Slut med afpresning på energiområdet: Europas hidtil modigste skridt

For et par vintre siden holdt Europa vejret. Familier så deres varmeregninger stige til et niveau, de aldrig havde set før. Virksomhederne dæmpede lyset for at overleve. Nyhederne talte procentdelen af gas, der var tilbage på lageret, som om det var en livline. Og bag det hele stod en ubehagelig virkelighed: Rusland havde gjort Europas energiafhængighed til et politisk våben.

Den krise var ikke en tilfældighed. Den var et wake-up call. En lektie, som Europa ikke har råd til at glemme.

I december nåede Europa-Parlamentet og EU's medlemsstater frem til en skelsættende aftale: en fast, uigenkaldelig vej til udfasning af russisk gas og olie. Det er mere end en teknisk regulering; det er Europa, der vælger sikkerhed, værdier og suverænitet frem for afpresning. Takket være vores stærke insisteren er medlemsstaterne nu forpligtet til ikke længere at købe, direkte eller indirekte, LNG-gas fra den 1. januar 2027 og rørledningsgas fra den 30. september 2027 fra den russiske aggressor.

I bund og grund afspejler udfasningen en simpel sandhed: Det er afgørende for Europas sikkerhed og suverænitet, at der skæres i den russiske gas.

Men energiuafhængighed skal også være fair. I EPP har vi været klare i mælet lige fra begyndelsen: Udfasning af russisk energi må ikke ske på bekostning af almindelige mennesker eller europæisk industri. Energiuafhængighed lykkes kun, når den går hånd i hånd med overkommelige priser og sikkerhed. Derfor har vi presset på for at sikre, at denne udfasning styrker Europas strategiske uafhængighed og samtidig holder energipriserne stabile og forudsigelige for både husholdninger og virksomheder. Overgangen skal ikke kun være moralsk rigtig, den skal også være økonomisk bæredygtig for alle.

Aftalen stopper ikke ved gas. Parlamentet har også sikret, at Europa-Kommissionen forpligter sig til i begyndelsen af 2026 at fremlægge lovgivning, der helt forbyder russisk olieimport inden udgangen af 2027. Dette udfylder et af de farligste huller i vores sanktionsarkitektur. Europa kan ikke fortsætte med at betale Rusland mere for energi, end det giver Ukraine i bistand. Hver euro, der flyder til Moskva, giver brændstof til en krigsmaskine, og hver dag, Europa fortsætter med at købe russisk energi, betyder tab af menneskeliv i Ukraine.

De nye regler indfører også hårde, harmoniserede straffe for dem, der forsøger at omgå forbuddet, og de lukker smuthuller - fra uigennemsigtige "skyggeflåder" til sløret oprindelse af importeret gas. Importører skal nu fremlægge pålidelige beviser for, hvor deres energi rent faktisk kommer fra. Dette er ikke bureaukrati for bureaukratiets skyld; det er sådan, vi sikrer, at Europa aldrig mere bliver snydt af upålidelige eller fjendtlige leverandører.

For at opnå dette indfører aftalen en styrket kontrol af oprindelse og ejerskab samt overvågning, der er designet til at lukke indirekte ruter - samtidig med at procedurerne holdes på et rimeligt niveau, så legitime leverandører kan fortsætte med at operere.

Og vi har lært af fortiden. Rammerne omfatter strenge betingelser for enhver midlertidig suspension af forbuddet, som kun tillades i reelle nødsituationer og aldrig som en bagdør for politisk pres. Klare tidsfrister, stærk håndhævelse og gennemsigtig overvågning vil beskytte det indre marked, holde energien i gang i alle medlemsstater og støtte et hurtigere skift til vedvarende energi og diversificerede LNG-kilder.

Det er vigtigt, at denne aftale ikke bare er en forbedring af Kommissionens forslag. Den er også et bevis på, at Europa-Parlamentet kan handle hurtigt og samlet, når Europas sikkerhed står på spil. På kun få måneder blev de største politiske grupper enige om en holdning, der er fastere, renere og mere strategisk. EPP-gruppen kæmpede for at bringe langsigtede gaskontrakter til en tidligere afslutning, styrke håndhævelsen og udvide anvendelsesområdet til olie og olieprodukter. Det var ikke symbolske bevægelser; det var nødvendige skridt for at beskytte Europas handlefrihed.

Æraen med russisk gas og olie i Europa er ved at være forbi. Ikke fordi det er let, men fordi det er nødvendigt. Europa har betalt en høj pris for sin tidligere afhængighed - økonomisk, politisk og moralsk. Nu, med denne aftale, vender vi endelig siden til.

Dette er ikke bare en energibeslutning. Det er et løfte: Europa vil stå på egne ben. Europa vil ikke finansiere Putins krig. Europa vil aldrig mere være sårbar over for afpresning på energiområdet. Og det er en fremtid, der er værd at investere i.