Den eksterne dimension af energisikkerhed

02.10.2015

Den eksterne dimension af energisikkerhed

Publikation picture

FORMÅL

Vores mål er at sikre Den Europæiske Union en højere ekstern energiforsyningssikkerhed. Den Europæiske Union importerer 53 % af sit samlede energiforbrug. Ud over det nuværende behov for en bedre konkurrenceevne, øget energieffektivitet, lavere omkostninger og større uafhængighed i den europæiske energiforsyning, har krisen i Ukraine understreget det presserende behov for at mindske afhængigheden af en enkelt leverandør og øge EU’s modstandsdygtighed over for eksternt geopolitisk pres. I denne forbindelse udtrykker vi tilfredshed med oprettelsen af en energiunion som det primære redskab til at opnå større energisikkerhed, mindske energipriserne og øge den europæiske økonomis konkurrenceevne. Dette bør føre til etablering af en ægte fælles ekstern energipolitik for at øge EU’s geopolitiske troværdighed, effektivitet og gøre det muligt at tale med én stemme over for vores partnere og sikre, at EU’s eksterne energipolitik er tæt forbundet med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Som et resultat af vedvarende betydelige forandringer på de internationale energimarkeder, såsom prisudviklingen og revolutionerende fremskridt inden for ny forsyningskapacitet til olie og gas på den ene side og på den anden side den forventede eksponentielle efterspørgsel efter energi på det globale marked, især fra BRIKS-landene, skal EU udarbejde en global energistrategi.

Den eksterne og interne dimension af vores energisikkerhed er tæt forbundet med hinanden. Fuld bæredygtig udnyttelse af alle indenlandske ressourcer er afgørende med henblik på at mindske vores afhængighed af import. I denne forbindelse bør man slå til lyd for en fuldstændig gennemførelse af den eksisterende lovgivning om det indre energimarked - herunder den tredje energipakke - for at mindske afhængigheden, fremme mangfoldigheden af energikilder, sænke energipriserne for virksomheder og for slutforbrugerne med henblik på at opnå transatlantisk priskonvergens og skabe et sammenhængende og samordnet fælles marked uden energienøer, samtidig med at medlemsstaternes ret til at fastsætte deres energimiks respekteres.

VI OPFORDRER TIL ENHED OG SOLIDARITET I DEN EKSTERNE ENERGIPOLITIK

  • Grundlaget for energiunionen bør bestå af fælles forhandlinger med tredjelande. Koordinering af holdninger og fælles indkøb af gas bør begynde på regionalt plan, hvor medlemsstaterne frivilligt kunne indføre en fælles forhandlingsmekanisme og oprette regionale centre for den videre udvidelse af gasforsyningsinfrastrukturen for at styrke vores kollektive forhandlingspotentiale. Dette kan føre til en fælles europæisk forhandlingsposition. Revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler er af afgørende betydning for at opnå en stærkere rolle for Kommissionen med at sikre, at mellemstatslige aftaler er i overensstemmelse med EU-retten, herunder dens forudgående evalueringer af mellemstatslige aftaler, dens deltagelse i forhandlinger og oprettelsen af standardkontraktbestemmelser, der dækker EU-reglerne. Store kommercielle kontrakter har betydning for EU’s energisikkerhed. Kommissionen har en vigtig rolle at spille med hensyn til at kontrollere, at sådanne kontrakter og deres indvirkning på energisikkerheden er forenelige med EU-retten før de indgås ved at deltage i forhandlingerne, uanset Kommissionens ret til at kontrollere foreneligheden efter forhandlingerne. Det bør være obligatorisk at indføje "energisikkerhedsklausuler" i handels- og samarbejdsaftaler med producent- og transitlande for at undgå politisk motiverede afbrydelser af energileverancerne.
  • Vi støtter oprettelsen af et gensidigt fordelagtigt energimarked for modtagerlandene, transit- og producentlande i Europa og vores naboskabslande baseret på gældende EU-ret. Fuldstændig håndhævelse af konkurrenceretten og den gældende EU-ret for energimarkedet er derfor af afgørende betydning. Alle tredjelande, der deltager i EU’s energiproduktion, -transport, -distribution og -oplagring, skal overholde alle bestemmelser i den relevante EU-lovgivning.
  • Vi mener, at vi gennem vores samarbejde på energiområdet kan bidrage positivt til at fremme og styrke demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne i partnerlandene. Vi mener, at udenrigspolitikken, menneskerettighedspolitikken og energipolitikken gensidigt bør forstærke hinanden.
  • Den eksterne dimension skal også tages i betragtning ved revisionen af energi- og klimalovgivning, f.eks. om handel med emissionsrettigheder, vedvarende energikilder og energieffektivitet, samt ved yderligere mulige revisioner af det indre energimarked, eftersom udviklingen af vedvarende energikilder i EU og partnerlandene også bidrager til at øge vores uafhængighed af import.
  • Princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne bør være det overordnede princip til sikring af energiforsyningen, og det bør udvides til også at omfatte medlemmerne af Energifællesskabet. Vi opfordrer til en hurtig gennemgang og styrkelse af forordningen om gasforsyningssikkerhed og øge mulighederne for en fælles indsats i tilfælde af nødsituationer og trusler mod energiforsyningssikkerheden. Dette bør føre til etablering af konkrete beredskabsplaner, også under hensyntagen til tilgængelig oplagringskapacitet.
  • Vi opfordrer til større institutionel konvergens og synergi. Vi støtter navnlig bedre integration af eksterne energisikkerhedsprioriteter i politikker, som føres af EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen. Vi opfordrer til bedre koordinering mellem den højtstående repræsentant/næstformanden og de ansvarlige kommissærer med sigte på at forbedre sammenhængen i EU's eksterne energisikkerhedspolitikker. Dette kræver en stærkere klynge under ledelse af den højtstående repræsentant/næstformanden, hvori der udpeges en person, som er ansvarlig herfor.

VI HAR BRUG FOR REEL DIVERSIFIKATION AF RUTER OG FORSYNINGER

  • Vi mener, at der er et presserende behov for at øge diversifikationen af energikilder, -leverandører og -ruter ved hjælp af nye pålidelige partnerskaber. Sikre og pålidelige forsyningskilder er nødvendige for at opnå et velintegreret og internt velforbundet energimarked. Ægte liberalisering af EU’s indre marked er direkte forbundet med diversifikation af forsyningskilder.
  • Forbedret sammenkobling med nabolandene skal styrkes. Med dette for øje har vi brug for en gennemgang af rørledningsprojekter i vores naboskabsområde. Vi opfordrer til øget støtte fra Kommissionens side i forbindelse med gennemførelsen af projekter af fælles interesse. Potentialet for EFSI (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer) bør udforskes, herunder for de strategiske projekter med adgang til eksisterende finansielle instrumenter (Connecting Europe-faciliteten og de europæiske struktur- og investeringsfonde). Vi støtter opgivelsen af South Stream-projektet og er imod dets gentagelse som "Turkish Stream-projektet", da det kun vil øge den eksisterende afhængighed og er i strid med EU’s diversifikationsprincip. Derimod gentager vi vores støtte til en sydlig korridor, som forbinder Sydkaukasus, Mellemøsten, Middelhavsområdet og Centralasien med EU, herunder Tyrkiet som transitland. Den transkaspiske rørledning er af strategisk interesse for EU’s energiforsyning, og EU er nødt til at genvinde tilliden til et pålideligt energipartnerskab med de centralasiatiske lande. Vi støtter, at der ses nærmere på et potentiel energipartnerskab med Iran, såfremt de nukleare forhandlinger afsluttes med et vellykket resultat.
  • På baggrund af Euro-Middelhavs-energipartnerskabet bør vi fremme udviklingen af platforme for gas, elektricitet og vedvarende energi, herunder fuld udnyttelse af solenergiens potentiale, og prioritere støtte til de nødvendige nord-syd-samkøringslinjer med landene i Nordafrika. Vi vil også gerne understrege betydningen af partnerskabet med det østlige Middelhavsområde (Cypern, Grækenland og Israel) og dets gaspotentiale, som kan anvendes til at styrke energisikkerheden i Sydøsteuropa.
  • Vi støtter også et stærkt samarbejde med energipartnere i Nordeuropa og udviklingen af stærke regionale netværk i den nordisk-baltiske region og sammenkoblede energiforbindelser mellem Østersøområdet og Adriaterhavsområdet.
  • Vi mener, at aftalen Nord Stream 2 ikke er i overensstemmelse med EU’s strategi for diversificering af forsyningskilder og ruter for transit af importeret energi eller med EU’s energisikkerhedsstrategi eller med målene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og politikken for det østlige partnerskab, idet aftalen øger EU’s afhængighed af den russiske gasforsyning. Vi opfordrer derfor Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til grundigt at vurdere foreneligheden af North Stream 2-projektet med EU-retten og sikre, at al relevant EU-lovgivning overholdes fuldt ud.
  • Nye strategiske energipartnerskaber med Norge og Tyrkiet kan også i betydelig grad styrke EU’s energidiversificering. Der bør sikres sammenhæng mellem den tyrkiske energipolitik og EU’s prioriteter for diversifikation. Vi bør fokusere på den transanatolske og den transadriatiske rørledning, der kan føre til en reel diversifikation. Vi støtter, at Tyrkiet fuldt ud tiltræder Energifællesskabet. Vi opfordrer den tyrkiske regering til uden yderligere forsinkelse at undertegne og ratificere FN’s havretskonvention (UNCLOS), der er undertegnet og ratificeret af EU og dets 28 medlemsstater. Tyrkiet bør endvidere respektere alle EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder, herunder dem, der vedrører efterforskning og udnyttelse af naturressourcer, når disse er i overensstemmelse med gældende EU-ret og folkeretten;
  • Vi støtter definitionen af strategiske energiinfrastrukturprojekter, som skaber en reel diversifikation både med vores nabolande og med medlemmer af Energifællesskabet. Dette indebærer udvikling, opgradering og forbedret tilgængelighed af tovejssammenkoblinger, eliminering af energiøer, reverse flow-teknologi, oplagringskapacitet og LNG-terminaler i EU. Vi opfordrer Kommissionen til hurtigt at foreslå en LNG-strategi, som er afgørende for diversifikationen af gasforsyningerne.
  • Opbygningen af en energiunion er afhængig af, at samkøringslinjernes kapacitet højnes, men også af, at der opbygges en moderne energiinfrastruktur, og at de eksisterende net moderniseres. En EU-energisikkerhedsstrategi skal derfor omfatte koordineringsmekanismer, herunder intelligent transmission og distribution, for at sikre interoperabilitet. Vi har brug for et gassammenkoblingsmål, der koordineres med et elsammenkoblingsmål, og som går videre end forordningen om sikring af gasforsyningssikkerheden.

VI STØTTER EN STYRKELSE AF DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE OG ENERGIDIPLOMATIET

  • I den aktuelle geopolitiske situation er det vigtigt med et stærkt strategisk energisamarbejde med USA og et øget samarbejde inden for EU-USA-Energirådet for at øge det sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske partnerskab mellem EU og USA. Vi opfordrer til åbning af energimarkederne i TTIP-forhandlingerne (det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab) - med det formål at ophæve USA's eksportforbud, hvilket vil føre til lavere energipriser - via det transatlantiske marked for energi (TEM) for således at forbedre vores forhandlingsposition på det globale marked.
  • Vi støtter udviklingen af EU’s energidiplomati i partnerlande og internationale fora, bl.a. med henblik på at fremme større gennemsigtighed i de globale gasmarkeder og forhindre markedssvigt og øge energisikkerheden for alle. Udviklingen af et ægte globalt gasmarked skal sikres inden for WTO-bestemmelserne, der forebygger konkurrenceforvridende mekanismer. Vi ser derfor med tilfredshed på og tilskynder til Kommissionens anvendelse af EU’s konkurrenceregler på energivirksomheder fra lande uden for EU.
  • Vi ønsker større synergi mellem energisikkerhed og klimadiplomati, navnlig i drøftelserne på COP 21 i Paris, for at sikre bæredygtig global byrdefordeling af CO 2-reduktioner. Dette bidrager til EU’s primære målsætning om energisikkerhed, men også til EU’s konkurrenceevne.
  • Vi understreger behovet for at støtte den fælleseuropæiske dimension af en energiunion, idet de kontraherende parter i Energifællesskabet forpligter sig til at gennemføre gældende EU-ret på energiområdet, navnlig bestemmelserne om det indre energimarked. Vi støtter en yderligere styrkelse af Energifællesskabet og dets institutioner. Vi støtter en forlængelse i år af aftalememorandummet med Ukraine om et strategisk energipartnerskab. Vi bør også fremme øget energieffektivitet og bæredygtighed i transitlandene gennem fælles infrastrukturprojekter med henblik på at mindske transittab. Det langsigtede perspektiv er at medtage (potentielle) kandidatlande og naboskabslande, navnlig landene i det vestlige Balkan, der ikke er medlemmer af EU, i energiunionen. Vi fremhæver betydningen af et energipartnerskab for Euro-Middelhavsområdet, og vi er af den opfattelse, at energisikkerhed bør være en del af den igangværende revision af den europæiske naboskabspolitik.

Andet relateret indhold