Europas sundhedsrevolution begynder nu

Hvad vil det egentlig sige at sætte patienterne i centrum i Europa?

Den 7. april, hvor verden markerer Verdenssundhedsdagen, bliver vi mindet om, at sundhed ikke er et abstrakt princip: det er en levet virkelighed. Det er forskellen mellem håb og fortvivlelse, mellem adgang og ulighed, mellem innovation og stagnation.

Efter mere end to årtier uden større reformer har EU nu taget et afgørende skridt. Efter intense forhandlinger om mere end 400 lovgivningsartikler har EPP-gruppen vist vejen og opnået , hvad mange engang anså for at være uden for rækkevidde: den mest ambitiøse revision af EU's lægemiddellovgivning i en generation. Dette er ikke blot en lovgivningsmæssig succes for EPP; det er en opfyldt forpligtelse.

Vores mål har været klart fra begyndelsen: at opbygge en lovgivningsmæssig ramme, der sætter patienterne først, samtidig med at vi sikrer, at Europa forbliver en global leder inden for innovation, og at vores nationale sundhedssystemer er økonomisk bæredygtige. Disse mål er ikke modstridende; de er uadskillelige.

Nye data understreger, hvorfor der er brug for handling. Ifølge Eurostat er der stadig uligheder på sundhedsområdet på tværs af medlemsstaterne, og millioner af europæere rapporterer stadig om uopfyldte medicinske behov på grund af omkostninger, afstand eller ventetider. De offentlige udgifter til sundhedspleje stiger fortsat, hvilket både afspejler den aldrende befolkning og den stigende efterspørgsel efter innovative behandlinger. Samtidig er der rapporteret om mangel på medicin i et stigende antal lande, hvilket understreger forsyningskædernes skrøbelighed.

Disse tal er ikke bare statistik, de er en opfordring til handling. En af reformens centrale søjler er at forbedre adgangen til medicin for alle europæere. Ingen patienter bør lades i stikken på grund af geografi eller markedsdynamik. Uanset om det er et barn, der kæmper mod kræft, eller en person, der lever med en sjælden sygdom, styrker denne reform incitamenterne til at udvikle behandlinger, hvor der ikke findes nogen i dag. Ved at give op til 11 års data- og markedsbeskyttelse, der forlænges yderligere for kritiske innovationer som nye antimikrobielle stoffer, sender vi et stærkt signal: Europa belønner dem, der investerer i at redde liv.

Samtidig har vi sikret, at innovation ikke sker på bekostning af overkommelige priser: Den øjeblikkelige adgang til generiske og biosimilære lægemidler, så snart beskyttelsen udløber, vil bidrage til at reducere omkostningerne og udvide adgangen. Det er en afbalanceret tilgang, der beskytter intellektuel ejendomsret og samtidig forhindrer unødvendige forsinkelser i konkurrencen.

Ifølge EPP-gruppen er strategisk autonomi på sundhedsområdet ikke længere valgfrit, det er afgørende. I dette perspektiv har vi styrket den europæiske lægemiddelsektors konkurrenceevne. Mindre bureaukrati, klarere regler og et stærkt pres for "Made in (eller with) Europe"-lægemidler vil hjælpe med at forankre produktion og innovation på vores kontinent.

Desuden kræver antimikrobiel resistens, som er en af de mest presserende sundhedstrusler i vores tid og ofte beskrives som en "stille pandemi", hurtig handling. Med harmoniserede receptkrav, klare advarsler og mulighed for strengere foranstaltninger tager vi afgørende skridt for at bevare antibiotikas effektivitet for fremtidige generationer.

Det var afgørende, at vi arbejdede for at sikre, at reformlovgivningen også anerkendte et grundlæggende princip: Sundhedspleje begynder på lokalt niveau. Apotekere, som ofte er patienternes første kontaktpunkt, får mulighed for at spille en større rolle, herunder at forberede vigtig medicin, når der ikke findes alternativer. Samtidig moderniserer indførelsen af digitale indlægssedler adgangen til information, samtidig med at det sikres, at ingen udelukkes fra den.

Så hvad betyder det egentlig at sætte patienterne i centrum i Europa? Det betyder at skabe reelle forandringer, der er retfærdige og fremadrettede, så alle borgere i alle medlemsstater kan få adgang til den lægehjælp, de fortjener. Ikke slogans, men løsninger; ikke løfter, men fremskridt.