Inklusion er ikke velgørenhed - det er retfærdighed

Er et liv med værdighed og uafhængighed et privilegium - eller en ret?

Forestil dig at banke på dør efter dør i jagten på et job og så blive afvist; ikke fordi du er ukvalificeret, men fordi du lever med et handicap. Forestil dig, at du har brug for at gå til læge, komme til undervisning eller tage bussen på arbejde, og så opdager du, at disse basale tjenester er bygget til alle andre end dig. For millioner af personer med handicap i hele EU er dette ikke fantasi, det er den daglige virkelighed.

Alt for mange personer med handicap bliver fortsat ladt i stikken - fra anstændigt arbejde, fra det offentlige liv, fra de tjenester, der er beregnet til at støtte og beskytte alle borgere.

Adgang til kvalitetsarbejde er fortsat en af de største forhindringer for personer med handicap i EU. Chokerende nok er kun 47,4 % af unge med handicap i arbejde - en svimlende forskel på 20 procentpoint i forhold til deres ikke-handicappede jævnaldrende. Det er ikke bare en statistik. Det er forskellen mellem inklusion og isolation, mellem uafhængighed og fattigdom.

Faktisk lever over 28% af personer med handicap med risiko for fattigdom eller social udstødelse. Det er ikke bare uacceptabelt, det kan også undgås. Beskæftigelse er mere end en lønseddel. Det er værdighed, selvstændighed og evnen til at høre fuldt ud til i samfundet.

Og alligevel slutter udfordringerne ikke her. Sundhedsydelser er fortsat uden for rækkevidde for mange. Mulighederne for videregående uddannelse og opkvalificering er stadig begrænsede. Tilgængelige boliger til en overkommelig pris er en smertelig mangelvare i hele EU. Selv om den nuværende transportlovgivning er blevet forbedret, er den stadig mangelfuld, hvilket gør rejser til en konstant kamp.

Og for kvinder med handicap forstærkes disse udfordringer. De står over for flere lag af diskrimination: højere arbejdsløshed, lavere løn, alarmerende voldsrater og yderligere udfordringer med at få adgang til sundhedsydelser.

EU - og hver enkelt af os - er nødt til at gøre mere og gøre det bedre! Vejen frem kræver modige og konkrete skridt. Det haster med at lukke beskæftigelseskløften ved at sikre lettere adgang til job gennem målrettede støtteprogrammer, herunder skræddersyet uddannelse, og ved at håndhæve rimelige tilpasninger på arbejdspladsen. Personer med handicap skal garanteres adgang til sundhedspleje, uddannelse og bolig gennem opdaterede love og tilstrækkelig finansiering af inkluderende tjenester, der opfylder reelle behov. Transportpolitikkerne skal revideres hurtigst muligt for at fjerne de resterende barrierer og sikre ægte mobilitet for alle. Det er grundpillerne i fuld integration og ægte uafhængighed.

Desuden kræver reduktion af fattigdomsrisikoen sociale beskyttelsessystemer, der er inkluderende og lydhøre over for behovene hos personer med handicap. Kønsspecifik diskrimination skal også tackles direkte med dedikerede ressourcer, der har til formål at beskytte og styrke kvinder med handicap.

Inklusion er retfærdighed, ikke velgørenhed. EPP-gruppen er forpligtet til at omsætte disse mål til handling med konkrete politikker og stærk politisk vilje.

Det er tid til at handle nu. For værdighed. For lighed. For en fremtid, hvor ingen bliver holdt udenfor. Fordi det at høre til ikke er et privilegium - det er en ret.