EPP’s holdningsnotat om handelsforbindelserne mellem EU og Kina

Den fælles meddelelse fra Europa-Kommissionen og højtstående repræsentanten/næstformanden fra 2019, hvor Kina blev beskrevet som både en samarbejdspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival, afspejler stadig virkeligheden i vores bilaterale forhold. Handelen mellem EU og Kina er fortsat et af de vigtigste økonomiske partnerskaber i verden, men den er i stigende grad præget af manglen på reelle lige vilkår. Den bilaterale varehandel nåede op på 759 mia. EUR i 2025, men EU afsluttede året med et enormt underskud på 360 mia. EUR, svarende til 1 mia. EUR om dagen. Den samlede virkning af massive industrielle subsidier, den deraf følgende overkapacitet, deflationspres og valutamanipulation har i de seneste år givet kinesiske producenter kunstige omkostningsfordele. Peking har også udvist et mønster af eskalerende dominans, hvor man udnytter afhængigheden af forsyningskæder – især inden for kritiske råstoffer – som et våben og retter gengældelsesundersøgelser mod politisk følsomme europæiske sektorer såsom brandy, svinekød og mejeriprodukter for at forfølge politiske mål. Selvom EU ikke kan afkoble sig fra Kina, må det tackle en voksende asymmetri, hvor europæiske virksomheder står over for begrænset markedsadgang, ulige behandling og pres om teknologioverførsel, mens kinesiske virksomheder nyder bred adgang til det europæiske indre marked. Den Europæiske Union er det største eksportmarked for Kina, hvilket giver os en meget betydelig indflydelse, som vi endnu ikke udnytter fuldt ud.

EPP-Gruppen støtter den fælles erklæring, der blev vedtaget i juni 2026, om iværksættelse af konsultationsmekanismen for handel og investeringer mellem EU og Kina samt fælles overvågning med henblik på at håndtere ubalancer inden for handel og investeringer, eksportkontrol, intellektuelle ejendomsrettigheder og WTO-reformen. For at opnå væsentlige fremskridt på disse fire fronter opfordrer EPP-Gruppen til: 
 

EPP OPFORDRER TIL HANDLING

• EU bør anvende sine eksisterende handelsbeskyttelsesinstrumenter med større beslutsomhed, konsekvens og hurtighed, da undersøgelser i øjeblikket kan tage op til 18 måneder, og i den periode kan skaden på den europæiske industri allerede være blevet uoprettelig. Med henblik herpå er det afgørende at strømline procedurerne, afsætte yderligere ressourcer og yde finansiel og teknisk støtte til virksomheder, især SMV’er, der står over for højere omkostninger i forbindelse med handelsbeskyttelsessager.
   

• Som opfølgning på drøftelsen om globale makroøkonomiske ubalancer på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. oktober 2026 bør EU ikke blot gøre bedre brug af de nuværende instrumenter, men også udvikle en bredere og sammenhængende politik, herunder styrke EU’s værktøjskasse med nye instrumenter, der fremmer en mere intensiv indsats for at mindske risici samt hurtigere reaktionsmekanismer i tilfælde af gengældelsesforanstaltninger.
   

• EU skal sikre, at enhver handelsforanstaltning forbliver proportional, evidensbaseret og midlertidig samt målrettet mod at minimere negative konsekvenser for nære partnerlande, med det formål at genoprette lige konkurrencevilkår og gøre europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige, ikke at beskytte industrier på ubestemt tid.
   

• EU bør effektivt bekæmpe omgåelse af sine handelsbeskyttelsesforanstaltninger, herunder omladning, omdirigering og misinformation eller manglende sporbarhed vedrørende varernes oprindelse.
   

• EU bør stræbe efter større sammenhæng mellem institutionerne og medlemsstaterne, da fragmenterede nationale tilgange svækker Europas kollektive indflydelse.
   

• EU bør indføre en mere målrettet, strategisk og sektorspecifik tilgang med fokus på sektorer og værdikæder, der udgør kernen i vores industrielle kapacitet, såsom maskin-, kemikalie- og bilindustrien, samt sektorer, der er afgørende for sikkerhed og forsvar, kritisk infrastruktur og teknologier såsom kunstig intelligens.
   

• EU bør imødegå gengældelsesundersøgelser på handelsområdet og andre urimelige handelspraksisser, der er rettet mod følsom europæisk eksport af landbrugsfødevarer, styrke varslingsmekanismerne og sikre effektiv støtte til de berørte europæiske producenter, således at det europæiske landbrug ikke bliver genstand for økonomisk tvang og politisk gengældelse.
   

• EU bør sikre sig mod økonomisk tvang gennem teknologisk og geografisk diversificering, både hvad angår leverandører i forsyningskæden og transportruter, i overensstemmelse med det kommende diversificeringsinstrument. Denne tilgang bør understøttes af regelmæssige stresstest, der dækker direkte og indirekte afhængigheder i forsyningskæden og tilgængeligheden af erstatningsprodukter, samt økonomiske konsekvensanalyser for at overvåge virkningerne på producenter og forbrugere.
   

• EU bør styrke samarbejdet med pålidelige partnere for at håndtere afhængigheden af kritiske råstoffer, herunder gennem intern produktion, forarbejdning og oplagring, med udgangspunkt i RESourceEU-programmet, overveje oprettelsen af et europæisk center for kritiske råstoffer, og støtte multilaterale initiativer såsom Pax Silica samt overvåge lovgivning, der hindrer opfyldelsen af vores mål for kritiske råstoffer.
   

• EU bør fremskynde ratificeringen af frihandelsaftaler med lande og partnere såsom Canada, Mercosur, Indien, Australien og Indonesien samt forhandlingerne om aftaler med partnere såsom De Forenede Arabiske Emirater, Filippinerne, Malaysia og Thailand, samtidig med at det sikres, at europæiske interesser og følsomme sektorer beskyttes behørigt i disse forhandlinger.
   

• EU bør gå videre end de fælles regler for eksportkontrol og fremme en større harmonisering af vurderings- og godkendelsespraksis på europæisk plan, hvilket vil mindske fragmenteringen mellem medlemsstaterne, samtidig med at de nationale kompetencer respekteres, og bygge videre på de væsentlige fremskridt, der er opnået gennem forordningen om screening af direkte udenlandske investeringer.
   

• EU bør arbejde hen imod et samlet værktøj, en samlet proces og et samlet regelsæt til forvaltning af udenlandske direkte investeringer, der anvendes på en forholdsmæssig, gennemsigtig, geostrategisk og evidensbaseret måde.
   

• EU bør styrke toldhåndhævelsen, styrke OLAF og Den Europæiske Anklagemyndighed samt anvende de nye harmoniserede sanktioner i henhold til EU's toldkodeks over for e-handelsplatforme, der ikke overholder reglerne, og anvende loven om digitale tjenester til at sikre, at online-markedspladser verificerer erhvervsdrivende og garanterer sporbarhed.
   

• EU skal sikre, at dets handels- og økonomiske sikkerhedspolitik tager højde for Kinas fortsatte støtte til Ruslands krigsøkonomi ved at lukke omgåelsesveje via finansielle og kommercielle formidlere.
   

• EU bør i overensstemmelse med sin »én-Kina-politik« på ny bekræfte sit tilsagn om at bevare status quo i Taiwanstrædet og minde om, at stabiliteten i regionen og den frie handelsstrøm er afgørende for de globale forsyningskæder og EU’s økonomiske sikkerhed.
   

• EU bør opbygge sin egen strategiske uundværlighed for Kina ved at udvide Kinas afhængighed af EU inden for sektorer som civil luftfart, halvledere, lægemidler og bioteknologi.
   

• EU bør koordinere sin reaktion med pålidelige partnere, herunder USA, både bilateralt og inden for internationale fora såsom G7, og kombinere gensidig støtte med fælles modforanstaltninger for at sikre sig mod Kinas økonomiske tvang.
   

• EU bør arbejde for at genoprette lige vilkår inden for WTO ved at fjerne hindringerne for tvistbilæggelsessystemet og revidere reglerne om subsidier og beskyttelsesforanstaltninger.
   

Europa søger ikke konfrontation med Kina, men et retfærdigt og afbalanceret forhold, der bygger på gensidig tillid opnået gennem respekt, klare regler og gensidighed. Nu hvor de parlamentariske forbindelser er blevet genoprettet, bør vi gribe muligheden for at fremme en åben og konstruktiv dialog, samtidig med at vi står fast på forsvaret af legitime europæiske interesser.