Forhandlingerne om en stærkt revideret naturgenopretningslov er afsluttet

Sent i aftes afsluttede forhandlerne fra EU's medlemsstater og de politiske grupper i Europa-Parlamentet forhandlingerne om naturgenopretningsloven.

"Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres arbejde og de positive ændringer, der er blevet foretaget i teksten. Vi glæder os over, at den endelige tekst om denne lov ikke har meget at gøre med det oprindelige forslag fra Kommissionen," siger Christine Schneider MEP, som deltog i forhandlingerne for EPP-gruppen.

"Kommissionens forslag var ideologisk drevet, praktisk uigennemførligt og en katastrofe for landmænd, skovejere, fiskere og lokale og regionale myndigheder, især i tætbefolkede områder. Desuden truede det med at bremse udrulningen af vigtig infrastruktur og vedvarende energi, som er afgørende for at nå vores klimamål. Vi er glade for at se, at de andre politiske grupper har bevæget sig i vores retning med hensyn til mange af de centrale bekymringer, vi har", understreger Schneider.

"EPP-gruppen vil nu seriøst tjekke resultatet af dagens forhandlinger før miljøudvalget og afstemningerne i plenum og holde sig for øje, at naturgenopretning og opnåelse af vores klimamål går hånd i hånd med landbrug og skovbrug. Kun på den måde kan vi sikre Europas fødevaresikkerhed," siger Schneider.

Bemærkelsesværdige forbedringer i lovteksten, blandt andre:
- Der er ikke længere krav om, at 10 procent af landbrugsjorden skal renatureres, hvilket ville have reduceret landbrugsjorden betydeligt og bidraget til inflationen.
- En indsatsbaseret tilgang til ikke-forringelsesprincippet i stedet for den obligatoriske top-down-tilgang, som Kommissionen foreslog.
- Fødevaresikkerhed er blevet defineret som et centralt mål for loven, hvilket er nødvendigt for at få fødevarepriserne ned.
- EU's landbrugs- og fiskerifonde (CAP og CFP) vil ikke blive brugt til naturgenopretning.
- De nye regler gælder ikke for vedvarende projekter eller vigtige infrastrukturarbejder.
- En nødbremse til at fastfryse målene for landbrugsjord, hvis fødevaresikkerheden eller produktionen er truet.
- Det kontroversielle mål om at genoprette naturen til dens tilstand i 1950'erne er blevet slettet.
- Genopretning af tørvemoser er frivilligt for landmænd, ikke obligatorisk.
- Medlemsstaterne skal prioritere Natura 2000-områder, ikke landbrugsjord.
- For landmændene er det indsatsen, der tæller, ikke resultaterne.