Köln-erklæring om konkurrenceevne

Private initiativer, innovative iværksættere og nyetablerede virksomheder skaber beskæftigelse og vækst. Politikere, der lover andet, baner blot vejen for populister. Så længe EU og nationale regeringer kun kan fastsætte rammebetingelser, er denne opgave enorm. Kun ved at få disse betingelser til at fungere kan Europa genvinde sin konkurrenceevne og blive i stand til at bevare den europæiske sociale model, som lige nu står over for hård global konkurrence. Det er kun herigennem, at europæerne vil finde nye job, at vi vil opfylde målet om, at en konkurrencedygtig industris andel af BNP skal udgøre 20 %, og at det vil lykkes os at genindustrialisere Europa. Vi forpligter os derfor til følgende strukturelle reformer på europæisk og nationalt plan.

Populister hævder, at nedskæringer i statsgælden indebærer tab af suverænitet, men det er det modsatte, der er tilfældet: Mindskelse af gældsniveauerne indebærer generhvervelse af suverænitet og en forøgelse af vores regeringers budgetmæssige midler, idet det fortsat store statsgældsniveau ikke giver mulighed for tilstrækkelige stødpuder til at imødegå eventuelle nye chok, hvilket reducerer kapaciteten til at investere.

• Vi insisterer på, at de vedtagne regler, som er fastlagt i stabilitets- og vækstpagten, skal anvendes og håndhæves på en fuldstændig og konsekvent måde med henblik på at genvinde private investorers tillid.

Den nye Kommissions tilgang er den rette: Europa skal være stort, når det gælder store ting, og lille, når det gælder små ting. Konsolidering betyder først og fremmest, at man anvender de gældende regler, sikrer lige vilkår og drager fuld nytte af det indre marked – som er EU's vækstmaskine – omkostningsfrit.

• Vi opfordrer Kommissionen til at overvåge og tage behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet. Varemarkedet skal styrkes gennem en bedre overvågning af markedsoperatører, produkter og nationale regler og love.
• Vi tilskynder Kommissionen til yderligere at styrke processen med det europæiske semester, øge det nationale ejerskab og samtidig lægge vægt på målrettede og større reformområder i dens forslag. Til gengæld skal medlemsstaterne forpligte sig til en bedre gennemførelse.

EU's konkurrencepolitik er medvirkende til en velfungerende social markedsøkonomi i Europa og udnyttelsen af det indre markeds fulde potentiale.

• Vi opfordrer til en streng anvendelse af EU's konkurrenceregler og de nationale konkurrenceregler gennem kontrol og begrænsning af illoyal markedspraksis, der skyldes monopoler og dominerende markedspositioner.
• Konkurrencepolitikken skal være på linje med EU's strategiske målsætninger, således at europæiske virksomheder får mulighed for at konkurrere på de globale markeder.

Vi kunne øge BNP med yderligere 4 % gennem yderligere integration af det indre marked, navnlig på det digitale område. Vi ønsker at opnå et digitalt indre marked, der er konkurrencedygtigt på globalt plan, innovativt og borgerorienteret. For at forblive konkurrencedygtig skal vores industri "blive digital".

• Med hensyn til "Schengenområdet" understreger EPP-Gruppen betydningen af åbne grænser for Europas konkurrenceevne. Vi støtter alle bestræbelser på fuldt ud at bevare denne søjle af europæisk integration på trods af udfordringerne forbundet med flygtningekrisen.
• Vi mener, at forbrugerne ikke må udsættes for forskelsbehandling på grundlag af deres geografiske placering. Forskelsbehandling såsom uberettiget geografisk blokering skal bekæmpes. Vi mener, at hindringerne for udvikling af e-handel på tværs af grænserne skal fjernes.
• Vi ønsker at fremskynde digitaliseringen af den europæiske industri gennem målrettet uddannelse inden for e-færdigheder, oprettelse af netværk og den nødvendige infrastruktur. Alle medlemsstater skal resolut fremme udbredelsen af infrastruktur og stræbe efter digitaliseringen af industrien med beslutsomhed, og Kommissionen skal fungere som koordinator for så vidt angår standardisering.
• Vi ønsker, at Europa skal fremme en investeringsvenlig politik for nye teknologiske udviklinger, som f.eks. 5G, big data, cloudcomputing og tingenes internet.

Det er tydeligt, at EU ikke når det fastlagte mål om at afsætte 3 % af BNP til forskning og udvikling og især har problemer med at opnå de fastsatte 2 % fra private investeringer. Fremskridt på dette område er kun muligt, hvis vi ændrer den retlige og finansielle ramme.

• Vi ønsker at forbedre forskningsmiljøet, navnlig for SMV'er og nyetablerede virksomheder, især ved at fjerne overdrevent bureaukrati, forbedre de lovgivningsmæssige bestemmelser (f.eks. konkurslovgivningen, handelslovgivningen, adgang til risikovillig kapital) og yde støtte til forskningsbaserede spin off-virksomheder.
• EPP-Gruppen ønsker at omdanne innovativ forskning til reelle forretningsmodeller. Med henblik på at opnå dette er der behov for større sammenkobling og samarbejde mellem EU's forskellige finansieringsprogrammer. Vi støtter derfor Kommissionens planer om en vejledning til SMV'er.

Vores gruppe har til stadighed arbejdet for og vil fortsat fremme konkrete projekter, som Kommissionen har foreslået, og som skal lette finansieringsmulighederne for SMV'er, bl.a. risikovillig kapital og andre former for egenkapitalfinansiering, eftersom SMV'er skaber otte ud af ti arbejdspladser.

• Med udgangspunkt i Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen vil EPP-Gruppen snarest muligt forhandle regler for securitisering og venturekapital for at skabe en attraktiv ramme for SMV'er, familieforetagender og nyetablerede virksomheder.
• Kun 13 % af vores SMV'er driver forretning ud over EU's grænser, og EU bør derfor støtte internationaliseringen af SMV'er. Vi vil kæmpe for, at vores SMV'er kan opnå større markedsandele uden for EU.
• Vi opfordrer Kommissionen til at forbedre rammerne for bankfinansiering og fastholde støttefaktoren for SMV'er med hensyn til kapitalkrav.
• Vi vil fortsætte med at fremme passende finansiering af budgetmæssige instrumenter og programmer, der letter adgangen til finansiering for private virksomheder, med særligt fokus på SMV'er og nyetablerede virksomheder. Samhørighedspolitikken udgør det vigtigste strategiske og resultatorienterede EU-instrument for investeringer i vækst og beskæftigelse, der er tæt forbundet med det europæiske semester. Vi understreger betydningen af i højere grad at samordne samhørighedspolitikkens investeringer med investeringerne under andre EU-politikker og således skabe synergier og øge løftestangseffekten. Alle EU-fonde, navnlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, skal sigte efter at øge vores produktive sektors konkurrenceevne.

Der skal med hensyn til den faktiske pensionsalder tages højde for en længere forventet levetid og den demografiske udvikling. EPP-regeringer har bevist, at dette er med til at stabilisere bidrag til social sikring, hvilket tilskynder til at skabe arbejdspladser, samtidig med at de offentlige finanser stabiliseres.

• Vi opfordrer til en tilpasning af pensionssystemet til den demografiske situation og til at tilbyde målrettede incitamenter til beskæftigelse af ældre arbejdstagere.

Effektive arbejdsmarkeder er afgørende for at skabe nye og stabile job.

• Vi appellerer til medlemsstaterne om at gøre deres arbejdsmarkeder mere fleksible og samtidig undgå usikre ansættelsesforhold. Medlemsstaterne skal intensivere foranstaltninger, der sigter efter at reducere sort arbejde og øge erhvervsfrekvensen, navnlig for unge, samtidig med at de skal nedsætte skatterne på arbejde for at gøre det attraktivt at arbejde og på samme tid fastholde de samlede skatteindtægter.
• Arbejdskraftens mobilitet i Europa skal øges ved at forbedre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed i udlandet gennem fuld anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, og der skal gøres en omfattende indsats for at forbedre arbejdsstyrkens sproglige færdigheder.
• Medlemsstaterne bør ved hjælp af en tilgang baseret på bedste praksis tage ved lære af hinanden, f.eks. gennem indførelse af tosporede erhvervsuddannelsesordninger, der har vist sig at være i at være særlig nyttige med hensyn til at formidle færdigheder, som er relevante for arbejdsmarkedet. Kommissionens nye strategi for færdigheder kan udgøre en vigtig impuls i denne henseende.
• Der skal gøres alt for at øge kvinders erhvervsfrekvens, idet der skal lægges særlig vægt på at fremme iværksætterkulturen blandt kvinder.
• EU-institutionerne og alle offentlige administrationer skal arbejde for at sikre, at EU's borgere er udstyret med de nødvendige digitale færdigheder, der er påkrævet i dag. Vi skal sikre, at disse færdigheder kan følge med den teknologiske udvikling, gennem livslang uddannelse.
• En ændring af virksomhedskulturen i retning af mere fleksible og mere attraktive arbejdsforhold er nødvendig, ikke mindst for at modstå den hårde internationale konkurrence om kvalificerede medarbejdere.

Borgere og virksomheder forventer med rette en effektiv offentlig administration, da dette er et kriterium for tiltrædelse af EU. Som følge af den stigende indbyrdes afhængighed inden for det indre marked er kvaliteten af den offentlige administration blevet vigtigere som en faktor for konkurrenceevne. Men alt for ofte øger administrative hindringer omkostningerne for virksomhederne, navnlig for SMV'er og nyetablerede virksomheder, og hindrer innovation og jobskabelse.

• Vi insisterer på en bindende SMV-test. Enhver konsekvensanalyse skal analysere konsekvenserne for SMV'er for at mindske den reguleringsmæssige byrde og forebygge og reducere de bureaukratiske omkostninger.
• Vi opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at etablere en effektiv og gennemsigtig offentlig administration på alle forvaltningsniveauer og gøre fuld brug af e-forvaltningsværktøjer, eftersom den offentlige administration ikke kan gå uden om digitaliseringsprocessen.

Energi er et af de centrale elementer, når det gælder fastlæggelsen af den europæiske økonomis konkurrenceevne og navnlig vores industris konkurrenceevne. EPP-Gruppens energi- og klimapolitik fremmer Europas industrielle konkurrenceevne, idet vi tilstræber en vending af udviklingen fra den nuværende afindustrialiseringsproces til en genindustrialisering af Europa.

• Vores mål er at sikre en stabil, intelligent og bæredygtig energiforsyning til en rimelig pris for vores virksomheder, navnlig industrielle forbrugere, og husholdninger.
• Såfremt der skal opbygges en europæisk energiunion, er det afgørende at fjerne hindringerne for en fri strømning af energi på tværs af grænserne.