EPP-gruppens holdningspapir om den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027

EPP-Gruppen mener, at et stærkt EU skal være udstyret med et robust, langsigtet budget, der kan levere på strategiske prioriteter, reagere tilstrækkeligt på uforudsete begivenheder, imødekomme borgernes bekymringer - og også ved at yde støtte til familier - og bidrage til at omdanne EU til en moderne, bæredygtig og modstandsdygtig økonomi og samfund. EU-budgettet skal fokusere på europæiske offentlige goder, skabe EU-merværdi og synergier mellem nationale og EU-projekter, samtidig med at det sikres, at de grænseoverskridende, lokale og regionale dimensioner bliver mere fremtrædende. Ægte succes ligger i at levere håndgribelige resultater på vores prioriteter, hvilket af hensyn til økonomisk effektivitet og politisk gennemførlighed kræver korrekt tilpasning mellem de niveauer, hvor en politik forvaltes, og de niveauer, hvor den finansieres.

1. FFR-arkitektur

EPP er overbevist om, at den fremtidige arkitektur og udformning af FFR skal sikre Europa-Parlamentets rolle som lovgivnings-, budget- og dechargemyndighed. Det vil stå fast på at forsvare Parlamentets ret til fuldt ud at udøve sine beføjelser og prærogativer af hensyn til den demokratiske legitimitet.

En enkelt national plan pr. medlemsstat kan ikke være grundlaget for udgifter til delt forvaltning efter 2027. RRF bør ikke være en model for Unionens budget på grund af de mange mangler ved denne model og især dens iboende overcentralisering. De regionale og lokale niveauer skal fortsat være i centrum for den fremtidige udformning af planer for delt forvaltning.

EPP-gruppen understreger, at de nationale RRF-planer ikke bør gentages som sådan i den næste MFF. Det fremtidige EU-budget bør udformes, så det støtter en vellykket gennemførelse af EU-politikker, såsom samhørighed eller landbrug, og gør det muligt at opfylde deres fælles og specifikke mål.
PPE-gruppen er bekymret for, at EU-finansiering under delt forvaltning vil være betinget af opfyldelsen af milepæle og mål, der er knyttet til specifikke reformer på nationalt plan. Den agter kun at overveje denne mulighed, hvis disse reformer viser sig at være forholdsmæssige, velkalibrerede, direkte forbundet med de relevante EU-politikker og fastsat på det rette niveau (nationalt, regionalt eller lokalt). Lokale og regionale myndigheder og andre støttemodtagere kan ikke straffes eller holdes ansvarlige for reformer, der ikke gennemføres på nationalt plan.
EPP-gruppen forventer, at de lokale og regionale myndigheders rolle i udformningen, forhandlingen og gennemførelsen af de relevante planer bevares fuldt ud. Regionale og lokale myndigheder kender bedre behovene og de særlige forhold på stedet, og en stedbaseret tilgang, styring på flere niveauer og partnerskab er nøgleprincipper, der bør understøtte den næste FFR. En stærk regional og lokal kapacitet sikrer en effektiv implementering og leverer den højeste merværdi.
EPP-gruppen insisterer på, at finansieringen af landbrug, fiskeri og samhørighed skal sikres i særskilte strukturer og have klart identificerede, øremærkede tildelinger i henhold til deres respektive, veletablerede principper.
EPP-gruppen mener, at selv om fleksibilitet bør være et centralt element i den fremtidige FFR-reform, bør dette ikke ske på bekostning af at sikre en tilstrækkelig grad af forudsigelighed i EU-finansieringen. I den forbindelse forventer gruppen, at regionerne fortsat vil være udstyret med foruddefinerede budgetrammer, der vil give dem mulighed for at planlægge og gennemføre deres projekter.

Konkurrenceevnefonden , hvis den tænkes som en stor paraplyfond, der samler flere succesfulde EU-programmer i én, er ikke acceptabel i denne form, da den risikerer at gå på kompromis med de oprindelige mål for disse programmer.

EPP-gruppen understreger, at Horizon Europe-programmet bør bevare sit brand og sin integritet og forblive et selvstændigt EU-program i den næste MFF. Der bør afsættes en særskilt bevilling til Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Innovationsråd for at sikre, at ekspertise fortsat er hjørnestenen i EU's forsknings- og innovationspolitik. Horizon Europe og andre EU-flagskibsprogrammer, der bidrager til vækst og konkurrenceevne, bør indgå i en særlig FFR-rubrik i stedet for at blive slået sammen til en enkelt konkurrencefond.
PPE-gruppen mener, at en fremtidig konkurrenceevnefond bør udvikles på grundlag af InvestEU- og EIF-modellerne og drage fordel af en værktøjskasse med finansieringskilder, herunder garantier, lån og egenkapital. Den bør prioritere privat finansiering og gøre det muligt for start-ups, SMV'er og scale-ups at få lettere adgang til finansiering.
EPP-gruppen understreger, at Konkurrenceevnefonden bør støtte SMV' er og investere i at fremme innovation gennem robuste og horisontale politikker, der påvirker alle økonomiske sektorer, som er afgørende for at bevare konkurrenceevnen og sikre det indre markeds integritet. Den bør fokusere på at forbedre de mikroøkonomiske forhold i hele Unionen og sikre, at alle medlemsstater kan drage fordel heraf for at styrke den europæiske konkurrenceevne på de globale markeder og følge et globalt markedsbaseret rationale ved at yde tilskud til industriprojekter, der står over for ulige vilkår på det globale marked, og som har strategisk værdi for Unionens konkurrenceevne.

En ny europæisk facilitet for det indre marked

EPP-gruppen opfordrer til, at langsigtede og strukturelle investeringsbehov behandles separat fra Konkurrenceevnefonden gennem en særlig europæisk facilitet for det indre marked for at sikre forudsigelighed for infrastrukturinvesteringer og planlægning, herunder for foranstaltninger til strukturel uddybning af det indre marked. Den nye facilitet bør bygge på Connecting Europe-faciliteten med et klart strategisk fokus og en øget europæisk merværdi.
Faciliteten for det indre marked bør være tæt forbundet med den nye strategi for det indre marked og sigte mod fuldt ud at frigøre det indre markeds potentiale ved at kombinere strukturreformer med langsigtede investeringer i kritisk og grænseoverskridende infrastruktur, herunder ved at forbinde elnet, jernbaner og kommunikationsnet i hele Europa.

Den Globale Europafond , der skal forny finansieringen af den eksterne indsats, som Kommissionen planlægger, giver anledning til alvorlige bekymringer for EPP-gruppen.

EPP-gruppen minder om, at der i den nuværende FFR er opstået flere problemer som følge af sammenlægningen af flere programmer til NDICI og betydelige udfordringer på grund af den uigennemsigtige budgetnomenklatur.
EPP-gruppen understreger, at enhver reduktion i programmer skal opvejes af en langt mere detaljeret opdeling af budgetposter for at gøre det muligt for budgetmyndigheden at udøve ordentlig ansvarlighed og sikre, at beslutningstagningen i den årlige budgetprocedure og i løbet af budgetgennemførelsen er meningsfuld.
EPP-gruppen understreger, at selvom EU og dets medlemsstater er verdens største donorer inden for udviklingssamarbejde, mangler dette lederskab synlighed. Kommissionens store afhængighed af indirekte forvaltning gennem gennemførelsespartnere tilslører ofte EU's rolle, hovedsageligt på grund af alt for komplekse interne regler.
EPP-Gruppen opfordrer til, at alle FUSP-udgifter bliver en naturlig del af EU-budgettet, undtagen i tilfælde af militære eller forsvarsmæssige operationer, for at sikre fuld gennemsigtighed og korrekt parlamentarisk tilsyn.

PPE-gruppen mener, at der er et klart behov for at gøre fremskridt i retning af en ægte forsvarsunion, især i forbindelse med fælles indkøb og opbygning af fælles forsvarskapaciteter og den europæiske industrielle og teknologiske base, i koordination med NATO og i fuld respekt for både neutralitetsforpligtelserne og de enkelte EU-medlemsstaters særlige sikkerhedsinteresser. Dette mål kan nås gennem en modernisering af forsvarsudgifterne, hvor alle relevante EU-programmer placeres sammen i en særlig FFR-rubrik.

Kriseberedskab. EU-budgettet er ikke udformet med kapacitet til at reagere tilstrækkeligt på uforudsete situationer og imødekomme nye behov på grund af begrænset fleksibilitet.

EPP-gruppen opfordrer til tilstrækkelig indbygget kriseberedskabskapacitet i den næste FFR og tilstrækkelige margener under hvert udgiftsområde. Udgiftsprogrammerne bør indeholde en betydelig indbygget fleksibilitetsreserve, og budgetmyndigheden skal beslutte, hvordan den skal fordeles på specifikke politiske mål.
EPP-gruppen er bekymret over den voksende effekt af naturkatastrofer, som ofte er et resultat af klimaforandringer og derfor sandsynligvis vil forekomme med større hyppighed og intensitet i fremtiden. Vi mener, at FFR'en efter 2027 kun bør omfatte to særlige FFR-instrumenter, et dedikeret til at sikre solidaritet i tilfælde af naturkatastrofer og et til generel kriserespons.

2. Størrelsen af FFR'en efter 2027

I en tid, hvor Unionen konfronteres med et stigende antal kriser, og behovet for at levere resultater er bydende nødvendigt, skal FFR'en for perioden efter 2027 udstyres med flere ressourcer sammenlignet med perioden 2021-2027. EU-budgettet skal være passende udstyret med de nødvendige midler til at håndtere både de nuværende og nye politiske prioriteter samt til at være i stand til at overholde sine juridiske forpligtelser og tilbagebetale den gæld, der stammer fra NextGenerationEU.

PPE-gruppen mener, at fødevareproduktion og fødevaresikkerhed er afgørende komponenter i strategisk autonomi, og at den fælles landbrugspolitik efter 2027 bør nyde godt af et dedikeret budget, der som minimum opretholdes på sit nuværende niveau og tager højde for inflationen for at undgå en reduktion i den reelle værdi af støtten til landmænd; De to søjlers struktur bør opretholdes. Direkte betalinger skal bevares, da de giver en klar europæisk merværdi og er en stærk støtte til produktionen og landmændenes indkomst, mens der fortsat skal ydes målrettet støtte til familiebedrifter og unge landmænd. Den næste MFF bør også give tilstrækkelig finansiering til EU's fiskeri og akvakultur for at sikre, at sektoren forbliver konkurrencedygtig, innovativ og engageret i dekarbonisering. PPE-gruppen støtter kraftigt en styrkelse af POSEI-programmet og dets finansielle tildeling i betragtning af dets afgørende rolle i opretholdelsen af landbrugsaktiviteter og fødevareforsyning i regionerne i den yderste periferi og anmoder endvidere om, at der oprettes et særskilt POSEI-program til støtte for fiskeri og akvakultur i regionerne i den yderste periferi.
PPE-gruppen mener, at en moderniseret samhørighedspolitik bør sætte skub i væksten, fremme konvergensen mellem regionerne og undgå fragmentering inden for det indre marked, men også tage fat på nye udfordringer som boliger eller demografisk tilbagegang. Den næste FFR bør fortsat støtte økonomisk, social og territorial samhørighed ved at yde målrettet støtte til alle regioner og opfordrer derfor til, at EU's samhørighedspolitik modtager mindst det samme finansieringsniveau som i den nuværende periode i reelle tal.
EPP-gruppen understreger, at den næste FFR bør fremme konkurrenceevnen, styrke EU's innovationskapacitet og tilvejebringe investeringer for at sikre EU's strategiske uafhængighed . Den næste FFR bør øremærke og prioritere midler til EU's flagskibsprogrammer, bl.a. inden for forskning og innovation (herunder grundforskning), energi, transport og digital infrastruktur og færdiggørelsen af de transeuropæiske net, sundhed og bioteknologi i lyset af de store sundhedsudfordringer.
PPE-gruppen opfordrer til fremskridt i retning af en ægte forsvarsunion, hvor den næste FFR støtter en omfattende sikkerhedstilgang gennem en stigning i investeringer i både civile og militære kapaciteter i henhold til princippet om europæisk præference, når et europæisk alternativ er tilgængeligt. PPE-gruppen mener, at der skal lægges særlig vægt på at styrke Unionens østlige grænse, især de østlige EU-regioner, der grænser op til Rusland, Hviderusland eller Ukraine, som fortsat er en kritisk akse for afskrækkelse, modstandsdygtighed og beskyttelse af hele Unionen. Forsvarsudgifterne skal gå hånd i hånd med andre langsigtede investeringer i Unionen.
EPP-gruppen opfordrer til tilstrækkelig finansiering til at støtte flagskibsprogrammet Erasmus+ i anerkendelse af dets unikke bidrag til at forbedre uddannelsesmobilitet og læring i hele Europa samt til kultursektoren , som er afgørende for at skabe en europæisk identitet.
PPE-gruppen mener, at den næste FFR bør tilvejebringe de nødvendige ressourcer til på passende vis at tackle Unionens store udfordringer, f.eks. inden for migration og effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser, herunder finansiering af grænseinfrastruktur, samt til at understøtte Unionens optræden udadtil, herunder humanitær bistand, for at fremme varig fred, stabilitet og sikkerhed.

PPE-gruppen er overbevist om, at det samlede niveau for EU-budgettet skal stå i forhold til finansieringsbehovet for Unionens mangeårige politikker, den nødvendige yderligere finansiering af nye EU-prioriteter, især forsvar og konkurrenceevne, behovet for tilbagebetaling af NGEU-gælden og Unionens evne til at reagere på nye chok og kriser, samtidig med at der er tilstrækkelige margener til at imødekomme skiftende udgiftsbehov. EPP-gruppen opfordrer derfor til, at den næste FFR bevæger sig væk fra det historisk restriktive, selvpålagte niveau på 1 % af BNI.

3. Forenkling

Overregulering og bureaukrati for de endelige modtagere af EU-midler skal reduceres betydeligt som en prioritet. Forenklingen skal ske med fuld respekt for den institutionelle balance, der er fastsat i traktaterne. Det er vigtigt, at oplysninger om EU's endelige modtagere er offentligt tilgængelige i fremtidige programmer. EPP-gruppen betragter digitalisering som et nøgleelement til at forenkle og modernisere administrative processer.

EPP-gruppen opfordrer til en betydelig forenkling af reglerne for EU-udgifter for endelige modtagere i den næste FFR, med særlig opmærksomhed på behovene hos SMV'er, der ofte står over for uforholdsmæssigt store administrative byrder. Et enklere budget skal også være mere gennemsigtigt og muliggøre bedre ansvarlighed, granskning og kontrol af udgifterne samt reducere risikoen for dobbeltfinansiering, misbrug og svig. EPP-gruppen opfordrer derfor til et interoperabelt IT-rapporteringssystem med en harmoniseret datastandard til at spore pengestrømme til de faktiske endelige modtagere og til de ansvarlige organer for gennemførelsen.
Forenkling og fleksibilitet bør ikke bruges som et påskud for blot at give Kommissionen mere magt til at tildele midler og flytte ressourcer mellem programmer uden den nødvendige kontrol og balance på bekostning af Parlamentet som decharge- og budgetmyndighed.

4. Styring og kontrol

EPP-Gruppen er stærkt imod ethvert forsøg på at sætte Europa-Parlamentet ud af spillet i dets rolle som medlovgiver, budget- og dechargemyndighed. Parlamentet, som er EU's eneste dechargemyndighed og ansvarlig for at kontrollere Kommissionen nøje, bør have mulighed for at udføre sin rolle fuldt ud. EPP-gruppen er i denne sammenhæng imod brugen af artikel 122 i TEUF som retsgrundlag for ethvert nyt lovgivningsforslag med konsekvenser for Unionens budget.
For fremtidige resultatbaserede instrumenter er det vigtigt, at finansieringen er klart bundet til resultater. Af denne grund understreger PPE-gruppen, at den næste FFR ikke bør baseres på resultatbaserede instrumenter, hvis den tilhørende finansiering ikke er klart knyttet til konkrete investeringer eller projekter og til de tilsvarende reformer.
PPE-gruppen understreger kravet om gennemsigtighed, sporbarhed og forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler i overensstemmelse med TEU, TFEU og finansforordningen samt henstillingerne og konklusionerne i de relevante rapporter fra Revisionsretten.

5. Konditionalitet i EU-budgettet

EU skal gøre fuld brug af alle eksisterende værktøjer til at beskytte EU-budgettet. Overholdelse af EU's værdier og grundlæggende rettigheder er en væsentlig forudsætning for at få adgang til EU-midler.

EPP-gruppen understreger, at konditionalitetsmekanismen for retsstatsprincippet skal opretholdes og styrkes. Der skal være en klar forbindelse til beskyttelsen af EU's finansielle interesser.
EPP-gruppen understreger, at der skal anvendes objektive kriterier og standarder, når mekanismen udløses, og at medlemsstaterne skal behandles ens.
EPP-gruppen opfordrer til at forbedre beskyttelsen af de endelige modtagere for at beskytte regioner og kommuner såvel som andre modtagere, såsom studerende, forskere eller SMV'er.

PPE-gruppen understreger, at det indre markeds dimension er meget vigtig, og at overtrædelser af reglerne for det indre marked, der påvirker EU-budgettet, f.eks. dem, der vedrører offentlige indkøb, bør tages i betragtning i forbindelse med konditionalitetsmekanismen, forudsat at overtrædelsen af disse regler er baseret på klare, objektive omstændigheder og er knyttet til EU's finansielle interesser.

6. Horisontale principper

EPP-gruppen understreger, at mainstreaming i Unionens budget skal ske på en effektiv og virkningsfuld måde, der respekterer principperne om proportionalitet og nødvendighed. De nuværende horisontale principper skal opdateres i overensstemmelse med EU's politiske mål, samtidig med at det sikres, at den bureaukratiske byrde for de finansielle modtagere reduceres.

EPP-gruppen understreger vigtigheden af at mainstreame konkurrenceevne og beredskab på tværs af Unionens programmer.
PPE-gruppen insisterer på, at fastsættelsen af mainstreamingmål ikke må føre til en yderligere forøgelse af bureaukratiet og den administrative byrde for støttemodtagerne.
PPE-gruppen mener, at mainstreaming bedst opnås gennem en værktøjskasse af foranstaltninger, primært gennem politikdesign, grundige konsekvensanalyser og solid sporing af udgifter.

7. EU's udvidelse

Den næste FFR vil være afgørende for at forberede Unionen på udvidelsen og kandidatlandene på tiltrædelse.

PPE-gruppen mener, at kandidatlandenes stabilitet, sikkerhed og demokratiske modstandskraft er uløseligt forbundet med EU's og kræver vedvarende strategiske investeringer i forbindelse med reformer, der støtter deres konvergens med EU's standarder.
EPP-gruppen opfordrer til strategisk målrettet støtte til førtiltrædelse, vækst og investeringer. Førtiltrædelsesstøtten efter 2027 bør ydes i form af både tilskud og lån med øget konditionalitet i forhold til respekt for centrale europæiske værdier, herunder retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed, demokratiske principper og grundlæggende rettigheder. For de etablerede faciliteter skal styringsmodellen og parlamentets tilsyn styrkes.
EPP-gruppen understreger, at førtiltrædelsesstøtte til Ukraine skal adskilles fra finansiel bistand, der sigter mod makroøkonomisk stabilitet og genopretning efter krigen, hvilket kræver en samordnet international indsats, hvor EU-budgettet spiller en vigtig rolle.
EPP-gruppen er overbevist om, at den eksisterende obligatoriske revisionsklausul i tilfælde af udvidelse bør opretholdes i den næste ramme, og at de nationale rammebeløb ikke bør påvirkes.

8. Nye egne indtægter og tilbagebetaling af gæld

PPE-gruppen er overbevist om, at hvis Unionen skal kunne tilbagebetale NGEU-gælden uden at gå på kompromis med sin evne til at levere på sine politiske prioriteter, skal EU-budgettet udstyres med et diversificeret og udvidet sæt af EU's egne indtægter.

EPP-gruppen understreger, at tilbagebetalingen af NGEU-gælden er en juridisk forpligtelse, og at tilbagebetalingsplanen bør opretholdes. EU skal overholde sine forpligtelser og sikre, at der er afsat tilstrækkelige indtægter til dette formål. En mulig forlængelse af tilbagebetalingen bør kun overvejes, hvis det ikke påvirker EU-budgettet negativt og ikke kan erstatte behovet for indførelse af egne indtægter.
EPP-gruppen støtter kraftigt den presserende indførelse af nye egne indtægter til at dække gældsafviklingen og Unionens højere udgiftsbehov. EPP-gruppen understreger dog, at de nye egne indtægter ikke bør føre til yderligere skatter, der overbelaster EU-borgerne eller hæmmer EU-virksomhedernes konkurrenceevne.
EPP-gruppen er alvorligt bekymret over den fuldstændige mangel på fremskridt i Rådet med hensyn til indførelsen af nye egne indtægter efter Kommissionens forslag for 2023. EPP-gruppen mener, at Europa-Parlamentet også bør tage hensyn til de fremskridt, der er gjort i Rådet i retning af vedtagelse af nye egne indtægter, før det giver sin godkendelse af den fremtidige FFR.
PPE-gruppen mener, at alle instrumenter og værktøjer bør undersøges for at give Unionen de nødvendige ressourcer, især på sikkerheds- og forsvarsområdet. Fælles låntagning kan overvejes som en mulighed for at skaffe de nødvendige ressourcer, men kun i undtagelsestilfælde og i fuld overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i traktaten og relevant EU-lovgivning, samtidig med at der tages hensyn til EU's begrænsede finanspolitiske råderum. Derudover kan fælles låntagning overvejes på betingelse af, at det fremmer rettidig finansiering af europæiske politikker med klar europæisk merværdi, og at det er fuldt ud i overensstemmelse med EU's strategiske prioriteter, der tilvejebringer europæiske offentlige goder, eller at det fremmer investeringer i grænseoverskridende eller paneuropæiske projekter, der øger EU's vækstpotentiale. For at sikre, at der ikke sættes urimelige grænser for andre politiske prioriteter eller pålægges medlemsstaterne, skatteyderne og fremtidige generationer urimelige byrder, bør EU udvikle eksplicitte regler og grænser for sin gældsætning i tillæg til klare politikker for sin gældsforvaltning med det formål at minimere de samlede finansielle omkostninger for skatteyderne.