Fremtiden for europæisk sikkerhed: et perspektiv fra den østlige flanke

Ruslands krig mod Ukraine har fundamentalt omformet det geopolitiske landskab i Europa og udløst vidtrækkende politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser langt ud over Ukraines grænser. Rusland udgør en trussel mod sikkerheden i hele Europa og hele det euro-atlantiske område. Det viser sig i en række hybride trusler over hele Europa, fra de baltiske lande - Letland, Estland og Litauen - til Tyskland og Polen. Disse omfatter sabotage, desinformations- og manipulationskampagner, Ruslands militære og teknologiske tilpasning til Iran, samarbejde med Kina og Nordkorea, destabiliserende aktiviteter i Afrika samt forsøg på at svække USA's tilstedeværelse i og uden for Europa.

I denne nye virkelighed står EU-landene på den østlige flanke - herunder de baltiske lande, Polen og Finland - over for voksende regionale spændinger og øgede sikkerhedsudfordringer i forbindelse med Ruslands handlinger. Det rejser et kritisk spørgsmål: Skal Europas østlige flanke blot ses som en strategisk grænse, eller skal den anerkendes som Europas primære forsvarslinje? Som NATO-medlemmer skal vi opretholde en delikat balance mellem afskrækkelse, diplomati og forsvar i et stadig mere ustabilt miljø.

I denne sammenhæng vil medlemmer af EPP-gruppen for eksterne politikker tage fat på disse udfordringer under deres arbejdsbesøg i Letland den 8. maj. Der er ingen tvivl om, at Europas østlige flanke er strategisk vigtig for Europas sikkerhed. Som svar på truslerne fra Ruslands krig mod Ukraine har de baltiske lande ydet et enormt bidrag til det europæiske forsvar. Sammen med nabolandene Finland og Polen har de styrket grænsebeskyttelsen og håndhævelsen af EU's sanktioner betydeligt og er blandt Ukraines førende støtter. De har opnået energimæssig uafhængighed af Rusland, er blandt de lande, der bruger flest penge på forsvar, og er i front, når det gælder forsvarsinnovation - herunder test og anvendelse af droner og nye teknologier. Alt dette kan tjene som eksempel for andre i Europa. Denne indsats skal gå hånd i hånd med øget europæisk støtte og finansiering.

Et sikkert Østeuropa og de baltiske lande er ikke kun afgørende for forsvaret: Det er også afgørende for Europas økonomiske stabilitet og konkurrenceevne. Sikkerhed understøtter investorernes tillid, beskytter handelsstrømmene og sikrer, at det indre marked fungerer gnidningsløst. Ved at styrke sine østlige grænser beskytter EU kritisk infrastruktur og forsyningskæder, som er afgørende for økonomiens konkurrenceevne.

Sikkerheden på EU's østlige flanke kræver mere end nogensinde før samarbejde i alle politiske og internationale fora. Vi er nødt til at gå ud over traditionelle tilgange. Vi er nødt til at tackle udfordringer som Ruslands hybride trusler og skyggeflåder sammen og styrke samarbejdet inden for kriseberedskab, energi og andre områder. Den østlige flanke beskytter både EU's og NATO's ydre grænser.

EPP mener, at samarbejde inden for de europæiske politiske familier er et vigtigt supplement til de institutionelle kontakter. Selvom sikkerhed vedrører os alle, kan opfattelsen af den være forskellig, især når det drejer sig om økonomisk sikkerhed og økonomi. Derfor er det vigtigt at overbevise vores partnere i Vesteuropa om karakteren af de trusler, der kommer fra øst. Vi forstår udmærket, at vi ikke kan vende tilbage til business as usual med Putin. Det skal være en fælles og kompromisløs holdning i hele Europa.