Står sammen med dem, der beskytter os

Få erhverv har så stor betydning som politibetjentenes. Overalt i Europa sørger de for vores sikkerhed - ofte med stor personlig risiko - og er som regel de første til at reagere i krisetider. Alligevel bliver deres stemmer ikke hørt nok. Derfor har vi i EPP-gruppen besluttet at give dem mulighed for at komme til orde og sætte deres arbejde i centrum for vores overvejelser. Sammen med kommissæren for indre anliggender, Magnus Brunner, samlede vi i denne uge repræsentanter for national retshåndhævelse, Europol og andre interessenter. Deres konklusioner er klare: Det er afgørende at styrke det grænseoverskridende samarbejde i kampen mod kriminalitet i EU. Dette mål er så meget desto mere presserende, da udfordringerne fortsætter med at vokse. Ifølge Eurostat steg antallet af ejendomsforbrydelser i EU i 2023: tyverier med 4,8 %, indbrud med 4,2 % og røverier med 2,7 % i forhold til året før. Antallet af drab steg også med 1,5 % i 2023. For at vende denne skadelige tendens foreslår EPP-gruppen at handle på flere fronter.

For det første skal man tage sig tid til at lytte til og samarbejde med de retshåndhævende myndigheder. Ligesom erhvervsledere styrer debatter om konkurrenceevne eller innovation, er der ingen, der kender kriminalitet bedre end dem, der bekæmper den dagligt. Deres ekspertise i spørgsmål om intern sikkerhed, herunder bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet, vil give næring til vores mange kommende lovgivningsarbejder, især om Europol, kampen mod seksuelt misbrug af børn på nettet og direktivet om handel med skydevåben. Deres erfaring vil være særlig værdifuld, når det gælder om at finde en balance mellem betjentenes operationelle behov og den politiske beslutningsproces på europæisk plan. Sikkerhed kan forblive et nationalt ansvar, men bedre europæisk koordinering er et must. Dette samarbejde, hånd i hånd mellem valgte repræsentanter og dem i marken, er afgørende.

Det er endnu mere nødvendigt, da kriminelle kun alt for godt ved, hvordan de skal udnytte Europas frihedsrettigheder. Syv ud af ti af de farligste kriminelle netværk i Europa involverer flere nationaliteter, og otte ud af ti infiltrerer lovlige virksomheder. For at hjælpe politiet med at bekæmpe dem kræver vi fuld håndhævelse af love mod hvidvaskning af penge for at spore ulovlige finansielle strømme og afskære de kriminelles ressourcer. Vi opfordrer også til stærkere beføjelser til at beslaglægge kriminelle aktiver. Vi skal begrænse bandemedlemmernes bevægelsesfrihed - gennem indrejseforbud og restriktioner for EU-borgere, der er dømt for alvorlige forbrydelser. Der er også brug for en fælles juridisk ramme for at forhindre dem, der er under efterforskning, har dokumenterede forbindelser til kriminelle netværk eller anses for at være farlige af politiet, i at rejse frit - selv uden en dom.

Vi må også minde folk om den afgørende rolle, som politiet spiller hver eneste dag - ikke kun for at holde vores gader sikre og beskytte ofrene, men også for at opretholde vores værdier og forsvare den europæiske livsstil. Nogle, især på venstrefløjen, reducerer dem til et rent undertrykkelsesinstrument. Sandheden er, at politiet er i frontlinjen for de trusler, vores samfund står over for, og når vi har brug for hjælp, er det dem, vi ringer til.

Vi skal også minde folk om den afgørende rolle, politiet spiller hver eneste dag - ikke kun i forhold til at holde vores gader sikre og beskytte ofrene, men også i forhold til at opretholde vores værdier og forsvare den europæiske livsstil.

Politistyrkerne spiller således en afgørende rolle i EU's reaktion på det skiftende sikkerhedsmiljø og i gennemførelsen af den europæiske strategi for intern sikkerhed (ProtectEU). De hjælper også med at styrke EU's beredskab og modstandsdygtighed over for kriser - hvad enten de er synlige eller usynlige. I stigende grad sker disse kriser online, hvor trusler og antallet af ofre vokser hurtigt med udbredelsen af kunstig intelligens. Det digitale rum, som ikke har nogen grænser, giver politiet store udfordringer. Derfor har vi brug for stærkere værktøjer til at hjælpe dem med at forudse og reagere på hybride og grænseoverskridende trusler, især dem, der er rettet mod kritisk infrastruktur. Det betyder interoperabilitet i realtid mellem EU-databaser samt klare regler for adgang til, lagring og behandling af data, så der bygges bro mellem digital og fysisk sikkerhed. Desuden skal samarbejdet med agenturer som Europol og Frontex forbedres. Vores værktøjer og love skal være foran de kriminelle, ikke bagud.

Samtidig må vi ikke glemme betjentenes velbefindende. Volden er stigende i Europa, og det samme er presset på dem, der beskytter os. Ud over eksterne risici står politibetjente også over for interne risici: udbrændthed, posttraumatisk stress og andre psykiske udfordringer. Dette er et reelt socialt problem. Derfor er EPP fortaler for, at EU formelt anerkender politibetjente, militærpersonale, fængselsbetjente, toldere og grænsevagter som højrisikoerhverv. En sådan lovgivningsmæssig anerkendelse vil styrke deres sociale og juridiske beskyttelse og skabe en fælles ramme for at forbedre deres rettigheder.

Volden er stigende i Europa, og det samme er presset på dem, der beskytter os. Ud over eksterne risici står politibetjente også over for interne risici: udbrændthed, posttraumatisk stress og andre psykiske udfordringer. Dette er et reelt socialt problem.

Vi ønsker, at alle disse prioriteter skal være fast placeret på Europa-Parlamentets dagsorden, både på plenarmøderne og i parlamentsudvalgene, især i Udvalget om Borgernes Rettigheder, hvor vi arbejder på en rapport om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og narkotika.

Dette tålmodige og målrettede påvirkningsarbejde er noget, som kun EPP-gruppen er i stand til at udføre. Det er faktisk en grundlæggende forskel fra andre politiske familier i Europa-Parlamentet. Mange praler af, at de anerkender politiets vigtige rolle, men kun EPP-Gruppen gør noget konkret for at forsvare dem.