigtigheden af at bevare den strukturelle integritet og identitet for de enkelte EU-fonde under samhørighedspolitikken. I overensstemmelse med nærheds- og effektivitetsprincippet er gruppen imod indførelsen af en "enkeltfondstilgang" i den næste flerårige finansielle ramme (MFF). Strukturfondene, herunder EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, skal fortsat være klart afgrænsede og styret af deres respektive mål og lovgivningsmæssige rammer for at sikre ansvarlighed, gennemsigtighed og skræddersyet støtte til lokal og regional udvikling. EPP-gruppen støtter stedbaserede integrerede investeringsplaner som et værktøj til at skræddersy politikker til lokale behov. Disse planer muliggør samarbejde mellem kommuner, virksomheder, lokalsamfund og NGO'er for at levere løsninger til klimaneutralitet, beskæftigelse og inkluderende vækst. Deres fælles udformning af regionale og lokale aktører frigør den transformative kraft i EU's investeringer. EPP-gruppen understreger vigtigheden af at udvide brugen og omfanget af integrerede territoriale investeringer (ITI'er), herunder ved at give mulighed for grænseoverskridende ITI'er i programmeringsperioden efter 2027. Som koordinerede investeringsværktøjer, der er tilpasset nationale og lokale strategier, er ITI'er nøglen til en sammenhængende og modstandsdygtig udvikling.

Fleksibilitet i en foranderlig verden

PPE-Gruppen understreger, at manglende fleksibilitet i tildelingsmetoden potentielt kan føre til en forværring af den allerede beklagelige forsinkelse i gennemførelsen af samhørighedspolitikken for 2021-2027, som snarere bør afhjælpes aktivt gennem yderligere initiativer, der muliggør bedre absorption af samhørighedsmidler, herunder øgede medfinansieringsniveauer, højere forfinansiering og hurtigere investeringsgodtgørelser. Tildeling af samhørighedspolitiske midler bør være baseret på gennemsigtige og objektive kriterier såsom regionalt BNP pr. indbygger med det formål at forfølge økonomiske, sociale og territoriale konvergensmål. EPP-gruppen opfordrer Europa-Kommissionen til at give klar vejledning og administrativ forenkling for at sikre bedre absorptionsrater og effektiv brug af den tilgængelige finansiering. Samhørighedspolitikken er allerede smidig og fleksibel og er underlagt en meget sofistikeret resultatramme, der kan styrkes yderligere for at gøre politikken endnu mere relevant. EPP-gruppen insisterer dog på, at øget fleksibilitet ikke underminerer forudsigeligheden af investeringer i regioner, byer og landdistrikter. Vejen til mere fleksibilitet må ikke føre til centralisering af programmering og omprogrammering ved at indskrænke de lokale og regionale myndigheders deltagelse. Lokal og regional finansiering bør ikke være offer for udvikling på centralt niveau. Desuden opfordrer PPE-gruppen til, at der sikres bedre adgang til finansiering for lokale og regionale myndigheder og for EU's interne og eksterne grænseregioner samt for mindre udviklede regioner. Behovet for indbygget krisefleksibilitet bør føre til oprettelsen af en særlig akse for lokale og regionale myndigheder til at håndtere nye prioriteter. Sidst, men ikke mindst, er fleksibilitet i politikken set fra støttemodtagernes synspunkt et nøglepunkt, bl.a. ved at bevæge sig væk fra stiv tematisk koncentration, der er ens for alle regioner, og give regionerne større fleksibilitet allerede ved programmeringen af finansieringen for at imødekomme deres særlige behov og særlige forhold.

EPP-gruppen glæder sig over Kommissionens initiativ til at give mulighed for større fleksibilitet i anvendelsen af samhørighedspolitikkens midler, herunder muligheden for at omdirigere nogle midler til forsvarsrelaterede investeringer og støtte den unge europæiske forsvarsindustri.

EPP-gruppen understreger kraftigt den kritiske betydning af at sikre fødevaresikkerhed, både i fredstider og i konflikttider. Derfor opfordrer PPE-gruppen til, at der gives mulighed for at afsætte midler fra samhørighedspolitikken til opbygning af et netværk af langsigtede fødevarelagre, så det sikres, at der er vigtige fødevareforsyninger til rådighed for både civilbefolkningen og de væbnede styrker i tilfælde af konflikt eller andre nødsituationer.

EPP-gruppen understreger behovet for stærkere samhørighedspolitisk støtte til EU-regioner langs den østlige ydre grænse til Ukraine, Hviderusland og Rusland, som står over for et stort socioøkonomisk pres på grund af Ruslands aggressionskrig mod Ukraine. Disse regioner kæmper med forstyrrede lokale økonomier, befolkningsbevægelser og øgede krav til offentlige tjenester. Da de spiller en central rolle i EU's sikkerhed og modstandsdygtighed, har de brug for målrettet støtte, større finansieringsfleksibilitet og tilpassede samhørighedspolitiske værktøjer for at kunne reagere effektivt på de igangværende udfordringer.

EPP-gruppen anerkender, at medfinansieringssatserne skal kunne tilpasses de reelle behov, og foreslår, at de fastsættes på NUTS 3-niveau, hvor det er relevant. Det giver mulighed for en mere præcis afspejling af lokale budgetkapaciteter og sikrer en mere retfærdig og målrettet tildeling af midler.

Modstandsdygtighed - men ikke på bekostning af politik

Samhørighedspolitikkens modstandsdygtighed kan ikke reduceres til dens behandling, især i finansielle termer, som et "styringsværktøj" til de igangværende eller fremtidige kriser, som EU står over for. Ikke desto mindre bør medlemsstaterne have mulighed for at bruge samhørighedsmidler på en fleksibel måde i tilfælde af en nødsituation eller en krise, hvis de beslutter at gøre det. Samhørighedspolitikken bør heller ikke gøres til genstand for en ureflekteret udvidelse af de stærkt centraliserende tendenser, der kommer til udtryk i nogle af de nyere instrumenter, som EU har stillet til rådighed for at håndtere disse kriser, og som nu eksisterer parallelt med samhørighedspolitikken, hvilket truer både med unødvendig "dobbeltfinansiering" af mindre vigtige projekter og med overflødig konkurrence om finansiering. Der er brug for specifikke instrumenter til at håndtere enhver fremtidig krise. For at undgå ineffektivitet og overlapninger er det desuden vigtigt med en klar rollefordeling og bedre koordinering mellem samhørighedspolitikken og andre EU-instrumenter. Uden sammenhængende planlægning er der risiko for at miste strategisk fokus og svække ansvarligheden, især når flere fonde opererer i de samme regioner.

Effektiv og opnåelig retfærdig overgang

Samhørighedspolitikken skal fortsat fremme princippet om retfærdig omstilling, der imødekommer regionernes specifikke behov, samtidig med at intet område og ingen lades i stikken. Fortsat finansiering af den retfærdige omstillingsproces bør sikres gennem en fortsættelse af Fonden for Retfærdig Omstilling med tilstrækkelige finansielle midler til programmeringsperioden efter 2027.

EPP-gruppen anerkender, at den grønne, digitale og demografiske omstilling giver betydelige udfordringer og understreger behovet for støtte til regioner i denne henseende. EPP-gruppen fremhæver behovet for at opretholde den fælles økonomiske vækst ved at styrke Unionens konkurrenceevne.

EPP-gruppen understreger vigtigheden af vand som en vektor for samhørighed og en grundlæggende ressource for at opnå territorial balance og bæredygtighed. Investeringer i vandinfrastruktur og -forvaltning bør prioriteres inden for rammerne af samhørighedspolitikken, så der sikres retfærdig og bæredygtig adgang til vandressourcer, og vandknaphed og tørkerisici håndteres, især i sårbare regioner.

Simpelt er altid bedre

EPP-gruppen understreger, at bestræbelserne på at forenkle ikke må indebære centralisering af politikker og/eller sammenlægning af fonde og instrumenter til en enkelt national fond. Desuden må tildelings- og udbetalingsmetoderne ikke følge de nationale RRF-planer. I stedet mener gruppen, at en forenkling bør føre til mere fleksibilitet, styrkede synergier og strømlinede regler og administrative procedurer for samhørighedspolitikken på EU-, nationalt og regionalt niveau. Sidstnævnte skal forfølges energisk og bygge på den eksisterende veletablerede ramme for delt forvaltning for at styrke tilliden blandt brugerne, tilskynde til deltagelse af en bredere vifte af aktører i projektstøttede projekter og dermed maksimere fondenes virkning. EPP-gruppen opfordrer til en bredere anvendelse af digitale teknologier og løsninger i medlemsstaterne for at forenkle implementering, overvågning og rapportering og dermed bidrage til en mere effektiv administration og mindre fysisk dokumentation. PPE-gruppen understreger, at en forenklet og mere tilgængelig ramme for samhørighedspolitikken ikke kun vil forbedre absorptionsgraden og den administrative effektivitet, men også bidrage direkte til at øge konkurrenceevnen i målområderne ved at fremskynde gennemførelsen af investeringer, lette optagelsen af innovation og reducere hindringerne for adgang til EU-midler. Forenklingsindsatsen bør specifikt fokusere på støttemodtagere for at lette deres vanskeligheder med at få adgang til finansiering på grund af de mange forskellige regler for støtteberettigelse, ansøgningsprocesser, medfinansieringssatser og indgangspunkter.

Desuden er det nødvendigt at strømline antallet af sektorprogrammer, der overlapper med samhørighedspolitikken. For at være effektiv skal samhørighedspolitikken være genstand for regelmæssige revisioner for at sikre korrekt forvaltning af midlerne, samtidig med at antallet af tilsynsmyndigheder, der komplicerer processen, reduceres.

EPP-gruppen opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere forenklede, decentraliserede one-stop-shops på regionalt niveau for at støtte adgangen til EU-finansiering for SMV'er, landmænd og mikrovirksomheder. Disse centre bør hjælpe med ansøgningsprocedurer, rapportering og krav til overholdelse, især i landdistrikter og mindre tætbefolkede regioner.

Demografi for regional vækst

PPE-gruppen bemærker, at alle europæiske regioner er påvirket af demografiske udfordringer (f.eks. hurtig aldring, faldende fødselsrater eller migrationsbevægelser, der resulterer i yderligere mangel på arbejdskraft og færdigheder samt "hjerneflugt"), men den demografiske tilbagegang har en mere direkte indvirkning på nogle af dem. Mange grænse-, fjern-, land-, ø- og bjergregioner mister fortsat betydelige dele af deres befolkning. Samhørighedspolitikken er bedst rustet til at tackle disse udfordringer gennem sine eksisterende og fremtidige instrumenter på alle de ovennævnte områder.

Vigtigheden af at støtte specifikke løsninger for regioner, der oplever økonomiske og demografiske udfordringer som f.eks. ørkendannelse i landdistrikterne, befolkningens aldring, affolkning, ensomhed og isolation, skal understreges. En sådan støtte bør tage form af dedikeret finansiering og målrettede politiske instrumenter og bør bl.a. sigte mod at forbedre udbuddet af offentlige tjenester af høj kvalitet, fremme økonomisk revitalisering og diversificering og skabe et gunstigt miljø for forretningsudvikling og jobskabelse.

Desuden mener PPE-gruppen, at samhørighedspolitikken bør omfatte målrettede foranstaltninger for bedre at kunne håndtere den vedvarende udfordring med hjerneflugt, især i mindre udviklede, landlige og affolkende regioner.

Forbedring af transportinfrastrukturen i disse regioner er også et nøgleelement for at give deres befolkning mulighed for at blive forbundet med større bycentre og samtidig styrke deres ret til at blive.

I forbindelse med de demografiske og sociale udfordringer i vores regioner kræver sårbare grupper som ældre, kvinder, personer med handicap og unge særlig opmærksomhed. Med hensyn til samhørighedsfonde, som er afgørende for personer med handicap, anbefaler FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), at medlemsstaterne tildeler midler i fuld overensstemmelse med principperne og rettighederne i konventionen og sikrer fuld overholdelse af den.

Det er især vigtigt at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation i EU's regioner i den yderste periferi, som forværres af deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund, lille størrelse, vanskelige topografi og klima, økonomisk afhængighed af nogle få produkter, hvis varighed og kombination alvorligt begrænser deres udvikling og støtter dem gennem specifikke foranstaltninger baseret på artikel 349 i TFEU. PPE-gruppen opfordrer Kommissionen til at gentage POSEI-modellen i andre økonomiske sektorer i regionerne i den yderste periferi, f.eks. transport.

EPP-gruppen opfordrer til stærkere, skræddersyet støtte til landdistrikterne og den primære produktionssektor. Den fremtidige samhørighedspolitik skal specifikt anerkende det socioøkonomiske bidrag fra landmænd, landbrugsfødevareproducenter og SMV'er i landdistrikterne til regional vitalitet. Programmerne skal være bedre tilpasset virkeligheden i tyndt befolkede og landbrugsintensive regioner med fokus på økonomisk modstandsdygtighed, fødevaresikkerhed og generationsskifte inden for landbruget.

Byområder for en bedre levestandard for alle europæere

EPP-gruppen opfordrer til, at EU's samhørighedspolitik reagerer på de udfordringer, som byområderne står over for. Der skal udvikles en moderne og bæredygtig transportinfrastruktur, så mennesker og virksomheder i alle vores byer nemt kan komme i kontakt med hinanden. Betydelige forskelle i levestandard i europæiske byer udgør en hindring for bæredygtig vækst og forstærkes af den voksende boligkrise, som kræver et passende svar, der er afgørende for at bevare alle europæeres velfærd.

Reformer er vigtige, men én størrelse passer ikke til alle

EPP-gruppen viger bestemt ikke tilbage for reformer og forbedringer af samhørighedspolitikken for at gøre den mere smidig og enkel. Den understreger dog, at sådanne ændringer skal være rimelige og ikke gøre politikken for streng med hensyn til betingelser for finansiering, da sådanne handlinger ville medføre en trussel om delegitimering af Unionen i EU-borgernes øjne i regionerne og dermed åbne dørene for deres afdrift til politisk ekstremisme. Samtidig skal reformerne finde den rette balance mellem forenkling og sund økonomisk forvaltning og sikre, at ansvarlighed og korrekt brug af offentlige midler forbliver kerneprincipper uden at overbebyrde støttemodtagerne. EPP-gruppen understreger, at enhver vellykket reform af samhørighedspolitikken skal skræddersys til forskellige virkeligheder, udviklingsniveauer og den administrative kapacitet i hver medlemsstat og region, hvilket kræver fleksibilitet og subsidiaritet i udformningen og implementeringen af samhørighedsinstrumenter. Det er derfor vigtigt, at samhørighedspolitikken forbliver et af de vigtigste EU-værktøjer til at opveje de forskellige effekter, som de indre markedskræfter og regulering kan have på forskellige territorier og befolkninger.

Implementeringsmodel til handling og effekt

EPP-gruppen opfordrer til en bredere anvendelse af digitale teknologier og løsninger i medlemsstaterne for at forenkle implementering, overvågning og rapportering - dvs. bidrage til en mere effektiv administration og mindre fysisk dokumentation. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at alle regioner i EU har adgang til højhastighedsbredbånd, så de har de samme forudsætninger for at gennemføre den digitale omstilling.

Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder bør bruge og forbedre de eksisterende mekanismer til at opdage og bekæmpe uregelmæssigheder, svig og korruption i forbindelse med finansiering af samhørighedspolitikken. Selv om mange uregelmæssigheder skyldes utilsigtede fejl snarere end svig, understreger deres vedholdenhed behovet for bedre administrativ støtte og vejledning til støttemodtagere. Forenkling af procedurer bør fortsat være en nøgleprioritet, men uden at svække ansvarligheden eller udgifternes integritet. Indsatsen for at reducere fejl skal gå hånd i hånd med en styrkelse af ledelseskapaciteten og opretholdelse af en sund finansiel kontrol. En stigning i det generelle antal uregelmæssigheder, som ofte skyldes fejl snarere end svig, kan ikke bruges som en undskyldning for at begrænse finansieringen af samhørighedspolitikken. Da fejl ofte skyldes bureaukratiske byrder for støttemodtagerne, bør en forenkling af politikken i alle faser være det ultimative svar for at forhindre dem. Retsstatsbetingelsen er en overordnet betingelse, der skal sikre, at EU-ressourcer anvendes på en gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig måde med en sund økonomisk forvaltning. Den intelligente konditionalitetstilgang skal dog gælde for medlemsstater, der overtræder konditionalitetsforordningen, så de endelige modtagere ikke straffes på grund af deres regerings handlinger.

Generelt opfordrer PPE-gruppen til bedre beskyttelse af de endelige støttemodtagere - regioner og kommuner, studerende, SMV'er og landmænd. Det oprindelige og væsentlige formål og princip med samhørighedspolitikken er at reducere forskellene og ikke lade nogen i stikken: Dette skal bevares fuldt ud.

Formidling af succesen

EPP-gruppen understreger, at det er vigtigt at kommunikere om resultaterne af EU's regionale investeringer i en Union, der er præget af desinformation. Udvidede, rettidige og brugervenlige informationskampagner og -initiativer skaber tillid til EU, afliver myter og nedbryder euroskeptikernes fortællinger, samtidig med at de understreger fremskridt, fremmer europæiske værdier og styrker offentlighedens tillid. At vise og fortælle projektsucceshistorier er lige så vigtigt som investeringen og implementeringen af resultater. EU og medlemsstaterne må ikke vige tilbage for regelmæssigt at kommunikere og vise deres merværdi. Til dette formål opfordrer PPE-gruppen medlemsstaterne til aktivt at fremme gennemsigtighed og borgernes bevidsthed ved offentligt at udsende klare og tilgængelige oplysninger om projekter, der finansieres gennem samhørighedspolitiske instrumenter - herunder dem, der er afsluttet, i gang eller planlagt.