Vælg et land
Vælg dit land for a følge nyheder fra din MEP
Landene herunder offentliggør ikke indhold i dit sprog. Vælg et land, hvis du vil følge nyheder på engelsk eller nationale sprog:
Valgt sprog: Dansk
Hvad leder du efter?
23.02.2015
Politikpapir om vækst
Europa er stadig det bedste sted at bo i denne omskiftelige verden. Vi ønsker at værne om vores sociale markedsøkonomi i en globaliseret verden og tage hånd om vores demografiske udfordringer. Skal vi fortsat kunne betale for vores samfund, er vi nødt til at forbedre vores konkurrenceevne og udnytte Europas vækstpotentiale. Vi ønsker en konkurrencedygtig industri, der holder sin produktion i Europa i stedet for at eksportere arbejdspladser og (endnu større) forurening til andre steder i verden.
Vi ønsker, at Europa skal genindtage sin førerposition inden for forskning, innovation og uddannelse. Medlemsstaterne har ansvar for en række vigtige opgaver såsom strukturreformer, fleksible arbejdsmarkeder og konkurrenceevne. Det kan lykkes, hvis de understøttes af en velfungerende og reel dialog med arbejdsmarkedets parter. Varig stabilitet er utænkelig uden social retfærdighed. En velfungerende social markedsøkonomi er en forudsætning for skabelse af nye arbejdspladser.
Som anført i Lissabontraktaten vil EU arbejde for en "social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt". EU har en afgørende rolle at spille på dette område, hvilket er blevet beskrevet i undersøgelsen om omkostningerne ved manglende EU-tiltag, "The Cost of non-Europe". EPP-Gruppen vil i den indeværende femårige valgperiode, og med udgangspunkt i de prioriteringer den vedtog i Albufeira, koncentrere sin indsats om fem prioriteter med sigte på at fremme bæredygtig vækst og bidrage til jobskabelse, navnlig for de unge europæere, som på nuværende tidspunkt er dem, der er hårdest ramt af arbejdsløshed. De fem prioriteter er:
Holdbar vækst er utænkelig uden stabilitet. Og stabilitet er utænkelig uden holdbar vækst. Finanspolitiske problemer i en medlemsstat rammer ikke kun dens egne borgere, men går ud over økonomien og arbejdspladserne i hele EU. Medlemsstaterne og Unionen har i de seneste år arbejdet hårdt på at genskabe tilliden til vores finanspolitiske stabilitet og finansielle markeder.
Vi har reddet den værste storm af og Europa er langsomt men sikkert på vej tilbage til en situation med holdbar vækst. Der er imidlertid stadig risici, og den genvundne tillid må ikke bringes i fare. Reglerne i stabilitets- og vækstpakken, den makroøkonomiske overvågningsramme, "twopacken" og "sixpacken" skal gennemføres og overholdes fuldt ud. Politisk motiverede ændringer og fritagelser må ikke forekomme.
Ved at udvise ansvarlighed i dag, dvs. lægge holdbare budgetter og foretage intelligente investeringer, undgår man at bebyrde kommende generationer med ny gæld. Medlemsstaterne skal overholde målrettede landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester, med større fokus på strukturreformer og konkurrencedygtighed som led i en økonomisk og finanspolitisk samordning. Der skal primært lægges vægt på gennemførelsen og håndhævelsen af den bankunion, der er nået til enighed om, for at sikre, at der hurtigst muligt etableres et troværdigt og robust system.
Vores virksomheders vækst hænger snævert sammen med stabiliteten på de finansielle markeder: SMV'ers og startup-virksomheders finansieringsproblemer kan først løses, når bankerne har genoprettet deres balancer og bankunionen er ordentligt implementeret. Det er afgørende, at de banker, som efter gennemførelsen af ECB's stresstests har vist sig at have behov for mere kapital, følger den plan, der er udarbejdet for dem. EPP-gruppen har til stadighed arbejdet for at gøre det lettere for SMV'er at få adgang til kapitalmarkederne. Kapitalmarkedsunionen bør støtte SMV'er med vilje til at investere i realøkonomien i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) spiller en vigtig rolle i bestræbelserne for at lette mindre virksomheders adgang til kapital. EIB's kapitalforhøjelse fra 2013 skal udnyttes fuldt ud. Det er nødvendigt at mobilisere den ekstra indbetalte kapital på 20 mia. EUR til EIB-instrumenter. EIB kan træde til og overtage risikoen på områder, som på nuværende tidspunkt ikke er dækket af almindelige banker. Den bør udvide sin garanti til lokale banker, som spiller en afgørende rolle for finansieringen af realøkonomien, navnlig i regioner, der ramt af den økonomiske krise. EIB bør også udvide handelsfinansieringsinitiativet på EU-plan.
Medlemsstaterne bør bruge en del af deres strukturfondsbevillinger til at dele EIB's lånerisiko og yde lånegarantier til støtte for udvikling af færdigheder og kvalifikationer samt for at lette SMV'ers adgang til finansiering. Vi må bygge videre på EIB-Gruppens initiativer til innovativ finansiering af SMV'er, opmuntre bankerne til at yde lån og garantier og sikre, at der kan tilvejebringes langfristet risikokapital, uden at det berører den almindelige banksektors ydelser, og der skal være særlig fokus på regioner, hvor SMV'er har begrænset adgang til kapital.
Herudover skal der udvikles alternativer til banksektorfinansiering. Vi har også brug for moderne finansielle instrumenter såsom risikovillig kapital, crowdfunding og projektobligationer. Finansielle kooperativer (andelslånekasser), der yder finansiering til SMV'er, bør også betragtes som alternative finansieringsinstrumenter. SMV'er skal have bedre adgang til offentlige udbud og offentlig finansiering på EU-plan og nationalt plan.
Eftersom SMV-lån fortsat er et vigtigt instrument, bør rammebetingelserne lette og ikke hindre sådanne lån. SMV'ers adgang til kapital skal være en af prioriteterne for Kommissionens investeringspakke, hvilket vores gruppe vil bakke fuldt op om. I lyset af den brede støtte og de store forventninger fra de nationale regeringers side, vil bidrag fra dem i høj styrke troværdigheden af denne fælles indsats.
Kort sagt: EU har brug for at mobilisere og skabe incitamenter for alle former for investeringer fra offentlige og private kilder med henblik på at sikre SMV'erne adgang til kapital. Offentligt-private partnerskaber bør fremmes yderligere.
EU bør være stor i de store ting og lille i de små ting. I en tid med arbejdsløshed og svag vækst har vi frem for alt brug for at modarbejde overregulering og tage de eksisterende regler op til revision - til gavn for jobs og investeringer.
Vi kræver obligatoriske konsekvensanalyser med henblik på at måle de administrative byrder og øvrige omkostninger ved nye forslag samt en obligatorisk SMV-test. EPP-Gruppen foreslår også uafhængige vurderinger af EU-lovgivningens konsekvenser for overholdelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet. Europa har brug for, at der gøres en systematisk indsats for at nedskære bureaukratiet. Der findes allerede nu organer, der udfører et sådant arbejde, bl.a. i Sverige, Den Tjekkiske Republik, Tyskland og Det Forenede Kongerige, og de udgør et godt eksempel for Den Europæiske Union.
Den nye Europa-Kommission har, i overensstemmelse med vores ønsker, en næstformand med ansvar for bedre lovgivning, og vi tror, at denne nye funktion vil kunne leve op til forventningerne. Den nye Europa-Kommission opfordres til at sikre, at der opnås en sænkning på 25 % af de omkostninger, der er forbundet med bureaukrati, uden at vores høje standarder på det sociale område samt inden for miljø og forbrugerbeskyttelse udvandes. De gældende reglers merværdi og egnethed bør systematisk tages op til undersøgelse, og afviklings- eller revisionsklausuler bør udnyttes fuldt ud. Vi bør fremme et reguleringsmiljø, som sætter nye og unge virksomheder i stand til at starte op med færre reguleringsmæssige og administrative byrder.
Samtidig er vi nødt til at have effektive regler til gavn for et fælles marked, der skaber vækst og arbejdspladser. Et afgørende skridt i denne retning vil være færdiggørelse af lovgivningen om forbrugerproduktsikkerhed og markedsovervågning. Faktisk er servicesektoren en af de største bidragydere til EU's BNP og er Europas største arbejdsgiver. Europa-Kommissionen bør i begyndelsen af 2015 definere de skridt, der skal tages for at fjerne de resterende hindringer for oprettelse af et egentlig indre marked for energi. Det vækst- og jobpotentiale, der ligger i den cirkulære økonomi, skal udnyttes.
Det er imidlertid indlysende, at selv de mest intelligente regler ikke hjælper noget, hvis ikke de gennemføres og overholdes fuldt ud. Visse gamle hindringer for vækst og jobskabelse findes stadig, og nye skabes i visse medlemsstater, herunder gennem "gold-plating" (overregulering). Et godt eksempel på de problemer, der kan skabes gennem implementering, er Natura-programmet, som truer med at lægge hindringer i vejen for vigtige investeringsprojekter. Europa-Kommissionen må hurtigst muligt finde en løsning på disse problemer. Først når det er sket, kan vi fuldt ud udnytte Naturas potentiale som motor for vækst og jobskabelse, og først da vil der være ensartede og fair konkurrencevilkår for alle vores virksomheder.
Hvad angår nye projekter i denne valgperiode frembyder navnlig det digitale indre marked et potentiale for vækst og jobs. Eksperter regner med, at der kan hentes effektivitetsgevinster på op til 260 mia. EUR om året. Markedsfragmenteringen i Den Europæiske Union er en alvorlig hindring for en hurtig udbygning af dette marked, og det samme gælder forbrugernes ringe tillid til onlinehandel.
Vi har derfor brug for at sikre, at direktivet om forbrugerrettigheder samt reglerne for alternativ tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse implementeres og håndhæves. Det er afgørende, at der er ensartede konkurrencevilkår for de virksomheder, der opererer i denne sektor, og der bør i særlig grad fokuseres på at håndhæve konkurrencereglerne. En hurtig vedtagelse af pakken vedrørende det indre marked for telekommunikation vil gøre en ende på roaming, øge harmoniseringen af frekvensallokeringen og sikre et retligt grundlag for princippet om net neutralitet. Den planlagte revision af dele af telekommunikationslovgivningen i 2016 vil give os en mulighed for at vurdere, i hvor høj grad reglerne gavner investeringerne på området og styrker det europæiske marked. Styrkelsen af vores borgeres digitale færdigheder bør have højeste prioritet. Vi bliver nødt til at indrette vores uddannelsessystemer efter de nye digitale udfordringer.
Europas budget for strukturpolitikker frem til 2020 er på over 350 mia. EUR og er et hovedinstrument for sikring af investeringer, konkurrencedygtighed og solidaritet og opfyldelse af Europa 2020-målene. Vores mål er at opbygge en kritisk masse af investeringer og sikre, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) får maksimal gennemslagskraft. Konvergensen mellem nationale budgetter og ESI-fondene bør sikres gennem partnerskabsaftaler. Der bør hurtigst muligt udarbejdes nationale strategier, og disse bør kontrolleres med henblik på at sikre, at ESI-midlerne bruges effektivt, og at de klart er orienteret i retning af vækst og arbejdspladser. Disse finansielle midler skal bruges på en vækstorienteret måde, der tager fornødent hensyn til de landespecifikke henstillinger. Men vi vil kun kunne sætte skub i væksten og jobskabelsen og hjælpe dem, der har behov herfor, hvis midlerne kommer rettidigt frem og rent faktisk når deres mål. Programmer såsom Horizon og COSME spiller en nøglerolle i vores vækststrategi.
Der er skabt mulighed for flere investeringer via fremskyndet udbetaling af budgetmidler til EU-programmer, der er af afgørende betydning for vækst og arbejdspladser.
EPP-Gruppen vil ikke acceptere nogen nedskæringer, forsinkelser eller forvaltningsmæssige fejl i forbindelse med vækstprogrammer eller politiske prioriteter såsom ESF, som kan true de vitale tiltag, som Parlamentet og Rådet er enige om. EPP-Gruppen er fast besluttet på at finde en løsning på det tilbagevendende problem med utilstrækkelige betalingsbevillinger på EU-budgettet, således at det sikres, at EU kan opfylde sine retlige forpligtelser fuldt ud. Vores gruppe anser den nuværende situation og holdning hos en række nationale regeringer for at være kynisk og uacceptabel. Med hensyn til det europæiske ungdomsinitiativ finder vi det betænkeligt, at kun et fåtal af medlemsstater er begyndt at bruge midlerne, og vi anmoder om, at der tages de fornødne skridt til at lette ansøgningsprocessen. Disse midler kan sammen med bevillingerne under den europæiske ungdomsgaranti være et yderst nyttigt middel til at hjælpe unge mennesker ud af jobusikkerhed. Den planlagte midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme i 2016, men også de årlige budgetter, bør gøre det muligt i endnu højere grad at orientere sig i retning af innovation, investeringer, jobs og vækst ved i højere grad at gøre brug af investeringsinstrumenter og dermed forøge EU-budgettets løftestangseffekt.
Eftersom de europæiske økonomier er baseret på den "reale økonomi", ønsker vi at styrke vores industris konkurrenceevne og blive ved med at producere i Europa. Europa skal nå målet om en industriel andel af EU BNP på 20 %. Vi er nødt til at mobilisere alle de nødvendige midler og ressourcer, navnlig på det videnskabelige område ved at støtte en stærk forskningspolitik og udvikle en almen og erhvervsrettet uddannelsessektor af høj kvalitet for at sikre, at de innovative virksomheder i medlemsstaterne - navnlig i strategiske sektorer såsom luftfart, bilproduktion, medicinalprodukter og kemikalier - kan klare sig i konkurrencen. Industri og serviceydelser går hånd i hånd i en moderne, innovativ økonomi.
Vores gruppe vil gøre alt, hvad der står i dens magt for at undgå, at europæisk industri pålægges byrder, som dens globale konkurrenter ikke har; vi ønsker ingen nye byrder for vores industri i den globale konkurrence. Det er nødvendigt at finde en passende balance mellem den nødvendige miljølovgivning og de følger, den har for vores europæiske industrivirksomheders omkostninger og konkurrenceevne. Takket være den hurtige udvikling af nye teknologier er denne afbalancering lettere end nogensinde før. Samtidig bør udviklingen af miljøvenlige teknologier blive en meget vigtig del af europæisk industri.
Ud over rimelige og internationalt konkurrencedygtige energipriser for såvel vores forbrugere som vores virksomheder bør Europa have adgang til et tæt forbundet og velfungerende indre marked for energi, transport og telekommunikation. Kommissionens investeringspakke skal give nye impulser til disse bestræbelser,
Sideløbende med Connecting Europe-faciliteten kan den være en løftestang for offentlige og private investeringer med henblik på en hurtig implementering af stærkt presserende infrastrukturprojekter, navnlig inden for det trans europæiske transportnet og hvad angår de 248 "projekter af fælles interesse" på energiområdet.
Transport er rygraden i den europæiske vækstmotor. De lovgivningsmæssige forslag til europæiske jernbane- og luftfartsprojekter skal sikre reelle fremskridt og vedtages hurtigt. Det er i forbindelse med færdiggørelsen af det europæiske jernbanemarked og af SESAR, at Europas evne til at håndtere udfordringer på infrastrukturområdet skal stå sin prøve.
3 available translations
Table of content