EPP-gruppens holdningspapir om forholdet mellem EU og USA

De transatlantiske relationer mellem EU og USA har historisk set været grundlaget for Vestens geopolitiske og økonomiske stabilitet. Dette partnerskab, der er baseret på fælles demokratiske værdier, sikkerhedsinteresser og økonomisk samarbejde, har spillet en vigtig rolle i udformningen af den globale orden i årtier. Fremkomsten af et stadig mere selvhævdende og autoritært Kina og Ruslands uprovokerede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine har udfordret den regelbaserede internationale orden. Mens EU og dets medlemsstater i fællesskab forsøger at håndtere disse historiske forandringer, har en anden Trump-administration skabt nye realiteter for Europa. Det er i begge parters interesse at bevare vores tætte transatlantiske partnerskab. Mens vi må tilpasse os de nye realiteter, må EU fastholde sine egne værdier. Det er vigtigt, at USA respekterer EU som en vigtig global aktør og partner i håndteringen af fælles internationale udfordringer. Vi skal bevare og styrke EU's lovgivningsmæssige autonomi på kritiske politikområder og opfordre til fuld respekt for EU's suveræne beslutningsprocesser og institutionelle integritet. Vi ønsker et partnerskab, der bygger på tillid og forudsigelighed, som er grundlæggende for at sikre stabilitet og økonomisk vækst på begge sider af Atlanten. Vi opfordrer derfor til, at rammeaftalen mellem EU og USA gennemføres så hurtigt som muligt. Derfor opfordrer EPP til en fornyet strategi for den euro-atlantiske alliance, der tager højde for alle de nye prioriteter og samarbejdsområder samt den nye geopolitiske virkelighed.

I en tid, hvor globale alliancer bliver testet og omdefineret, er det transatlantiske bånd fortsat uundværligt. At styrke vores samarbejde på tværs af alle dimensioner - fra handel og forsvar til klima og innovation - er ikke kun ønskværdigt, men afgørende for at opretholde global stabilitet og fremgang. Vores komplekse og dybe forhold berører en række områder, fra handel til forsvar, fra kunstig intelligens til landbrug, fra sundhedssektoren til havdiplomati og sikkerhed i forsyningskæden. Vi i EPP insisterer på, at kun et stærkt Europa kan sikre et stærkt partnerskab mellem EU og USA. Europa har allerede meget at tilbyde USA, og vi er nødt til at videreudvikle vores styrker og kapaciteter på forskellige politikområder, hvilket yderligere vil styrke vores gensidigt fordelagtige og respektfulde partnerskab mellem EU og USA. Dette partnerskab skal uddybes gennem væsentlige samarbejdsrammer, herunder fortsat og intensiveret robust gensidig efterretningsdeling og koordineret strategisk planlægning, for effektivt at imødegå fælles sikkerhedsudfordringer. I denne sammenhæng gentager vi, at en grundig anvendelse af EU-lovgivningen, som er retfærdig og giver lige vilkår for alle transatlantiske aktører, kombineret med bestræbelser på at fremme deregulering, hvor det er nødvendigt for at fremme den europæiske økonomis konkurrenceevne, samtidig med at det høje niveau af europæiske sundheds-, sikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesstandarder respekteres, må være vejen frem. Vi understreger også, at vores gensidige samarbejde i teknologisektoren adskiller sig fra andre sektorer, da det er grundlæggende for at sikre, at nye teknologier anvendes på en sikker og demokratisk måde. Spørgsmål relateret til teknologi bør derfor behandles separat fra andre handelsdiskussioner baseret på begge parters interesser og autonomi til at fastsætte deres egne regler og standarder.

Forsvar og sikkerhed er nøgleområder, og deres budgetter i hele EU har oplevet historiske og længe tiltrængte stigninger. Vi ved, at vi i sidste ende må sørge for vores egen sikkerhed. Derfor opfordrer vi til en retfærdig byrdefordeling med USA inden for NATO og et gensidigt fordelagtigt forsvarsindustrielt samarbejde baseret på lige vilkår for vores industrier. Mens EU øger investeringerne i en hurtigt voksende europæisk forsvarsindustri, bør vi fortsætte engagementet med USA og sikre en dialog mellem industrierne. Styrkelsen af den europæiske søjle i NATO skal gå hånd i hånd med forbedrede EU-forsvarskapaciteter og sikre fuld komplementaritet og synergi i sikringen af euroatlantisk fred og stabilitet. EU og USA deler mange presserende og centrale udfordringer og interesser på forsvarsområdet, og det bør afspejles i et øget samarbejde, hvad enten det drejer sig om udstyr eller efterretninger. Dette omfatter også fælles strategisk tænkning om infrastruktursikkerhed, beskyttelse af transportkorridorer og kritiske logistikknudepunkter samt fremme af interoperable mobilitetssystemer. Ved at blive mere selvstændig på dette område kan EU blive en bedre strategisk partner for USA. Vi mener, at EU's forsvar og styrkelsen af den europæiske søjle i NATO bør ske i samarbejde med USA. EU skal stræbe efter at være mindre afhængig af partnernes forsvarsindustrier og blive strategisk selvstændig med øget produktion og innovation i EU. Samtidig er det en topprioritet for EU at arbejde hen imod vedvarende, langsigtet militær bistand og politisk støtte fra USA til Ukraine. Ukraine kan regne med vores urokkelige solidaritet, mens vi arbejder hen imod en fred, der sikrer Ukraines og Europas vitale sikkerhedsinteresser. Vi er fast besluttet på at holde Ukraine stærkt, så Ukraine kan vinde krigen. Kun jernhårde sikkerhedsgarantier, der koordineres i fællesskab af det transatlantiske samfund, kan effektivt afskrække russisk aggression. Desuden er vi nødt til at undersøge mulighederne for at støtte hinandens interesser og forfølge fælles tilgange til vores handlinger i nøgleregioner som Indo-Stillehavet, Latinamerika, Afrika, Mellemøsten og det østlige Middelhavsområde eller Arktis. I denne sammenhæng fremhæver vi den centrale rolle, som det europæiske Arktis, der strækker sig fra Østersøen til Barentshavet, spiller som NATO's og EU's nordlige flanke, hvor russisk militarisering og voksende kinesiske investeringer i stigende grad krydser hinanden. "Sikkerheds- og forsvarsdialogen" mellem EU og USA er det ideelle forum til at diskutere sådanne spørgsmål, og den bør uddybes og mødes mere regelmæssigt. Derudover skal der altid være et særligt fokus på vores umiddelbare nabolande, især Ukraine, det vestlige Balkan og det sydlige Kaukasus, hvor vi som EPP fortsat vil være den vigtigste fortaler for at fremme demokrati og den euro-atlantiske integrationsproces. Vi mener, at afskrækkelse og forsvar af NATO's østlige flanke fortsat har højeste prioritet. Der er også brug for et styrket transatlantisk engagement i Afrika og det sydlige naboskab i erkendelse af de voksende udfordringer, der er forbundet med ustabilitet i Afrika og andre atlantiske regioner. Alt dette kræver en mere integreret tilgang, der kombinerer sikkerhed, migrationsstyring, bæredygtig udvikling og modstandsdygtighed over for kritisk infrastruktur: områder, hvor USA, NATO og EU skal koordinere mere effektivt.

Det er også nødvendigt at styrke vores sikkerheds- og forsvarssamarbejde med Storbritannien og Norge, som er strategiske EU-partnere og NATO-allierede. Desuden bør vores samarbejde med USA uddybes på rumområdet; et strategisk domæne, der fungerer som en katalysator for både økonomisk vækst og sikkerheds- og forsvarsmål. Fora som rumdialogen mellem EU og USA bør derfor udvides yderligere for at tage fat på fælles teknologiske, miljømæssige og geopolitiske udfordringer. Rummet giver også muligheder for samarbejde inden for forskning og videnskab, herunder partnerskaber mellem amerikanske og europæiske universiteter.

Når vi reagerer på skiftende dynamikker, er det også afgørende, at den transatlantiske alliance fortsætter med at være en platform for fremme og forsvar af centrale vestlige værdier: frihed, retfærdighed og menneskelig værdighed. Det betyder, at vi skal opretholde principperne om demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet, både i vores samfund og i vores globale engagement. I en tid med voksende autoritær indflydelse er det ikke kun en moralsk, men også en strategisk nødvendighed at styrke disse værdier gennem vores samarbejde.

Selv om sikkerhedsspørgsmål står i forgrunden for forholdet mellem EU og USA, skal de to parter samarbejde om en bredere vifte af globale udfordringer, der sætter den nuværende internationale orden på prøve. EU og USA bør i fællesskab tackle fremkomsten af autoritære regimer og den store mængde af eksisterende og nye hybride trusler, der kendetegner det nuværende sikkerhedslandskab, herunder økonomisk tvang, terrorisme, organiseret kriminalitet, især for at optrappe kampen mod narkokarteller, desinformationskampagner, udenlandsk indblanding i vores landes demokratiske funktion og erosionen af demokratiske værdier i hele verden. Vi bør samarbejde med vores transatlantiske partnere for at opnå den længe tiltrængte reform af multilaterale organisationer som FN og især WTO. Vi opfordrer også til en harmonisering af EU's og USA's sanktionspolitik over for enheder, der er involveret i destabiliserende handlinger og overtræder international lov, for derved at styrke en fælles front i beskyttelsen af den regelbaserede internationale orden. Migration og klimaforandringer kræver også vores fælles opmærksomhed. Derudover står vi også over for udfordringerne med at styre den hurtige teknologiske vækst og udviklingen af kunstig intelligens. Kun transatlantisk sammenhold kan sikre, at disse spørgsmål bliver behandlet på passende vis på globalt plan. Derudover kan en styrkelse af samarbejdet mellem EU og USA inden for energisikkerhed, herunder civil atomenergi og flydende naturgas (LNG), forbedre vores fælles energimæssige modstandsdygtighed, støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi og reducere afhængigheden af autoritære energileverandører - dvs. udfase russiske fossile brændstoffer, herunder LNG og olie. EU og USA er også udfordret af Kinas hemmelige cyber- og spionageaktiviteter samt landets uretfærdige handelspolitik, der skaber afhængighed og sårbarheder, som kan bruges imod os. Der er brug for et tæt samarbejde mellem EU og USA for at afværge disse trusler.

På alle disse områder bør EU og USA engagere sig bilateralt for at finde fællesnævnere og håndtere forskelle og udfordringer i vores holdninger. Derfor mener vi nu mere end nogensinde, at der bør afholdes regelmæssige topmøder mellem EU og USA, da de kan fungere som en stærk katalysator for at styrke de bilaterale relationer, især på sikkerheds- og forsvarsområdet.

På den økonomiske front handlede EU og USA med varer og tjenesteydelser for 1,6 billioner euro i 2024, hvilket gør handelsforholdet mellem EU og USA til verdens største bilaterale handels- og investeringsforhold. Det transatlantiske økonomiske forhold understøtter millioner af jobs på begge sider af Atlanten. Begge sider er også dybt integrerede med hensyn til investeringsstrømme med investeringer til en værdi af 5,3 billioner euro på hinandens markeder, hvilket understreger den dybe økonomiske integration og de gensidige fordele ved investeringer på tværs af Atlanten. Denne økonomiske forbundethed er ikke kun en søjle i de transatlantiske relationer, men også en vigtig drivkraft for global økonomisk stabilitet. Selv om handelsspændingerne er blevet mindre, er den seneste rammeaftale mellem EU og USA stadig ubalanceret. Derfor skal EU og USA forhandle med henblik på en fuldgyldig frihandelsaftale og styrke det mangeårige partnerskab, som altid har været bygget på retfærdighed, gennemsigtighed og gensidig respekt. Desuden bliver kommercielle spændinger, selv om de ikke er helt elimineret, nu aktivt adresseret og håndteret gennem samarbejdsmekanismer, der er etableret af aftalen, hvilket reducerer skaden for forbrugere, arbejdstagere, virksomheder og den samlede økonomi. EPP mener, at EU og USA skal fortsætte forhandlingerne for at reducere toldsatserne yderligere og løse eventuelle yderligere tvister gennem dialog og diplomati snarere end protektionistiske foranstaltninger for at genoprette den gensidige tillid og samarbejdet.

Men på trods af vores stærke bånd er der stadig handelshindringer som f.eks. uoverensstemmelser i lovgivningen. Disse hindringer forhindrer realiseringen af det fulde potentiale i det økonomiske partnerskab mellem EU og USA, især hvad angår fælles standarder på områder som digitale markeder og teknologi. Derfor opfordrer vi til en modig tilgang til handelsrelationer, der søger at eliminere sådanne ineffektiviteter, reducere handelsbarrierer og skabe en ramme for fremtidigt økonomisk samarbejde. Vi bør forfølge nye, sektorspecifikke handelsaftaler, der kan håndtere nye sektorer og udfordringer. Selv om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) ikke var en succes, ville mere fokuserede aftaler rettet mod nøglesektorer fremme den transatlantiske dialog og give en effektiv platform på højt niveau til at koordinere tilgange til vigtige globale handelsmæssige, økonomiske og teknologiske spørgsmål. Sådanne aftaler, der er i overensstemmelse med globale regler, vil styrke båndene mellem EU og USA og fremme frimarkedsprincipper og en forpligtelse til åbne økonomier, mens vi fastholder det ideelle mål om en fuldt udbygget frihandelsaftale, når alle betingelser er opfyldt. Parallelt hermed skal EU og USA uddybe deres koordinering for at udvikle en fælles og strategisk tilgang til at styre den økonomiske og geopolitiske konkurrence med Kina. En fælles tilgang er afgørende for at beskytte den økonomiske sikkerhed og forhindre unfair konkurrence.

EPP kan spille en vigtig rolle i at afhjælpe de nuværende handelsmæssige og politiske spændinger ved at indgå i direkte kommunikation og samarbejde med vores amerikanske modparter. En styrkelse af disse politiske udvekslinger kan føre til mere informerede og afbalancerede handelspolitikker og kan hjælpe med at foregribe potentielle handelskonflikter proaktivt. Derfor bør vi diversificere vores kommunikationskanaler med USA ved bedre at koordinere parlamentarisk diplomati med engagementer på højt niveau fra politiske personer fra vores EPP-familie. Vores parlamentariske forsamlinger, herunder NATO PA og OSCE PA, spiller en afgørende rolle i at fremme stabile, langsigtede relationer baseret på tillid og gensidig respekt. Vi opfordrer til en tættere dialog, ikke kun med de politiske aktører i Washington D.C., men med de 50 forskellige stater for at komme tættere på borgerne og de lokale beslutningstagere. Overordnet set bør vi investere i at opbygge regionale netværk og sigte mod en synlig tilstedeværelse i alle stater for at være i kontakt med mange og forskellige interessenter. Det kræver også en opdatering af EU's kommunikations- og outreach-strategi.

Med tanke på fremtidige generationer opfordrer vi desuden til øget udveksling mellem amerikanske og europæiske studerende og forskere for at sikre, at nuværende og fremtidige generationer fortsat er engagerede i dette partnerskab, og at unge amerikanere lærer Europa bedre at kende, bliver fortrolige med vores interesser, vores livsstil og vores kultur og bliver bevidste om betydningen af det transatlantiske bånd.

USA er vores største og vigtigste handels- og sikkerhedspartner. Den transatlantiske alliance spiller en central rolle i den globale internationale orden og har længe været hjørnestenen i vores fælles velstand. Vi må fortsætte med at styrke den i takt med, at både amerikansk politik og samfund udvikler sig, samtidig med at vi sikrer, at europæiske interesser beskyttes. Spændingerne i vores handelsforhold kræver en konstruktiv holdning, men det kræver også europæisk sammenhold. I denne sammenhæng og med den aktuelle udvikling i tankerne skal EU bære sin vægt ved at blive mere selvstændig og samtidig styrke det transatlantiske bånd, der forbinder vores borgere, virksomheder, parlamenter og politiske ledere. Vi mener, at EU skal arbejde for at opretholde et stærkt forhold til USA. Samtidig skal vi reagere på den globale virkelighed. Vi mener oprigtigt, at der i en verden i hastig forandring, hvor nye teknologier som kunstig intelligens ud over konflikter kræver vores umiddelbare opmærksomhed, ikke er nogen bedre måde for os begge at fremme vores fælles interesser på end via en stærk, gensidig transatlantisk alliance, som tjener begge parters interesser på lige fod. EPP er forpligtet til at lede et stærkere EU i dette fornyede partnerskab mellem EU og USA.