Positionspapir vedrørende Middelhavsområdet

14.07.2016

Positionspapir vedrørende Middelhavsområdet

Stabilitet i Middelhavsområdet betyder stabilitet for Europa

EU's globale strategi og revisionen af den europæiske naboskabspolitik giver en enestående mulighed for at lade nye tanker komme til udtryk i EU's middelhavspolitik. EPP-Gruppen går ind for, at der kun skal indgå en begrænset mængde prioriteringer i denne strategi. Middelhavsområdet skulle være en af hovedprioriteringerne i strategien, med fokus på konfliktforebyggelse og bekæmpelse af de grundlæggende årsager til den manglende stabilitet i det sydlige naboskab.

EPP-Gruppen har påpeget, at det er nødvendigt at betragte vore naboer i Middelhavsområdet som partnere i differentierede dialoger om politik og sikkerhed. De sikkerhedsmæssige overvejelser bør atter inddrages i EU's fornyede strategi for Middelhavsområdet på en mere effektiv og sammenhængende måde. Desuden bør der lægges større vægt på at opnå en øget politisk og økonomisk integration mellem vore sydlige partnere.

Ud fra en sikkerhedsmæssig synsvinkel er stabilisering af Middelhavsområdet den vigtigste prioritering for Europa, men udnyttelse af områdets økonomiske og menneskelige potentiale er også af afgørende betydning for at skaber mulighed for varig fred og fremgang, hvilket vil være til gavn for både europæerne og deres naboer. Det er i vores fælles interesse at arbejde for et dynamisk og velstillet Middelhavsområde, hvor der hersker fred og sikkerhed og bæredygtig vækst.

Til dette formål kræves der specifikke initiativer og foranstaltninger til virkeligt at bygge bro mellem EU, dets naboer og dets naboers naboer, herunder også med Den Arabiske Liga og andre regionale og internationale organisationer. EPP-Gruppen mener, at det haster med at forstærke EU's indsats for at udforme en strategisk plan for og et partnerskab med Middelhavsområdet med henblik på at løse de nuværende kriser og fremme de langfristede fælles interesser.

1. EU's migrations- og asylpolitik skal give resultater i Middelhavsområdet

Den nylige flygtninge- og migrationskrise har rystet EU. De eksisterende fælles regler virker ikke rigtigt og er ikke i stand til at klare de ekstraordinære omstændigheder. Det er nu klart, at det europæiske kontinent skal løse problemet sammen, som en helhed.

Ud over bedre samarbejde og solidaritet mellem EU-medlemsstaterne er det af afgørende betydning fuldt ud at udnytte den eksterne dimension ved EU's migrations- og mobilitetspolitik. Euro-Middelhavspolitikken må gøre noget ved disse udfordringer. EPP-Gruppen fastholder, at nultolerancepolitikken over for menneskesmuglere og sluserne skal håndhæves, bl.a. ved hjælp af operationer såsom EUNAVFOR MED, at grænsekontrollen i oprindelses- og transitlande skal forbedres, og at der skal indgås tilbagetagelsesaftaler mellem EU og Middelhavslandene samt mellem MENA-landene og afrikanske lande, og at disse aftaler skal håndhæves.

Vi støtter det arbejde, der gøres af Frontex og det nye Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, idet vi tilskynder til tæt samarbejde mellem dette agentur og medlemsstaternes nationale kystbevogtningsmyndigheder samt med kystbevogtningsmyndigheder i tredjelande, hvilket også indbefatter ekstraordinær bistand til de libyske myndigheder.

Vi må udarbejde en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande. Det er ligeledes af afgørende betydning at sikre bedre kommunikation med partnerlande og klar information om europæiske visumpolitikker for at gøre irregulær migration mindre tiltrækkende.

2. Statsopbygning og demokratisk konsolidering

Vi mener, at foranstaltninger til styrkelse af demokratiet og støtte til frie og demokratiske valg fortsat skal være en topprioritet. EU må fuldt ud udnytte potentialet i sine udviklingspolitiske og demokratifremmende instrumenter samt sine krisehåndteringsevner til at bistå de nye demokratier, der er på vej. Det er væsentligt at indføre retsstatsforhold og fremme institutionsbaserede tillidsskabende processer.

EU må gøre sit yderste for at støtte den internationalt anerkendte regering i Libyen, eftersom den ustabilitet, som denne uløste konflikt forårsager, og den deraf afsmittende virkning i regionen udgør en betydelig trussel for Unionen som helhed. Det er en af vore vigtigste prioriteringer for regionen at sikre enstemmig opbakning til Libyens nationale samlingsregering i Libyen, fordi et stabilt Libyen og en libysk befolkning, der har kontrol over deres eget territorium og deres eget livsgrundlag, vil stabilisere regionen.

EU-institutionerne bør samarbejde om at styrke samarbejdet med partnere i Middelhavsområdet med henblik på at anspore til demokratisering og sikre respekt for demokratiet, retsstatsforhold og menneskerettigheder, med henblik på fremme kvinders deltages i valg som kandidater og vælgere, i fredsmæglingsbestræbelser og handelsforhandlinger, med henblik på at fremme unges deltagelse i det politiske liv og især deres inddragelse i lokale valg, med henblik på at respektere mediefriheden og tilskynde til uafhængig og undersøgende journalistik, med henblik på at udvide samarbejdet mellem decentraliserede strukturer (på kommunalt og regionalt plan) på begge sider af Middelhavet, således at der udvikles specifikke projekter.

3. Terrorisme og radikalisering

Religiøs radikalisering og terrorgruppers ekspansion udgør en reel fare ved alle Middelhavets kyster. Islamisk Stats pludselige opdukken og hurtige fremgang i Libyen er yderst foruroligende, og EU og dets medlemsstater vil koncentrere deres bestræbelser om at hjælpe med at bekæmpe terrorgruppen i denne region. Det er nødvendigt at besejre ikke blot deres landstyrker, men også deres ideologi.

Det er derfor nødvendigt at udarbejde og udbrede materiale, der kan modvirke deres budskaber, især blandt unge, i et forsøg på at give dem fremtidsperspektiver, således at de ikke lader sig rekruttere af terrorgrupper. Med dette formål for øje må EU hjælpe sine naboer med at skabe en bedre fremtid for deres unge - en fremtid, de kan tro på, og som sikrer dem beskæftigelse og stabilitet.

EU og vore nationale myndigheder må arbejde sammen på alle områder for at løse disse afgørende problemer. EPP-Gruppen fremhæver navnlig bekæmpelsen af ulovlig våbenhandel og andre former for ulovlig handel, der tjener som finansieringskilde for terrorgrupper. Vi må forebygge radikalisering via internettet og de sociale media, navnlig blandt unge, og vi må bistå familier til unge, der er i fare for at blive radikaliseret. Vi bør udveksle bedste praksis vedrørende antiradikaliseringsprogrammer med vore sydlige middelhavspartnere og vedrørende udveksling af efterretninger mellem EU-medlemsstaterne og middelhavspartnere, således at terrornetværkene kan bekæmpes effektivt.

Der bør gennemføres afradikaliseringsprogrammer, der forhindrer udbredelse af propaganda og hadefulde udtalelser. Vi må også indgå i dialog med opinionsdannere, herunder religiøse ledere, og samarbejde med dem om oplysningskampagner mod terrorisme og i bestræbelserne på at fremme effektive argumenter mod terrorisme, der sætter fokus på vores fælles arv, fælles værdier og fælles mediterrane karakter, med henblik på at bekæmpe den frygt, mistro og ødelæggelse, som radikaliseringen fører med sig.

4. Løsning af politiske konflikter, investering i konfliktforebyggelse og støtte til stabile partnere i regionen

Vi opfordrer Den Europæiske Union, navnlig EU-Udenrigstjenesten og den højtstående repræsentant til at spille en mere aktiv diplomatisk rolle i fredsforhandlingerne og konfliktløsningen i Mellemøsten, herunder i konflikten mellem Israel og Palæstina og dermed sørge for ligevægt mellem regionale og globale spillere.

Fredsprocessen i Mellemøsten skal fortsat være en af vore vigtigste prioriteringer for Middelhavsområdet, idet en løsning af konflikten mellem Israel og Palæstina umiddelbart ville få en positive indvirkning på andre regionale konflikter. En forhandlet tostatsløsning er fortsat den eneste realistiske måde til at standse konflikten til gavn for både israelere og palæstinensere. Bosættelsespolitikken og den seneste hidtil usete bølge af nedrivninger, herunder af projekter, der er finansieret af EU og medlemsstaterne, undergraver kraftigt stabiliteten i området samt udsigterne til nogen form for fredsinitiativ.

Vi må gøre det klart, at de politiske bestræbelser skal forstærkes, eftersom EU-borgere og skatteydere ikke kan forventes at finansiere genopbygning på ubestemt tid.

EU's strategi for Middelhavsområdet skal derfor tage hensyn til forbindelsen med resten af det afrikanske kontinent og Den Arabiske Halvø, således at risici foregribes, og langsigtede fordele styrkes.

5. Udvikling af frihandelsaftaler og økonomiske muligheder i Middelhavsområdet

Det er også væsentligt med solidaritet for at sikre stabilisering og økonomisk vækst i regionen. Vi må støtte alle bestræbelser på at opnå en tættere økonomisk integration mellem de sydlige middelhavslande på den ene side, og mellem landene på begge sider af Middelhavet på den anden. Vi må forstå, at udviklingen af økonomiske muligheder i Middelhavsområdet vil få en positiv løftestangsvirkning på alle andre forhold, der knytter de to regioner sammen.

EPP-Gruppen fremnæver betydningen af:

  • at overvåge frihandelsforhandlinger for at styrke de økonomiske bånd mellem disse lande og anspore til hurtigt fremskridt på grundlag af fælles interesser, navnlig ved hjælp af blandede parlamentariske udvalg, og ved at inddrage alle berørte økonomiske aktører.
  • at målrette EU-initiativer i Middelhavsområdet mod vigtige strategiske projekter såsom energi-, vand-, telekommunikations- og transportinfrastruktur, der kan bidrage til økonomisk vækst i regionen
  • at støtte økonomisk inddragelse af SMV'er i EU's indsats i Middelhavsområdet ved at lette deres bestræbelser på at blive mere internationale, eftersom de er drivkraften i den økonomiske vækst i regionen
  • at fremme og styrke iværksætterinitiativer, især blandt unge og kvinder, herunder foranstaltninger, der sikrer adgang til finansiering for nystartede virksomheder
  • yderligere at tilskynde til netværkssamarbejde mellem virksomheder via oprettelse af multilaterale handelskamre
  • at forstå, at de økonomiske muligheder i høj grad afhænger af, at der tilvejebringes sikkerhed og tryghed i Middelhavsområdet, navnlig i turistsektoren
  • at forbedre sikkerheden for strategisk infrastruktur, herunder olieraffinaderier og handelsruter (i forbindelse med problemet med finansiering af terrorisme).

6. På vej til en ny europæisk naboskabspolitik og styrkelse af Middelhavsunionen

Den europæiske naboskabspolitik (ENP) er i øjeblikket ved at blive revideret. Under fuld anvendelse af Middelhavsunionen - det mellemstatslige initiativ for Middelhavsområdet, der blev undfanget som led i "Barcelona-processen" og inddrog de adriatiske lande i middelhavssamarbejdet - må den fremtidige naboskabspolitik udvikle et stærkt strategisk program med følgende formål:

  • at støtte partnere, der iværksætter reformer til fremme af demokrati, retsstatsforhold og menneskerettigheder
  • at bidrage til inklusiv økonomisk vækst i disse partnerlande og fremme et partnerskab med både civilsamfund og regeringer
  • at støtte den økonomiske og sociale udvikling, skabe vækst og beskæftigelse og fremme handel og udvidet samarbejde i andre sektorer.

Det betyder, at ENP skal gøre meget mere for at nå det mål, der blev fastsat i 2010 i forbindelse med Marseille-erklæringen, nemlig at bidrage til stabilitet og fred i hele Euro-Middelhavsområdet.

Strategisk samarbejde mellem den europæiske naboskabspolitik og Middelhavsunionen, der omfatter en parlamentarisk dimension i kraft af Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen, er obligatorisk, hvis det europæiske kontinent ønsker at styrke sin rolle i Middelhavsområdet og løse alle de vigtige problemer i dette område.

7. Energisamarbejde: for sikkerhed og velstand i Middelhavsområdet

EPP-Gruppen anerkender ligeledes, at energisamarbejdet er af strategisk betydning for Middelhavsområdet, og understreger den mulighed, som revisionen af den fælles naboskabspolitik frembyder for at styrke samarbejdet på energiområdet ved:

  • at organisere energisamarbejde ved hjælp af strategisk dialog med middelhavspartnere
  • på forhånd at tage højde for, at politiske kriser har indvirkning på energisektoren og vice versa
  • at sikre samarbejde på forsknings- og udviklingsområdet om diversificering af energiforsyningen samt om oplagring og transport af energi (især for så vidt angår solarenergi).