Lad os gøre den digitale verden sikker for kvinder og piger

Hvad ville du gøre, hvis dit ansigt dukkede op i en video, du aldrig har filmet? Eller hvis en fremmed online ud af det blå kendte din hjemmeadresse, din arbejdsplads og endda tidspunktet for, hvornår dit barn slutter i skole?

For millioner af kvinder og piger er dette ikke bare uhyggelige "hvad nu hvis"-forestillinger - de er virkelige. Det, der startede som et sted med forbindelser og muligheder, er for alt for mange blevet et sted med uønsket eksponering og frygt. Internettet afspejler vores samfund - og nogle gange forstørrer det på chokerende vis deres mørkeste sider.

Når Europa markerer den 25. november, den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, må vi ikke glemme, at denne kamp ikke længere er begrænset til hjemmet, gaden eller arbejdspladsen. Den rækker nu dybt ind i den digitale verden - en verden, der former, hvordan vi lever, arbejder og taler, men som alt for ofte efterlader kvinder ubeskyttede.

Onlineovergreb er ikke længere så sjældne. Forskellige undersøgelser viser, at omkring halvdelen af alle kvinder har oplevet en eller anden form for digital vold, lige fra stalking og chikane til deling af intime billeder uden samtykke. Hver statistik gemmer på en historie. En teenager, der bliver smidt ud af skolen. En journalist, der holder op med at skrive. En mor, der sletter sine sociale medier bare for at føle sig tryg igen. Vold gennem en skærm gør stadig ondt, isolerer stadig, efterlader stadig ar.

Det er svært at tage det længere. Vi vil have handling, ikke sympati. Vi vil have, at vores døtre skal være lige så sikre online, som de bør være på gaden. Over hele Europa presser overlevende og ofre på for forandring. I Frankrig viste #StopFisha-bevægelsen, som blev startet af teenagepiger, der nægtede at lade sig ydmyge længere, hvor ødelæggende billedbaseret misbrug kan være. Deres mod fik Europa til at se nærmere på problemets omfang.

Men mod alene kan ikke rette op på et system, der ikke beskytter kvinder. I årevis stoppede lovene ved landegrænserne, mens overgrebene krydsede dem med et enkelt klik. Forbrydere gemte sig bekvemt bag anonymitet. Teknologivirksomheder gemte sig bag undskyldninger. Istanbul-konventionen lagde grunden til bekæmpelse af vold mod kvinder, men de digitale platformes fremmarch medførte nye former for overgreb, som de eksisterende love simpelthen ikke kunne håndtere.

Derfor gik vi i EPP-gruppen forrest i udformningen af det første EU-direktiv nogensinde om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som blev vedtaget i 2024. Vi anerkendte, at digital vold ikke er et sidespørgsmål - det er en af nutidens mest presserende menneskerettighedsudfordringer.

Dette EU-direktiv er vores svar på en gammel uretfærdighed i en ny form. Det gør deling af intime eller manipulerede billeder uden samtykke, cyberstalking, onlinechikane og tilskyndelse til had strafbart i alle medlemsstater. Den garanterer, at ofre kan få adgang til beskyttelse, retfærdighed og støtte, uanset hvor de bor. Og den sender et klart budskab: Det, der er ulovligt offline, skal også være ulovligt online.

Ikke alle kampe er vundet. Direktivet manglede at inkludere voldtægt som en strafbar handling, hvilket Europa-Parlamentet og især EPP-gruppen kæmpede hårdt for. Men det er et stort skridt i retning af et Europa, hvor ingen kvindes sikkerhed slutter, hvor hendes Wi-Fi begynder.

Tænk på det som Europa, der bygger et digitalt beskyttelsesrum - et sted, hvor rettigheder, regler og respekt endelig gælder.

Nu kommer den sværeste del: at gøre vores vision til virkelighed. Medlemsstaterne skal handle hurtigt for at implementere direktivet ved at uddanne politi og anklagere, finansiere støtte til ofre og sikre, at krænkende indhold hurtigt fjernes. Teknologivirksomheder har også pligt til at bruge deres algoritmer til at stoppe had, ikke til at sprede det. Og vi har alle en moralsk forpligtelse til at holde op med at dele ydmygelser, til at sige fra, når vi ser overgreb, og til at lære vores børn, at samtykke og respekt ikke forsvinder, når skærmen tændes.

Forebyggelse, beskyttelse og retsforfølgelse. Det er tre ord, der definerer Europas tilgang. Sammen udgør de et løfte: at kvinder og piger kan leve, arbejde og tale online uden frygt.

Så når vi markerer denne 25. november, så lad os gøre det til mere end en dato i kalenderen. Lad det blive et vendepunkt - en dag, hvor Europa står sammen og siger: Vi vil beskytte jer, vi vil stå ved jeres side, og skridt for skridt, lov for lov, vil vi gøre den digitale verden sikker for alle.