Bryd tavsheden inden for mental sundhed

Har Europa råd til at ignorere mental sundhed?

Hvert år i oktober holder vi en kort pause for at tale om mental sundhed. Men for millioner af europæere er det ikke et spørgsmål om en enkelt dag. Det er dagligdag. Det er den studerende, der er bange for at forlade sit kollegieværelse. Faren, der ikke har sovet i ugevis. Sygeplejersken, der giver omsorg, men ikke kan bede om det.

Dette års tema for World Mental Health Day - mental sundheder en universel menneskerettighed - børikke bare give genlyd.Det bør få alarmklokkerne til at ringe, for tallene fortæller en tankevækkende historie: En ud af otte mennesker på verdensplan lever med en psykisk lidelse. I Europa siger næsten halvdelen af alle borgere (46 %) ifølge Eurobarometer fra juni 2023, at de har oplevet følelsesmæssige eller psykologiske problemer inden for det seneste år. Og blandt dem, der har kæmpet, har mere end halvdelen ikke fået professionel hjælp.

Pandemien trak tæppet væk under noget, som mange allerede vidste. Isolation, økonomisk pres og frygt skabte en perfekt storm. Men stormen gik ikke over. Selv nu forhindrer lange ventelister, underfinansierede tjenester og stigmatisering folk i at få den pleje, de har brug for.

Omkostningerne? Ikke kun følelsesmæssige. De er også økonomiske. Ifølge de seneste tilgængelige data koster psykiske problemer EU over 600 milliarder euro hvert år, hvilket svarer til mere end 4 % af vores BNP. Det er tabt produktivitet, sygedage og ødelagte liv.

Borgere i hele EU siger fra. Vi læser i stigende grad om situationen for unge mennesker i hele Europa, der står over for problemer som udbrændthed og kæmper med psykiske problemer. De afspejler de skjulte menneskelige omkostninger bag dataene: den smerte, der ikke viser sig i regneark, men i afbrudte liv og en fremtid, der er sat på standby. Og alligevel, selv om bevidstheden vokser, er kløften mellem behov og adgang stadig stor.

Psykisk sundhed er stadig et postnummerlotteri. Geografi, indkomst eller endda alder kan afgøre, om nogen får hjælp eller ej.

Derfor presser EPP-gruppen på for en ny tilgang. En, der placerer mental sundhed, hvor den hører hjemme: i hjertet af EU's politiske beslutningsproces.

Tilbage i 2023 slog vi til lyd for oprettelsen af et dedikeret udvalg for folkesundhed. Det var kun begyndelsen. I dag arbejder dette udvalg tæt sammen med Europa-Kommissionen og førende eksperter om at indsamle data, udforme strategier og holde institutionerne ansvarlige.

Bedre data betyder tidligere opdagelse. Tidligere opdagelse betyder bedre resultater. Men det handler ikke kun om tal. Det handler om mennesker, især unge mennesker. Europas unge står over for hidtil usete niveauer af stress, angst og depression. EPP-gruppen opfordrer til undervisning i mental sundhed i skolerne, mere støtte til lærere og familier og hurtig adgang til behandling for unge både inden for og uden for uddannelsessystemet.

Vi mener også, at mentale sundhedstjenester skal være overkommelige og lette at få adgang til. Det betyder flere investeringer, ja. Men det betyder også smartere investeringer: i uddannelse, forskning, forebyggelse og samarbejde på tværs af grænser. Ingen bør lades i stikken, fordi de bor i det forkerte land eller ikke har råd til den rigtige terapeut.

Mental sundhedspolitik kan ikke behandles som et sidespørgsmål. Det er grundlaget for et sundt, produktivt og modstandsdygtigt Europa. Så har Europa råd til at investere i mental sundhed? Sandheden er, at vi ikke har råd til at lade være. Et stærkere Europa begynder med sundere sind. Lad os gøre mental sundhed til en rettighed, ikke bare i ord, men i handling.