Vi sætter borgernes sikkerhed først

Europæerne skal føle sig sikre

Vores verden er en verden i forandring. Gamle allierede er ved at fjerne sig fra Europa, og gamle rivaler truer vores kontinent igen. Nye trusler opstår, og nye teknologier giver de kriminelle nye muligheder. I lyset af disse nye trusler udgør EU en sikker havn med hensyn til fred, stabilitet, frihed og demokrati. EPP-gruppen har ført an og fortsætter med at føre an, hvad angår sikkerhed for vores borgere. Vores resultater i de seneste fem år har gjort vores kontinent sikrere, men vi kan og skal gøre mere.

Bekæmpelse af terrorisme

Uanset hvilken politisk ideologi, hvilket religiøst tilhørsforhold eller hvilket mål en terrorist har, udgør vedkommendes handlinger en forbrydelse, der skal udryddes. Uanset om terrorister handler alene eller er medlemmer af et hadets netværk, kender de ingen grænser; vi er nødt til at svare igen på tværs af vores fælles grænser.

(1) Samarbejde og udveksling af oplysninger

• Vi kan nu sørge for sikkerhed ved hjælp af de systemer og instrumenter, vi har indført siden 2014, men vi må gøre mere. Vores mål er at uddybe de europæiske informationssystemers interoperabilitet og skabe en enkel portal, som giver retshåndhævelsesadgang til oplysninger fra alle europæiske databaser.
• Vi må styrke Europols rolle som et effektivt knudepunkt for udveksling af politioplysninger.
• Vi er nødt til at presse på for at få forlænget terrorbekæmpelsesstrategien med henblik på at strømline de overlappende værktøjer i EU.
• Vi er nødt til at opbygge tillid gennem dagligt samarbejde og fælles operationer; udveksling af oplysninger er afgørende. Vi må levere tilstrækkelige data af høj kvalitet fra medlemsstaterne til både centraliserede og decentraliserede europæiske informationssystemer med henblik på at identificere og spore terrorister. Interoperabiliteten mellem disse systemer skal forbedres, den decentrale tilgængelighed forbedres, og vi skal sikre, at informationen ankommer til de retshåndhævende slutbrugere i et brugbart format.
• Internationalt samarbejde og samspil med tredjelande er afgørende, da organiseret kriminalitet og terrorisme kun kan bekæmpes effektivt på verdensplan.
• Biometriske oplysninger (fingeraftryk og ansigtsgenkendelse) er afgørende for at opdage falske og dobbelte identiteter.
• Vi skal øge bevidstheden om og beredskabet over for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare angreb (CBRN). Indsatsmandskab skal videreuddannes, og den civile beredskabsplanlægning skal styrkes. Vi skal lære af begivenhederne i Salisbury.

(2) At ramme ressourcerne

Det er nødvendigt, at vi:

• styrker samarbejdet mellem finansielle efterretningsenheder for bedre at kunne afsløre og spore ulovlige finansielle strømme. Vi er nødt til at overvåge mistænkelige finansielle strømme i SEPA-systemet med henblik på at udvikle et program til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP) til SEPA i lighed med TFTP-aftalen med USA
• presser på for at gennemføre det 5. direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge
• presser på for en hurtig aftale, der letter politiets og de retslige myndigheders adgang til elektroniske data, der lagres eller behandles i realtid af onlineplatforme, uanset hvor de befinder sig. Dette er nødvendigt for at efterforske, retsforfølge og dømme terrorister og kriminelle
• presser på for at beslaglægge værdier, der stammer fra ulovlige aktiviteter. Kriminalitet må ikke kunne betale sig
• tilbyder bedre uddannelse til at opdage sprængstoffer og spore mistænkelige transaktioner, navnlig i online-detailhandel, samt yderligere begrænser ulovlig handel/erhvervelse af både sprængstoffer og skydevåben såvel som ammunition gennem fuld gennemførelse af direktiv (EU) 2017/853
• opfordrer til en hurtig gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af terrorisme, således at terrorhandlinger (herunder forberedelser heraf), kriminaliseres i hele EU, og lignende forbrydelser straffes på samme måde.

(3) Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering

• Migranterne skal integreres i modtagelseslandene.
• Integration betyder ikke assimilering, men en aktiv indsats for at blive integreret af enhver, der ønsker at bo i EU.
• Parallelle samfund i Europa skal bekæmpes hårdt, og der skal ingen nåde være for dem, der handler i modstrid med europæiske værdier og fremmer vold og ekstremisme.
• Om end alles rettigheder skal respekteres, er det også ret og rimeligt at forvente sig af enhver, der befinder sig på Unionens område, at respektere de værdier, traditioner og forpligtelser, som vores Union bygger på.
• Vores Union er afhængig af, at retsstatsprincippet fungerer korrekt. Hvis den får lov til at blive truet noget som helst sted, risikerer vi, at den bryder sammen.
• I tilfælde af manglende overholdelse af vores grundlæggende rettigheder, herunder overtrædelse af lovgivningen, er tilbagesendelse/hjemsendelse den sidste – men logiske – konsekvens, som skal gennemføres i overensstemmelse med folkeretten og non-refoulement princippet.
• Vi skal finansiere lokale strategier for lokalpoliti samt myndiggørelse og uddannelse af unge, hvilket er nøglen til bekæmpelse af radikalisering; de har vist sig at være en større succes end centraliserede tilgange.
• Vi understreger betydningen af ordentligt finansierede afradikaliseringsprogrammer i fængsler, som er arnesteder for religiøs ekstremisme. Vi skal fremme indsættelsen af moderate og uafhængige fængselsimamer, der både yder religiøse og åndelige tjenester og fungerer som rådgivere og samtalepartnere for muslimske fanger (som det er tilfældet med andre trosretninger).
• Terrorrelateret indhold på internettet skal bekæmpes. Virksomhederne er ansvarlige for, hvad der udbydes på deres platforme, og skal hurtigt fjerne terrorrelateret og ulovligt indhold på internettet.
• Vi er nødt til at udvikle en effektiv modfortælling: Internettet giver lejlighed til at nå ud til folk, udfordre deres synspunkter og forhindre, at de trækkes ud mod ekstremisme.
• Vi må udveksle god praksis med tredjelande om, hvordan vi effektivt kan udforme og gennemføre strategier til bekæmpelse af radikalisering for at mindske radikale forventninger.

(4) Ofre for terrorisme

• Vi er fast besluttet på at kæmpe for ofrenes ret til retfærdighed, værdighed og at blive mindet. Vi forlanger en "forordning om ofre for terrorisme", som sikrer automatisk adgang til pleje og finansiel støtte til alle ofre, og som fastsætter minimumsstandarder for hurtig og effektiv hjælp, fordi disse ofre blev valgt som mål på grund af de værdier, vi alle repræsenterer.
• Vi ønsker at skabe en fælles indgangsportal for information og rådgivning til ofre samt psykologhjælp og rådgivning om de støttetjenester, der er til rådighed. Dette skal koordineres på et fremtidigt europæisk center for støtte til ofre.
• Vi opfordrer medlemsstaterne til at indføre retlige mekanismer til at kriminalisere forherligelse af en terrorhandling, i tilfælde af at den ydmyger ofrene og påfører sekundær viktimisering ved at skade ofrenes værdighed og rehabilitering.
• Vi bør samarbejde med medierne med henblik på at vedtage bestemmelser om egenkontrol i kølvandet på et angreb for at sikre beskyttelsen af ofrenes og deres familiers privatliv.

Sikring af vores grænser

Vi er nødt til at styrke kontrollen ved de ydre grænser. Vi er overbevist om, at en bedre beskyttelse af EU's ydre grænser er afgørende for at bevare borgernes sikkerhed, styre migrationskrisen og opretholde det pasfrie Schengenområde. EU's ydre grænser er fælles grænser, som kræver fælles handling fra nationale myndigheders og EU-myndigheders side. Vi er nødt til at harmonisere vores procedurer. Vores grænsekontrol skal sikre, at vi ved, hvem der rejser ind i og ud af EU, og at personer, der har behov for international beskyttelse, får effektiv adgang til asylprocedurer, mens personer, der ikke er berettiget til beskyttelse, tilbagesendes. En effektiv kontrol af vores ydre grænser er afgørende, men hele kæden skal fungere. Det er ikke tilstrækkeligt at opdage dem, der passerer vores ydre grænser ulovligt; tilbagesendelsessystemet skal også fungere.

(1) Integreret grænseforvaltning

• Vi vil insistere på, at de godkendte grænseforvaltningsforanstaltninger gennemføres fuldt ud. Medlemsstaterne overholder ikke de nuværende regler, hvilket gør systemet mangelfuldt. Vi må samarbejde om at løse dette problem.
• Det er vigtigt at opgradere den europæiske grænse- og kystvagt ved at øge agenturets operationelle kapacitet, og et forøget stående korps på 10 000 europæiske grænsevagter med eget udstyr er nøglen hertil.
• Vi skal yde finansiel støtte og uddannelse til et øget antal nationale grænsevagter i medlemsstaterne – ved vores ydre grænser – for at opretholde igangværende operationer.
• Vi er nødt til at styrke grænsekontrolprocedurerne ved at optimere og sammenkoble de nye EU-IT-systemer og indføre et fælles identitetsregister med et fælles biometrisk matchsystem og ansigtsgenkendelsesteknologi for at sikre omfattende kontrol af alle personer, der kommer ind over EU's ydre grænser.
• Der skal indføres en ordning med delt adgang for at få adgang til de oplysninger, der findes i forskellige systemer til grænsekontrol. Vi har brug for at vide, hvem der krydser vores grænser.
• Der skal sikres operationel interoperabilitet mellem de tjenester, der kontrollerer de ydre grænser, og de retshåndhævende myndigheder i Schengenområdet for at imødegå uautoriserede sekundære bevægelser, ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af de ydre grænser.
• Schengenområdet skal fortsat være et område med fri bevægelighed, fordi det betyder større sikkerhed ved vores ydre grænser, ikke mindre. Men Schengen er afhængig af, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser ved disse grænser, så vi kan genskabe borgernes tillid til vores fælles område.
• Medlemsstaterne skal være rede til at intensivere politikontrollen med hensyn til ulovlig indvandring og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet med målrettet kontrol.
• Vi har brug for en europæisk tilbagesendelseskendelse. En tredjelandsstatsborger, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, skal reelt sendes tilbage. Vi bør harmonisere medlemsstaternes administrative, tekniske og operationelle kapacitet til at gennemføre afgørelser om tilbagesendelse som en integreret del af migrationsstyringen. Det bør være muligt for én medlemsstat at træffe en afgørelse, der skal gennemføres af en anden medlemsstat.

(1a) Modtagelsescentre i tredjelande

• Veludstyrede modtagelsescentre bør, for så vidt angår humanitære behov, oprettes eller udbygges i transitlande og sikre tredjelande. Flygtninge og ulovlige migranter skal forblive der, indtil afgørelsen om deres asylstatus er blevet afklaret. I tilfælde af afslag skal de tilbagesendes. Modtagelsescentrene skal være under ledelse af EU, og vagterne og de tilsynsførende skal være uddannet af EU-eksperter.
• Vi må udforske konceptet med EU-ledede og ‑finansierede landgangssteder i sikre områder uden for EU's territorium, hvor alle, der er blevet reddet til søs, vil blive bragt, idet alle humanitære hensyn tilgodeses. Deres asylansøgninger vil blive behandlet dér af EU-eksperter på grundlag af EU's standarder. I tilfælde af afslag sendes de tilbage til deres oprindelsesland i overensstemmelse med de internationale garantier. Hvis der træffes en positiv afgørelse, vil de blive genbosat.

(2) Styrket politisamarbejde

• Der er behov for et tættere samarbejde mellem Europol, Cepol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, når det samlede billede af alvorlig og organiseret kriminalitet og terrorisme i Europa skal vurderes.
• Det grænseoverskridende politisamarbejde er nøglen til at afhjælpe trusler mod den indre sikkerhed. Sprogundervisning, fælles procedurer og fælles patruljering blandt de politistyrker, der er udstationeret ved EU's indre grænser, skal fremmes.

(3) Samarbejde med tredjelande

Den Europæiske Unions grænser ligger ikke længere langs Middelhavets kyster, men ved udkanten af Sahara-ørkenen. At sikre vores grænser mod syd begynder med den rette kombination af udvikling og militært samarbejde. Økonomisk støtte skal være knyttet til en politik for tilbagesendelser og tilbagetagelser. Vi er nødt til at øge EU's bestræbelser, hvad angår uddannelse og udstyr, for at øge vores partneres kapacitet. Ved at styrke de lokale partnere mulighed beskytter vi allerede vores borgere syd for Sahel.

• Vi er nødt til at etablere et praktisk samarbejde om grænseforvaltning med tredjelande. Operationsområdet bør øges for at give mulighed for aktiviteter, der udføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, også ved de ydre grænser i disse tredjelande.
• Fremskudt grænsekontrol (forudgående godkendelse) skal udvikles yderligere ved grænseovergangssteder i tredjelande.
• Visa til lande, der ikke samarbejder om tilbagetagelse, skal stoppes.

Skabelse af et sikkert cyberspace

Folk skal føle, at de er beskyttet på gaden og i deres hjem, men også på internettet. Den digitale verden skal have en fri strøm af varer og tjenesteydelser, men også oplysninger. Misinformation, falske nyheder og propaganda udgør en trussel mod vores kollektive sikkerhed, fordi de underminerer borgernes tillid til deres institutioner. Europa skal med sin industrielle base blive førende inden for cybersikkerhed for at sikre, at vores forbrugsvarer og industrielle applikationer er sikre, og for at sikre kritisk infrastruktur og holde strømmen af oplysninger ægte.

(1) Vi tror på cybersikkerhed

• Vi må styrke EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) med passende finansiering og ressourcer, fordi aktivt samarbejde er afgørende for en effektiv cyberstyring.
• Vi er nødt til at indføre bestemmelser over for både private og offentlige enheder med krav om at anmelde cyberangreb til ENISA.
• Vi er nødt til at give ENISA mulighed for proaktivt at undersøge cyberangreb og koordinere fælles tiltag i Europa på grundlag af bedste praksis, viden og værktøjer til bekæmpelse af trusler og afsløring af brud på sikkerheden.
• Vi støtter en europæisk ramme for IKT-sikkerhed med henblik på at udvikle fælles sikkerhedsstandarder, fælles certificering og mærkning.
• Vi støtter en risikobaseret tilgang til afhjælpning af trusler med vores offentlige og private partnere.
• Vi ønsker at udvikle en fælles EU-retlig ramme med harmoniserede løsninger til en cybersikkerhedscertificeringsordning, som er markedsorienteret af natur, til at efterforske og retsforfølge cyberkriminalitet (navnlig i det dybe net og mørkenettet) og cyberangreb i alle EU's medlemsstater.
• Vi er nødt til at opgradere den eksisterende cyberenhed i Europol til en reel EU-cyberbrigade for at forbedre vores evne til at forsvare os selv.

(2) Vi tror på information, ikke misinformation

• Falsk indhold på internettet skal bekæmpes. Vi må skabe en forebyggende offentlig-privat partnerskabsramme med henblik på hurtig fjernelse af falske oplysninger og mindskelse af de økonomiske incitamenter for dem, der tjener på misinformation, ved at forhindre, at reklamepenge går til falske nyheder.
• Vi bør insistere på registreringer med ægte navne for at standse bots og falske konti på de sociale medier.
• Vi er nødt til at samarbejde med virksomhederne for at oprette algoritmer af interesse for offentligheden, som kan hjælpe med uafhængig evaluering af indlæg på de sociale medier.
• Vi er nødt til at samarbejde med journalistforbund og faktatjekkende organisationer om at etablere en gennemsigtig EU-platform til kontrol af fakta for at give borgerne redskaber til selv at kontrollere.

Konklusion

I en verden i forandring er EU nødt til at bevare stabiliteten. Vores politik bør bygge på de tre punkter: fred, velstand og partnerskab – for både os og vores naboer.

For at sikre freden skal vi sikre vores grænser; vi skal have kapacitet til at forsvare os selv, både i cyberspace og på landjorden. Vi må koordinere oftere, hurtigere og bedre hos os selv og give os selv de nødvendige redskaber til at gøre dette effektivt. Men vi skal også hjælpe andre lande med at hjælpe sig selv, så de hjælper os med at være sikre.

Hvis vores partnere ikke deler vores velstand – og vores fred – vil vi ikke opnå sikkerhed på lang sigt. Vores naboers problemer bliver vores problemer; vi må overveje, hvordan vi tidligt kan investere, og hvordan vi kan udvikle os på en bæredygtig måde, og hvordan vores nabolande kan stabiliseres for at opnå varig sikkerhed.