Holdningspapir om Rusland

27.09.2017

Holdningspapir om Rusland

Publikation picture

Rusland er en vigtig nabo. Vi mener, at en realistisk og ansvarlig strategi for EU's forbindelser med Rusland skal baseres på folkerettens principper, på troværdig afskrækkelse og på en principiel tilgang inden for områder af fælles interesse med henblik på at garantere sikkerhed i EU's naboområder og fred i Europa. Vi understreger betydningen af at investere mere i samarbejde med og støtte til det russiske civilsamfund med henblik på at styrke de demokratiske bevægelser i Rusland og skabe et langsigtet grundlag for forbindelserne mellem EU og Rusland. Det er nødvendigt med sanktioner som en principiel reaktion på enhver åbenbar tilsidesættelse af de internationalt anerkendte grænser og staters suverænitet. De har vist sig at være et effektivt middel til at afskrække fra en yderlige russisk aggression i Ukraine. Vi insisterer på, at EU bør være rede til at overveje at indføre yderligere sanktioner, herunder målrettede personlige sanktioner på grund af Ruslands fortsatte handlinger.

Gennem deres interne udvikling og deres udenrigspolitikker, har Rusland og EU direkte og indirekte indflydelse på hinanden og på EU's medlemsstater. De globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer, energisikkerhed, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet kræver et tæt samarbejde. Derfor udviser EU og Rusland stor interesse for gode forbindelser. At genetablere gode forbindelser, baseret på gensidig, tillid kræver russisk vilje til at genopbygge tillid og fredeligt samarbejde.

Sammenhæng i EU's interne og eksterne politikker er nøglen til en mere sammenhængende, effektiv og troværdig EU-udenrigspolitik og -sikkerhedspolitik, også over for Rusland. Medlemsstaterne og EU bør tale med én stemme og afstemme deres handlinger med hinanden. Vi opfordrer til en konsolidering af de fælles politikker, navnlig inden for handel, finansielle tjenesteydelser og transaktioner, migration, energi, forvaltning af de ydre grænser, information og cybersikkerhed.

Vi understreger, at en genoptagelse af samarbejdet mellem EU og Rusland – med undtagelse af et selektivt engagement med Rusland om spørgsmål af interesse for EU – kun kan ske på betingelse af, at Rusland fuldt ud respekterer Ukraines, inklusive Krims, territoriale integritet og suverænitet, gennemfører Minskaftalerne fuldt ud (hvilket omfatter fuld grænsekontrol for de ukrainske myndigheder, ubetinget tilbagetrækning af russiske tropper og våben og et øjeblikkeligt stop for levering af hjælp til oprørsgrupper) og ophører med destabiliserende militære og sikkerhedsmæssige aktiviteter ved grænserne til EU og dets nabolande. EPP-Gruppen tager afstand fra de russiske doktriner om særlige interessezoner og om at have særlige rettigheder for sine landsmænd i udlandet, som har resulteret i bevidste handlinger med det formål at destabilisere nabolandene. Det vilkårlige indrejseforbud for en række europæiske politikere og embedsmænd, herunder nuværende og tidligere MEP'er, skal øjeblikkeligt og betingelsesløst ophæves.

Russiske embedsmænd, hvis handlinger eller manglende handlinger har muliggjort eller resulteret i krigsforbrydelser i Syrien og Ukraine, må stilles til regnskab i henhold til international strafferet. Vi opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt ud om efterforskningen af nedskydningen af MH17, som eventuelt kan udgøre en krigsforbrydelse.

EPP-Gruppen støtter de fem ledende principper for forbindelserne mellem EU og Rusland, der blev godkendt af Udenrigsrådet den 14. marts 2016:

  • gennemførelse af Minskaftalen som den afgørende forudsætning for enhver væsentlig ændring i EU's indstilling til Rusland
  • styrkede forbindelser med EU's østlige partnerskabslande og andre nabolande, især i Centralasien
  • styrkelse af EU's modstandsdygtighed (f.eks. hvad angår energisikkerhed, hybride trusler eller strategisk kommunikation)
  • muligheden for et selektivt engagement med Rusland vedrørende anliggender af interesse for EU
  • behovet for at indgå mellemfolkelige kontakter og støtte det russiske civilsamfund.

Gennemførelse af Minskaftalen

Der kan kun opnås en varig løsning på krigen i Ukraine med en fuld gennemførelse af Minskaftalerne og ubetinget respekt for Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Vi gentager, at vi på det stærkeste fordømmer Ruslands ulovlige annektering af Krimhalvøen og dets fortsatte støtte til oprørerne i det østlige Ukraine.

Det er med beklagelse, at vi bemærker, at Minskaftalerne ikke er blevet gennemført inden for den oprindelige tidsfrist. Rusland fortsætter med at yde militær og finansiel støtte til oprørerne. Drabene på soldater og civile fortsætter. OSCE-observatører støder konstant på hindringer for adgangen til de områder, der kontrolleres af russiskstøttede oprørere. Vi opfordrer til uhindret adgang for OSCE-observatører til de områder, der kontrolleres af russiskstøttede oprørere.

De sanktioner, der er indført som følge af Ruslands forsøg på at destabilisere situationen i det østlige Ukraine, kan først ophæves, når Minskaftalerne er blevet gennemført fuldt ud. Desuden vil de restriktive foranstaltninger, der er indført som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol, blive suspenderet, når Krimhalvøen gives tilbage til Ukraine. Rusland skal respektere Ukraines territoriale integritet og suverænitet inden for dets internatonalt anerkendte grænser. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke alene ingen fremskridt med hensyn til Ruslands gennemførelse af Minskaftalerne, men situationen i de ikke-kontrollerede områder af det østlige Ukraine er blevet alvorligt forværret, og de russiske tropper og russiskledede separatiststyrker er ansvarlige for hovedparten af brudene på våbenhvilen.

Styrkede forbindelser med EU's østlige partnerskabslande og andre nabolande

EU er nødt til at intensivere sit samarbejde med landene i det østlige partnerskab med henblik på at styrke deres demokratiske institutioner, modstandskraft og uafhængighed, navnlig under hensyntagen til Ruslands forsøg på indirekte at påvirke de østlige partnerskabslande ved at hindre mange prodemokratiske reforminitiativer i disse lande. Vi kan se et behov for at udvikle en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem EU og landene i det østlige partnerskab inden for cybersikkerhed. Vi opfordrer medlemsstaterne til at øge bistanden til Ukraine, herunder tilstrækkelige forsvarssystemer, for at afskrække fra en militær eskalering i det østlige Ukraine. EU har stærke strategiske, politiske og økonomiske interesse i at styrke de bilaterale og multilaterale forbindelser med alle de centralasiatiske lande. EU's udvidelsespolitik bør skabe balance mellem Ruslands stigende indflydelse i det vestlige Balkan og dets forsøg på at undergrave den euro-atlantiske integration i det vestlige Balkan.

Vi opfordrer medlemsstaterne til at styrke den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), samarbejdet med landene i det østlige partnerskab, som deler EU's værdier og er i stand til og villige til at bidrage til FSFP-missioner og -operationer.

Styrkelse af EU's modstandsdygtighed

Ruslands systematiske hybride trusler kræver stærke afskrækkende foranstaltninger og stor modstandskraft fra EU's side.

Kremls informationsstrategi er et led i Ruslands politik til at svække sammenhængen i EU, såvel som i EU som helhed, og til at undergrave EU's politikker.

Vi beklager dybt Ruslands forsøg på at undergrave de demokratiske processer i de europæiske samfund, herunder gennem systematisk og strategisk brug af misinformation og propaganda, samt gennem støtte til og finansiering af radikale og ekstremistiske partier, både i og uden for EU. IKT-virksomhederne skal blive bedre til at samarbejde i kampen mod russiske internettrolde og bot-net på de sociale medier, hvis de ønsker at fortsætte med at drive virksomhed i EU. Med henblik på at standse al yderligere russisk indblanding i nationale valgkampagner i Europa opfordrer EPP-gruppen til strengere regulering af finansieringen af politiske partier (navnlig gennem et forbud mod direkte eller indirekte finansiering fra udenlandske kilder og øget gennemsigtighed) i alle medlemsstaterne. Vi opfordrer til en omfattende revision af indirekte russisk finansiering af europæiske partier og fonde. EPP-Gruppen opfordrer medlemsstaterne til at prioritere at undersøge Ruslands indblanding i valgkampagner gennem hacking, misinformation eller cyberangreb. Vi opfordrer til skrappere sanktioner mod målrettede hackerangreb og offentliggørelse af falske følsomme oplysninger i forbindelse med valgkampagner.

Vi glæder os over EU-initiativer såsom oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenestens) East StratCom-taskforce. Vi beklager at måtte konstatere, at East StratCom-taskforcen indtil videre kun består af 10 medlemmer, og at personalet i vid udstrækning er sponsoreret af medlemsstaterne i form af udstationerede nationale eksperter. Vi opfordrer til, at EU-Udenrigstjenestens East StratCom-taskforce uden yderligere forsinkelse omdannes til en permanent EU-struktur med passende og bæredygtig finansiering og med et væsentligt øget personale. EPP-Gruppen opfordrer indtrængende til udvikling af en effektiv, målrettet og skræddersyet strategi for kommunikation og fremme af EU's politikker og værdier, især i de østlige nabolande. Den bør sende et positivt signal til disse samfund, fremlægge reelle fordele ved konkrete politikker såsom visumliberalisering og øge offentlighedens kendskab til eksterne aktørers misinformationsaktiviteter. Vi opfordrer til et stærkt samarbejde med Den Europæiske Demokratifond på området.

Der er et afgørende behov for professionel, uafhængig, etisk og faktabaseret journalistik – især i de russisksprogede medier – med henblik på at bekæmpe løgne og misinformation, ligesom der er behov for at fremhæve det presserende behov for efteruddannelse og uddannelse af journalister på dette område. Vi understreger betydningen af bevidstgørelse, uddannelse og onlinemedier for borgerne i både EU og landene i Det Østlige Partnerskab samt landene på det vestlige Balkan med henblik på at sætte dem i stand til kritisk at analysere medieindhold og til at identificere propaganda. EU må yde støtte til projekter, der sigter mod at fremme og udvikle høje journalistiske standarder, mediefrihed og upartisk og pålidelig information i Rusland.

Energipolitikken er et vigtigt element i EU's udenrigspolitik. Vi støtter kraftigt en hurtig færdiggørelse af en integreret Europæisk Energiunion, i særdeleshed sammenkoblingen af nationale energinet for i betydelig grad at mindske de enkelte medlemsstaters afhængighed af eksterne energileverandører, navnlig Rusland. Vi opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hensyn til de europæiske strategiske interesser og følge principperne om solidaritet, inden de indleder eksklusive energiaftaler med Rusland. De østlige partnere bør integreres i en fremtidig europæisk energiunion.

Vi mener ikke, at Nord Stream 2-projektet er i overensstemmelse med EU's energipolitik, men at det øger EU's afhængighed af russisk gasforsyning og truer det indre gasmarked i EU. Dette projekt er heller ikke foreneligt med de centrale principper for den østeuropæiske naboskabspolitik eller EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi opfordrer derfor EU-institutionerne til grundigt at vurdere foreneligheden af Nord Stream 2-projektet med EU-retten og, om nødvendigt, at suspendere den for at sikre, at al relevant EU-lovgivning overholdes fuldt ud, samt til at indgå en juridisk aftale med Rusland om energiinfrastruktur på EU-plan. Vi opfordrer EU-institutionerne til at sikre, at offshore- og onshore-rørledningsinfrastruktur, der fører til EU, på ingen måde underminerer EU's strategi for energiunionen, og at den er drevet helt i overensstemmelse med EU-lovgivningen, især med den tredje energipakke, reglerne om gasforsyningssikkerhed og konkurrence- og miljøreglerne.

Rusland udnytter manglen på en international retlig ramme inden for områder som cybersikkerhed og den manglende ansvarlighed i mediereguleringen og vender enhver uklarhed om sådanne spørgsmål til sin egen fordel. Vi fordømmer den hybride krig mod Ukraine og den forsætlige indblanding i valghandlinger og demokratiske processer. Europa er nødt til i væsentlig grad at optrappe sin individuelle og kollektive cybersikkerhed og sine cyberforsvarskapaciteter, foretage risikovurderinger, overvåge cybertrusler og udvikle strategier for, hvordan man imødegår cyberkrig og informationskrigsførelse. Med henblik på at få forbedrede cybersikkerhedsløsninger er vi nødt til at udvikle en europæisk cybersikkerhedsindustri med et stærkere engagement i forskning.

Selektivt engagement med Rusland vedrørende anliggender af interesse for EU

Vi mener, at det er vigtigt at finde måder til at nedtrappe de nuværende spændinger og til at gå i konstruktiv dialog med Rusland med henblik på at identificere foranstaltninger, som sigter mod at mindske risikoen for farlige misforståelser og fejlvurderinger. Øget gensidig gennemsigtighed i militær- og grænsevagtaktiviteter er vigtig for at undgå hændelser med Rusland til lands, i luften og til søs.

Vi støtter dialog på områder af fælles interesse som f.eks. terrorbekæmpelse, ikke-spredning, våbenkontrol og handel med henblik på at få Rusland til at efterleve internationale traktater og aftaler.

På økonomi- og handelsområdet har EU og Rusland meget at vinde ved forbedrede forbindelser. Indtil Den Russiske Føderation tager fuldt hensyn til Den Europæiske Unions alvorlige bekymringer, som er fremsat i denne meddelelse – herunder den fuldstændige gennemførelse af Minskaftalerne – vil EU dog hverken søge eller acceptere nogen øgede handelsmæssige og økonomiske aftaler med Den Russiske Føderation. Desuden skal enhver form for drøftelser om eller arbejde på formelle ordninger mellem Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Den Russiske Føderation, eller enhver form for organer eller handelsaftaler, som Rusland er part i, være betinget af Den Russiske Føderations forudgående fuldstændige gennemførelse af landets WTO-tiltrædelsesprotokol og andre WTO-forpligtelser [1]. Den europæiske landbrugssektor, som er ramt af det russiske embargo, som fulgte efter indførelsen af EU's sanktioner, har behov for et passende økonomisk skjold.

En grundlæggende ændring i Ruslands aggressive politik over for EU og dets medlemsstater ville give mulighed for at træffe yderligere skridt til at gennemføre vigtige projekter og forslag til et mere intenst samarbejde. EU og dets medlemsstater skal støtte og motivere til positiv udvikling i Rusland.

I Syrien, vil det være umuligt at bekæmpe terrorismen uden en politisk løsning. Vi beklager dybt, at Ruslands militære aktioner i Syrien har medført endnu flere civile ofre. Rusland må gøre sit yderste for at bruge sin indflydelse over for Assad-regimet til at standse denne tragedie og bidrage effektivt til at nedtrappe volden. Hvis Rusland er parat til at anvende sin indflydelse på en positiv måde og ophører med at begå fjendtligheder, er der vilje til at arbejde sammen med landet om at løse konflikten i Syrien og om at bestræbe sig på at finde en politisk løsning.

EU har altid været åbent og villigt til at indgå i en konstruktiv dialog inden for rammerne af international ret og forvaltning.

Indgåelse af mellemfolkelig kontakt og støtte til det russiske civilsamfund.

Vi glæder os over viljen til at yde mere støtte til det russiske civilsamfund og til at indgå mellemfolkelige kontakter, navnlig med unge i Rusland og i EU. Vi understreger behovet for at opmuntre folk til at engagere sig i udviklingen af ægte og uafhængige civilsamfundsorganisationer, på trods af den forværrede menneskerettighedssituation, herunder retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed og LGBTI-personers rettigheder, som f.eks. i Tjetjenien, hvor der for nylig blev gennemført en udrensning mod disse.

EU opfordres til at række hånden ud til russiske embedsmænd på lokalt, regionalt og nationalt niveau via alle platforme og civilsamfundsorganisationer, der er positivt indstillet over for at udvikle en vision for de politiske og diplomatiske forbindelser med EU baseret på partnerskab og samarbejde.

Vi foreslår at tildele yderligere midler til programmer til fremme af ikkestatslige aktører, f.eks. Den Europæiske Demokratifond og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, med henblik på at gøre noget ved menneskerettighedssituationen i Rusland. Retsstatsprincippet og de demokratiske principper skal styrkes.

Vi fremhæver EU's vigtige rolle i at støtte demokratiske processer, menneskerettigheder og deres forkæmpere og civilsamfundet i konflikt- eller postkonfliktområder, hvor Den Russiske Føderation er involveret.

Vi mener, at rammeinitiativer såsom Horisont 2020 og Erasmus+ bør styrkes.

Vi fortsætter med at vurdere udviklingen i forbindelserne med Rusland og tilstræber at fremme og tilrettelægge passende foranstaltninger og retningslinjer for, hvordan Rusland skal håndteres – såvel på interparlamentarisk niveau som i de daglige interaktioner.

[1] I det omfang sådanne ordninger skal omfatte andre stater end EU, dets medlemsstater og Den Russiske Føderation, er WTO-medlemskab for disse stater og deres fulde overholdelse af WTO-forpligtelserne også en forudsætning for en sådan ordning.