EPP-gruppens politikpapir om rumpolitikker for vækst, økonomisk omstilling og sikkerhed i Europa

Vores vision

EPP-gruppen stræber efter at fastholde og udbygge Europa som en af verdens førende rummagter. Vi mener, at EU er nødt til at øge sin rolle som sikkerhedsleverandør hjemme og ude og sikre stabilitet i sit nabolag og globalt. Vi mener, at EU's rumpolitik bliver stadig vigtigere, da aktionerne demonstrerer bidraget til EU-borgernes sikkerhed på en meget konkret måde, som ingen enkelt medlemsstat kunne have gjort alene.

EPP-gruppen ønsker at gøre EU's rumpolitik til et vigtigt redskab for økonomisk vækst og øget privat involvering i rumøkonomien. Vi mener, at yderligere incitamenter vil være en klar fordel for SMV'er og den nye rumsektor, og sammen med en klar lovgivningsramme vil det bidrage til at styrke vores industris konkurrenceevne.

Rumaktivitet - en nødvendighed

Den Europæiske Unions (EU's) aktiviteter i rummet leverer vigtige oplysninger og tjenester til støtte for vores kernepolitikker inden for bl.a. klima, sikkerhed og redning, transport, kommunikation og digitalisering og til at styrke EU's modstandskraft.

Rummet understøtter således en vigtig økonomisk aktivitet - det understøtter mere end 230.000 job i EU, skaber direkte værdi for 53-62 milliarder euro for økonomien og påvirker indirekte mere end 10 procent af EU's BNP1^{(se pdf).} Som sådan er den europæiske rumøkonomi den næststørste i verden og er en meget forsknings- og innovationsintensiv sektor med højtuddannede medarbejdere. Rumteknologi bidrager også til F&U-aktiviteter i forskellige sektorer og til udforskningen af universet.

Europa - en verdensmagt i rummet

Den europæiske rumøkonomis nuværende succes er afhængig af det europæiske rumprogram, som forvaltes af Europa-Kommissionen gennem Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) og - i mange tilfælde - i tæt samarbejde med den mellemstatslige Europæiske Rumorganisation (ESA) og medlemsstaterne.

EU's jordobservationsprogram Copernicus leverer tjenester til miljø-, luft-, land- og havovervågning for at understøtte forskellige områder såsom præcisionslandbrug og eftersøgnings- og redningsoperationer fra sin konstellation af satellitter.

Galileo-programmet, som er Europas globale satellitnavigationssystem (GNSS), leverer den mest præcise navigations- og positioneringstjeneste i verden. Overlay-systemet EGNOS giver forbedret positionerings- og tidsinformation, f.eks. til brug for fly, der lander i europæiske lufthavne.

GOVSATCOM - satellitkommunikationstjenesten for statslige brugere - bidrager til EU's reaktion på specifikke trusler og yder støtte til EU's maritime strategi og EU's arktiske politik.

Space Surveillance and Awareness (SSA) har til formål at forbedre kapaciteten til at overvåge, spore og identificere rumobjekter og rumaffald; SSA omfatter tre underkomponenter, der dækker overvågning og sporing af rumobjekter (SST), rumvejrsfænomener (SWE) og jordnære objekter (NEO).

Det samlede budget for EU's rumprogram for 2021-2027 er på 14,4 milliarder euro - det største budget, der nogensinde er vedtaget på EU-plan for rummet, en stor stigning sammenlignet med 11 milliarder euro for 2014-2021 og kun 5 milliarder euro fra 2007-2013. Sammenlignet med vores globale konkurrenter er EU's rumbudget dog stadig ikke nok: USA afsætter 24 mia. dollars til NASA - bare for 2022!

Nuværende udfordringer

Ruslands invasion af Ukraine har vist, at det er nødvendigt at handle hurtigt for at styrke EU's autonome adgang til rummet og EU's forsyningskæde for at styrke EU's modstandsdygtighed. EU er nødt til at sikre sin strategiske autonomi og ikke være afhængig af tredjelande på strategiske områder, f.eks. løfteraketter, og af strategiske EU-værdikæder til vores EU-flagskibsprogrammer.

Ruslands krig har allerede haft en betydelig indvirkning på den europæiske rumpolitik, rumflyvninger og udforskningsaktiviteter. Den russiske rumfartsorganisation Roscosmos annoncerede sin tilbagetrækning fra Guiana Space Centre i Kourou. Etableringen af alternative rumhavne i EU bør undersøges.

På grund af manglen på russisk opsendelseskapacitet er det vigtigt at stræbe efter større EU-autonomi, når det gælder adgang til opsendelse af satellitter. Under alle omstændigheder har den russiske beslutning ingen konsekvenser for kontinuiteten og kvaliteten af Galileo- og Copernicus-tjenesterne, og beslutningen bringer heller ikke den fortsatte udvikling af disse infrastrukturer i fare.

Storbritanniens aftalte finansiering af Copernicus efter Brexit er blokeret af striden om Nordirlandsprotokollen sammen med Storbritanniens deltagelse i forskningsprogrammet Horizon Europe. Der blev indgået en aftale mellem Kommissionen og ESA om at afhjælpe budgetmanglen og bevare Copernicus' kontinuitet, integritet og udvikling. At fortsætte med det fulde omfang og den fulde hastighed af de planlagte aktiviteter kræver et budget, der er højere end det, der er til rådighed i øjeblikket.

Fremtiden

Sikker kommunikation, styring af rumtrafik, strategisk autonomi, forsvar

Det er ikke givet, at Europas position som verdens næststørste rummagt kan opretholdes - i betragtning af udfordringerne fra opstigende rumnationer som Kina og Indien og den øgede involvering af private virksomheder fra USA, såsom SpaceX, Blue Origin og Virgin Galactic.

Konkurrencen er ikke mindst blevet skærpet, når det gælder opsendelse og drift af satellitter. Næsten 12.000 satellitter er allerede sendt i kredsløb af 6.000 løfteraketter, og i de kommende år vil yderligere 20.000 satellitter blive sendt ud i rummet - og tilbyde en række private tjenester som internet fra rummet, navigation, kortlægning osv.

EU bliver også nødt til at optrappe sine opsendelser af satellitter, og det offentliggjorte Secure Connectivity Programme for 2023-2027 er et nyt skridt i den retning - programmet til 6 milliarder euro (hvoraf 2,4 milliarder euro kommer fra EU-budgettet) er meget velkomment. Ifølge planerne vil den nye europæiske satellitkonstellation sikre global adgang til sikre satellitkommunikationstjenester til beskyttelse af vores kritiske infrastruktur, til overvågning, til støtte for eksterne aktioner samt til levering af pålidelige og hurtige forbindelser til mennesker og virksomheder gennem den private sektor.

Nye ressourcer vil være en stor fordel, og overlapning med eksisterende tjenester bør vurderes nøje for at sikre, at dette nye program bliver en succes.

Kvantekommunikationsteknologi, som oprindeligt blev udviklet inden for rammerne af EuroQCI, bør være en del af Secure Connectivity-systemet for at tilbyde et højere sikkerhedsniveau for vores satellitkommunikationssystemer.

Samtidig udgør problemet med øget overbelastning i rummet og de mere end en million stykker rumaffald fra nedslidte satellitter en risiko for vores satellitopsendelser, for vores eksisterende aktiver i rummet og ikke mindst for vores astronauter i rummet. Det er klart, at styringen af trafikken i rummet og den mulige rensning af rummet for rumskrot er blevet et presserende spørgsmål for Europa og verden som sådan.

Rumsektoren bør også betragtes som en model med hensyn til strategisk autonomi, når andre politikområder, som f.eks. energisektoren, skal gentænkes. Det betyder et stærkt fokus på opbygning af vores egen kapacitet og en fremskyndelse af udviklingen af opsendelsessystemerne Vega-C og Ariane 6 samt støtte til nytilkomne virksomheder, der udvikler billigere og mindre/mikro-opsendelsessystemer i hele EU.

Rumpolitik og udvikling af rumteknologier er i stigende grad sammenflettet med udviklingen inden for sikkerhed og forsvar, og det med rette. Oprettelsen af en EU-rumforsvarskommando er en naturlig og nødvendig udvikling for at beskytte vores rumaktiver. Sameksistensen mellem civil brug og sikkerheds- og forsvarsbrugere er tydelig, når det gælder Galileo-data og -tjenester, som har en klar dobbelt anvendelse. Vi bør omfavne den dobbelte civile og militære brug af vores rumaktiver og anerkende, at der også er klare synergier, der kan udnyttes inden for forskning og udvikling - en oplagt måde er gennem rum- og forsvarsøkosystemet, som er defineret i EU's nye industristrategi og i handlingsplanen for synergier mellem civilforsvar og rumindustri.

Vi bør undgå den samme situation som i Ukraine, hvor private virksomheder uden for EU dækkede visse statslige tjenester og sørgede for sikker forbindelse. Europa bør være på forkant med den globale rumpolitik.

De mange trusler mod vores sikkerhed gør et tæt samarbejde mellem EU og NATO inden for rammerne af EU's rumprogram til en nødvendighed for fremtiden - især hvad angår beskyttelsen af rumbaserede kapaciteter og tjenester til sikkerhed og forsvar mod cyberangreb, fysiske trusler, vragrester eller anden skadelig interferens. Derfor glæder vi os over rumdimensionen i det nyligt vedtagne europæiske strategiske kompas. På trods af vores samarbejde med allierede er EU stadig nødt til at være selvstændig, hvor det er nødvendigt, sikre modstandsdygtighed for rum- og jordbaserede aktiver, adgang til kritiske råmaterialer og teknologier, modstandsdygtighed for forsyningskæder samt tilgængelighed af rumbaserede tjenester.

Inddragelse af den private sektor

Forskning og innovation, start-ups, SMV'er, New Space

Arven fra offentligt engagement og store rumfarts- og forsvarsvirksomheder er tydelig, når det gælder forskning og udvikling og udnyttelse i den forudgående rumsektor (løfteraketter, rumfarts- og satellitproducenter), den mellemliggende sektor (satellitoperatører) og den efterfølgende sektor (udvikling af tjenester og applikationer ved hjælp af data fra satellitter og rumteknologi). Nye ruminnovatører spiller også en stigende rolle.

Mange flere private virksomheder, start-ups og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er aktive i den såkaldte IKT/digitale sektor, der udgør New Space-økosystemet. Men situationen er under forandring, og der er ingen klare lovgivningsmæssige rammer.

Rumpolitikken bør spille en endnu vigtigere rolle i styrkelsen af den europæiske industri med henblik på genopretning af EU's økonomi og forbedring af EU's modstandskraft.

Rumsektoren er et utroligt aktiv for EU's økonomi som helhed, som både virksomheder og borgere kan få stor gavn af. Det kræver, at vi inddrager den private sektor i langt højere grad end i dag.

Efterhånden som de enorme muligheder, der ligger i tingenes internet (IoT), industri 4.0, big data og selvkørende køretøjer, bliver tydelige, vil efterspørgslen efter satellitter og rumteknologi kun stige yderligere. I hele forsyningskæden vil efterspørgslen efter satellitter, mikrolancere og databehandling stige, og EU får en enestående mulighed for at styrke sin rolle i rummet og øge sin konkurrenceevne.

For at opnå europæisk digital suverænitet er datasuverænitet nøglen. Allerede i dag har EU mange aktører, der bidrager til dette mål ved at levere dataløsninger, mikrolancere, satellitter og avancerede højteknologiske innovationer. I takt med at rummets strategiske betydning og den stigende konkurrence bliver tydelig, er der stadig et stort uudnyttet potentiale.

Tal2^{(se pdf)} fra en nylig markedsundersøgelse viser, at den installerede base af navigations- og positioneringsenheder (GNSS) vil vokse fra 6,5 milliarder enheder i 2021 til 10,6 milliarder enheder i 2031. Downstream-markedsindtægterne fra både enheder og tjenester forventes at vokse fra 199 milliarder euro i 2021 til 492 milliarder euro i 2031. Markedet for jordobservationsdata og -tjenester forventes at blive fordoblet fra ca. 2,8 mia. euro til over 5,5 mia. euro i løbet af det næste årti. Inden for sikker satellitkommunikation er den nuværende civile efterspørgsel på satellitkommunikationskapacitet i Europa omkring 2,5 Gbps, og den militære efterspørgsel overstiger ikke 1,5 Gbps. I 2035 kan prognosen nå op på næsten 4 Gbps for den militære efterspørgsel og 20 Gbps for den civile efterspørgsel.

Konkrete forslag til rumpolitikker:

1. Fremme af forretningsmuligheder for private virksomheder i den nye rumsektor er en nøgleprioritet. Europa-Parlamentet skal være en del af den ekspertgruppe om politikker og programmer, der er relevante for EU's rum-, forsvars- og luftfartsindustri, som er nedsat af Europa-Kommissionen, og som skal udvikle en konkret køreplan.
2. CASSINI-initiativet (Competitive Space Start-ups for Innovation), som Kommissionen har gennemført, og som giver 1 mia. euro i risikovillig kapital til nystartede rumfartsvirksomheder, er et rettidigt initiativ, der går i den rigtige retning. Men CASSINI-investeringsfacilitetens succes afhænger både af den private sektors engagement ved at tiltrække investeringsfonde til at rejse nye midler med fokus på ruminvesteringer og af, at medlemsstaterne bruger deres politiske instrumenter til at fremme denne udvikling. Bedre adgang til finansiering vil desuden kræve en moderniseret konkurrencepolitik og statsstøtteregler, der er egnede til formålet. På trods af CASSINI-initiativets nuværende begrænsning og for stive rammer er modellen lovende for fremtiden.
3. EU skal blive bedre til at udvikle den viden, der genereres af forskning i forretningsaktiviteter. Vi har brug for et lovforslag fra Kommissionen for downstream-rumsektoren for at sikre, at den private sektor i højere grad udnytter forretningspotentialet, og for at skabe stabile rammer og forudsigelighed for langsigtede private investeringer. Et sådant reguleringstiltag kunne også tage form af et "rumkompatibilitetstjek" for at mainstreame rumdata og -applikationer på tværs af alle relevante områder (f.eks. handel, energi, transport, sikkerhed, kritisk infrastruktur, civilbeskyttelse, forebyggelse og bekæmpelse af naturkatastrofer, land- og havforvaltning, landbrug og fiskeri) for at sikre, at der tages behørigt hensyn til EU's rumteknologier for at nå politiske mål (f.eks. digitalisering, den grønne pagt, modstandsdygtighed, strategisk uafhængighed).
4. Det industrielle økosystem for rumfart og forsvar giver en ramme for udviklingen af sektoren - ikke mindst hvordan sektoren kan vokse, når den samtidig møder udfordringen med den dobbelte grønne og digitale omstilling, genopretningen af EU's økonomi og den øgede modstandsdygtighed i EU. Vi beder Kommissionen om hurtigst muligt at udvikle og offentliggøre en konkret overgangsvej for rum- og forsvarsøkosystemet i EU's industristrategi.
5. For at etablere øget europæisk autonomi i rummet er vi nødt til at fremskynde udviklingen af opsendelsessystemerne Vega-C og Ariane 6 og engagere os mere i den private sektor gennem forskning og udvikling for at udvikle alternative opsendelsessystemer - og EU's værdikæde for opsendelsessystemer - gennem forbedret integration af EU's New Space SMV'er og start-ups.
6. Med den planlagte stigning i opsendelse af satellitter i kredsløb bør det undersøges, om det er muligt at etablere og investere i rumhavne i Europa - som supplement til det vigtigste opsendelsessted i Fransk Guyana. Potentialet i EU's yderste regioner bør tages i betragtning ved gennemførelsen af EU's strategi for ruminfrastruktur, forbedring af løfteraketter og adgang til rummet.
7. EU skal fortsat forsøge at sikre den højest mulige grad af rumrelateret og militærstrategisk autonomi og modstandsdygtighed og sikre, at rumprogrammet spiller en rolle i styrkelsen af en forsvarsunion.
8. At sikre uafhængighed af russisk og kinesisk ruminfrastruktur og -teknologi er en hovedprioritet. Europa skal finde måder at øge sin bæredygtige teknologiske ikke-afhængighed af de to lande og til en vis grad af USA.
9. Kvanteteknologier, der støttes af programmet for et digitalt Europa, vil styrke Europas strategiske digitale kapacitet - og initiativet for en europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur (EuroQCI) skal være en hovedprioritet i programmet for sikker konnektivitet for 2023-2027.
10. Kritiske afhængigheder (kritiske og avancerede råmaterialer, kritiske teknologier til rummet) fra Rusland, Hviderusland eller Ukraine bør kortlægges, og afhjælpende foranstaltninger/løsninger til håndtering af kritiske afhængigheder og støtte til rumsektoren bør identificeres for at udpege, hvad der er direkte påvirket af sanktionerne mod Rusland.
11. Der er et presserende behov for at øge indsatsen inden for Space Traffic Management (STM) - i forbindelse med Space Situational Awareness og Space Surveillance and Tracking - og for at udvide sikkerhedsovervågningscentrene i hele EU, som skal samarbejde direkte med de nationale myndigheder. Der er også behov for en klar lovgivningsmæssig ramme for styring af rumtrafikken, og Kommissionen bør udvikle et EU-regelsæt, standarder, tekniske specifikationer og retningslinjer og aktivt fremme disse EU-regler på internationalt plan. Dette EU-regelsæt bør være i overensstemmelse med andre EU-regler på andre politikområder, f.eks. forsvar, industripolitik, miljø og luftfart/ATM, for at dette sidste tilfælde ikke skal bringe luftfartssikkerheden i fare. I den kommende midtvejsevaluering af det nuværende rumprogram bør Space Traffic Management indarbejdes i programmet. Kommissionen skal identificere kilder til finansiering af Space Traffic Management inden for rumprogrammet.
12. Kommissionen og EU's højtstående repræsentant bør holde Europa-Parlamentet orienteret om internationalt samarbejde på sikkerhedsområdet, der involverer rummet - herunder udviklingen af EU-NATO-samarbejdet på dette område. På grund af den seneste geopolitiske udvikling er der et presserende behov for at udvikle en EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar for at definere et fælles europæisk svar på trusler mod vores ruminfrastrukturer.
13. I betragtning af den strategiske betydning, som EU's rumsektor har for EU's digitale suverænitet og konkurrenceevne, bør lovgivningens indvirkning på aktører i rumindustrien overvåges nøje. Derfor bør ændringer af forordninger tage højde for indvirkningen på sektorens konkurrenceevne og dens kritiske karakter for EU's overordnede rumpolitik og digitale suverænitet, og mulige undtagelser for rumindustrien bør overvejes. En sådan forordning med stor indvirkning på rumindustrien er f.eks. REACH-forordningen og statsstøttereglerne.
14. På grund af sit potentiale bør rumsektoren spille en central rolle i genopretningen af EU's økonomi i kølvandet på COVID-19-pandemien. Derfor bør genopretnings- og resiliensfaciliteten (RRF) sammen med Samhørighedsfonden og Regionalfonden bruges som en mulig finansieringskilde, da ruminnovation opfylder de tre vigtigste kriterier for støtteberettigelse: klimaindsats, lavemissionsøkonomi og intelligent mobilitet.
15. For at øge bevidstheden om fordelene ved og potentialet i EU's rumprogrammer bør Kommissionen og andre relevante EU-enheder styrke information og kommunikation om rummet til offentligheden.