Vælg et land
Vælg dit land for a følge nyheder fra din MEP
Landene herunder offentliggør ikke indhold i dit sprog. Vælg et land, hvis du vil følge nyheder på engelsk eller nationale sprog:
Valgt sprog: Dansk
Hvad leder du efter?
01.07.2020
EPP-Gruppens holdningspapir om en europæisk union for sundhed
Når folk ønsker nogen alt godt til deres fødselsdag eller til nytår, selv før COVID-19-krisen, var den sidste sætning for det meste: "Frem for alt et godt helbred".
"Sundhed er rigdom" er et gammelt, men sandt ordsprog. Dette år, 2020, har været præget af en global pandemi, som har resulteret i hundredtusindvis af dødsfald på verdensplan. Pandemien har ramt alle medlemsstater, og selvom mange har formået at flade pandemikurven ud, er COVID-19 stadig et stort problem, og det vil det sandsynligvis blive ved med at være, indtil der findes en effektiv vaccine.
COVID-19 har vist, at vi skal sætte sundhed meget mere i centrum for europæisk politik. EPP-gruppen opfordrer til en hurtig implementering af en Europæisk Union for Sundhed.
Takket være sine kristendemokratiske og humanistiske rødder sætter EPP-gruppen altid den enkeltes velbefindende - borgernes fysiske, mentale og sociale velbefindende - i centrum for vores handlinger. Derfor satte de kristendemokratiske grundlæggere alle europæeres velbefindende i centrum for europæisk politik. Siden da har det været et af EU's tre hovedmål, som er nedfældet i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union sammen med fremme af fred og vores grundlæggende værdier.
Frem for alt tror vi som kristendemokrater stærkt på, at mennesker kan forme en bedre fremtid. På samme måde som læger, sygeplejersker og farmaceuter forbedrer dagligdagen for millioner af europæere, tror vi, at god politik og gode retningslinjer kan gøre det samme. Vi ønsker at forme medicinske og videnskabelige fremskridt. Vi tror på en bedre fremtid. Vi står ved videnskabelige resultater og fremskridt, og vi ønsker, at Europa skal bruge videnskaben målrettet til at fremme alle menneskers velbefindende.
Kristendemokraterne tror på et samfund, der hjælper dem, der har brug for det. For os er medicinske fremskridt ikke bare endnu en forretningsmodel. For os er medicinske fremskridt udelukkende en nødvendighed for at forbedre alles daglige liv, alt efter deres indkomst eller uddannelsesstatus eller deres regionale oprindelse i Europa. Vi tror også på individets evne til at vokse, skabe og bidrage til alle andres velbefindende uden at blive holdt tilbage eller nedladende behandlet. Et samfund, der tillader individet at være inkluderet, men alligevel frit. Vi støtter fordelene ved innovation og baserer vores beslutninger på videnskab. Vi ved, at teknologien skal tjene folket og ikke omvendt, men vi må heller ikke lukke døren for nye teknologiske muligheder som apps, Big Data, kunstig intelligens (AI) og personlig medicin. Tværtimod ønsker vi, at Europa skal lede og forme disse nye tendenser selv. Vi sætter mennesket i centrum for innovationer. Medicinske fremskridt skal være solidt forankret i et klart værdisystem, der sætter mennesket i centrum.
Som kristendemokrater har vi allerede taget et klart standpunkt, når det handler om at udnytte det europæiske potentiale i sundhedssektoren: Vi står ved vores borgeres side, for eksempel i kampen mod kræft. Vi mener, at vores værdier, vores størrelse, vores vilje til at stræbe efter større innovation og dele denne viden på tværs af hele det videnskabelige samfund er nøgleprincipper, der vil gøre det muligt for os at gøre europæernes liv bedre ved at forsøge at bekæmpe kræfttruslen. De samme værdier skal guide os i vores bestræbelser på at sikre, at alle europæere er garanteret adgang til sundhedsydelser af høj standard.
Da medicin i sidste ende er baseret på tidligere viden, giver den bedste brug af Big Data og AI forskere og læger mulighed for direkte at spørge ind til fortiden for at komme med hurtigere og mere præcise forudsigelser om fremtiden. Vi er godt klar over, at når det gælder sundhed, kan teknologi gøre en forskel mellem et liv, der går tabt, og et liv, der reddes.
Desuden ved vi, at store medicinske udfordringer som sygdomme eller pandemier, kan vi kun løse sammen. Derfor ønsker vi at arbejde sammen i Europa og også uden for vores kontinent. Gennem fair handelsaftaler ønsker vi at bringe sundhedspersonale sammen, så vi bedre kan dele vores viden og skabe netværk, der kan forbedre sundhedsvæsenet i Europa og i udlandet.
Og derudover ønsker vi, at Europa kraftigt hæver stemmen mod alle, der forsøger at bruge pandemier, sygdomme eller andre sundhedsrisici til at spille magtspil. Vi kæmper mod misinformation eller mod lande, der skjuler vigtige oplysninger om, hvordan man bekæmper sygdomme eller pandemier. Vi vil gøre brug af vores økonomiske magt og altid indføre sanktioner, hvis et land forsøger at sætte europæernes liv på spil ved enten at misinformere/ikke informere os eller ved at lege med pandemier. Sundhedsrisikostyring vil være en hjørnesten i en ægte kristen-demokratisk sikkerhed for fremtiden.
Vi tror på en Europæisk Union, der respekterer, beskytter og støtter alle europæere. Vi tror på en Europæisk Union, der muliggør og driver innovation fremad og bidrager til alle vores liv.
Vores Union er også en sundhedsunion med personcentrerede politikker i centrum. Mænds og kvinders individuelle behov skal tages i betragtning i alle sundhedspolitiske beslutninger.
Det er også en Union, der er åben over for verden uden for sine grænser. Vi står for internationalt samarbejde, så Europa kan drage fordel af og bidrage til medicinske fremskridt. Videnskabeligt og medicinsk samarbejde vil skabe en win-win-situation, som både vores samfund og vores økonomi kan drage fordel af. Og vi gør det i bevidstheden om, at Europa også har et globalt ansvar for at bidrage til at fremme folkesundheden i andre dele af verden som en del af vores udviklingsbistand. Opbygning af modstandsdygtighed og øget beredskab i partnerlandenes sundhedssektorer skal støttes. Uddannelse og træning af sundhedspersonale er nøglen til dette. Vi skal sikre, at EU's humanitære og sundhedsmæssige respons på COVID-19-krisen ikke misbruges til at fremme ideologier og politiske dagsordener.
COVID-19-krisen har vist, at EU skal have en stærk sundhedspolitisk komponent for at høste de fulde fordele for vores borgere i en globaliseret og sammenkoblet verden.
Det er denne sundhedspolitiske kerne, som vi ønsker at se styrket på EU-niveau. Hvor det er nødvendigt, skal EU have de rigtige værktøjer til at blive en effektiv sundhedsunion, baseret på følgende principper:
Et Europa, der respekterer; Et Europa, der beskytter og støtter, og; Et Europa, der innoverer og går nye veje for at gøre alle vores liv bedre.
COVID-19-krisen har vist, at sundhedstrusler ikke respekterer grænser, og hvorfor det er nødvendigt med en mere koordineret europæisk reaktion.
Medlemsstaterne er fortsat ansvarlige for mange dele af sundhedspolitikken. Men EU har langt flere muligheder, end der bruges i øjeblikket.
TEUF (artikel 168) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (artikel 35) anerkender, at "der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter", og med henblik herpå "tager Kommissionen (...) i sine forslag, jf. stk. 1, vedrørende sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse udgangspunkt i et højt beskyttelsesniveau, idet den navnlig tager hensyn til enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger". Inden for rammerne af deres respektive beføjelser skal Europa-Parlamentet og Rådet også søge at nå dette mål" for det indre markeds oprettelse og funktion. (Artikel 114).
TEUF anerkender udtrykkeligt en vigtig rolle for Unionen, som "skal tage sigte på at forbedre folkesundheden, forebygge fysiske og psykiske sygdomme og imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed. Denne indsats skal omfatte bekæmpelse af de store folkesygdomme ved at fremme forskning i deres årsager, overførsel og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -undervisning og overvågning af, tidlig varsling om og bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler". (artikel 168).
Det er inden for dette kompetenceområde, at EU har arbejdet på at forbedre folkesundheden (f.eks. offentlige kampagner mod tobak, alkohol, fedme og narkotika), tackle alvorlige grænseoverskridende trusler (f.eks. antimikrobiel resistens), forebygge og håndtere menneske- og dyresygdomme (f.eks. kogalskab), mindske risici for menneskers sundhed (f.eks. fødevarelovgivning og REACH-lovgivning) og harmonisere sundhedsstrategier mellem medlemsstaterne (f.eks. mobilitet for sundhedspersonale og patienter). Oprettelsen af specialiserede agenturer som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) og De Europæiske Fødevaresikkerhedsautoriteter (EFSA) er eksempler på EU's stigende engagement i sundhedspolitik. EU's sundhedsprogram "EU4Health" med et foreslået budget på 9,4 mia. euro er en stærk indikation af EU's stigende rolle i forhold til folkesundhedspolitik.
På trods af alt det arbejde, der allerede er gjort på EU-plan, er der stadig en vigtig manøvremargen for EU til at levere meget mere sundhedspolitik inden for de eksisterende traktater. Traktaternes sundhedsbestemmelser er stadig stort set underudnyttede i forhold til de formål, de kunne bruges til at opnå. EU har beføjelser, der tillader flere handlinger, end det hidtil har gjort. For eksempel bør brugen af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, der falder inden for rammerne af fri udveksling af tjenesteydelser, og som sigter mod en tilnærmelse af de bestemmelser, der er fastsat ved lov, være mere effektiv med henblik på at fjerne eksisterende hindringer for levering af grænseoverskridende sundhedsydelser.
Det er f.eks. velkendt, at adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser og bedre koordinering og fremme af bedste praksis mellem medlemsstaterne kan give betydelige fordele.
På den anden side ved vi, at størstedelen af de finansielle ressourcer til sundhedssystemerne forbliver på medlemsstatsniveau, og at mange kompetencer udøves af disse medlemsstater. En ambitiøs europæisk sundhedspolitik bør respektere disse kendsgerninger og ikke skabe forventninger, der aldrig kan indfries. Ikke alle sundhedsprojekter kan finansieres af et større EU-sundhedsprogram, og ikke alle gode ideer kan realiseres på europæisk plan i henhold til subsidiaritetsprincippet. Men vi er fast besluttet på at arbejde på en meget stærkere EU-sundhedspolitik og fremme alle de nødvendige tiltag, der har en klar EU-merværdi, og som bl.a. sigter mod at reducere fragmenteringen af det indre marked for sundhedstjenester.
Vores Europa er bygget på subsidiaritet og solidaritet. For eksempel ved hver region meget bedre end Bruxelles, hvor og hvordan de skal drive hospitalet eller lægecentret i deres nabolag. National politik ved, hvordan man bedst organiserer lægehjælp og sundhedssystemet. Men når det drejer sig om grænseoverskridende trusler, som kun kan håndteres i fællesskab, regulering af produkter i vores fælles indre marked, som fremmer innovation og begrænser sundhedstrusler, grænseoverskridende sundhedsydelser og mange andre områder, er Europa den bedste måde at gøre det på. Vi har ikke ret til kun ét niveau, vi tænker og handler på tværs af forskellige niveauer. Vi sætter kun borgernes behov i centrum, og vi tror fuldt og fast på et bedre, mere modstandsdygtigt og et Europa med subsidiaritet og solidaritet.
Da pandemien ramte, resulterede manglen på koordineret handling på EU-plan i reelle problemer i de tidlige stadier af pandemien, såsom lukning af indre grænser og lammelse af det indre marked med ekstremt vanskelig cirkulation af vigtige varer, herunder medicinske. Derfor opfordrer vi til at tage ved lære og til en mere koordineret tilgang, der styrker EU med reelle og effektive kompetencer, der giver merværdi til medlemsstaternes nuværende og fremtidige kriser.
Europa-Parlamentet har understreget, at pandemien ikke kender nogen grænser eller ideologier, og at den kræver samarbejde og solidaritet fra hele det internationale samfund og en styrkelse af FN-systemet, og især Verdenssundhedsorganisationen (WHO). EPP-gruppen mener, at alle berørte parter, herunder Taiwan, bør inddrages i WHO's møder, mekanismer og aktiviteter, især under en global folkesundhedskrise.
Demografiske tendenser, klimaudfordringer, adgang til innovation, bedre adgang til behandling for alle, høj forekomst af kroniske sygdomme, digitalisering (e-sundhed) og bæredygtighed i sundhedssystemerne har allerede øget fokus på sundhedspolitik på EU-plan. Disse udfordringer kræver et koordineret svar på EU-niveau, da de er fælles for alle medlemsstater og ikke kender nogen grænser.
Disse tendenser er kommet for at blive og vil blot fremskynde de ændringer, som sundhedspolitikken gennemgår. Vi skal tage højde for den sociale og geografiske sundhedskløft og sikre lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet i hele Europa.
I sine seneste anbefalinger til medlemsstaterne i forbindelse med det europæiske semester udtrykte Europa-Kommissionen for nylig bekymring for de nationale sundhedssystemers umiddelbare og langsigtede modstandsdygtighed over for fremtidige nødsituationer og erkendte, at COVID-19-pandemien har afsløret allerede eksisterende strukturelle problemer i forbindelse med de nationale sundhedssystemers tilgængelighed, effektivitet og modstandsdygtighed. Utilstrækkelig finansiering af sundhedspleje anerkendes såvel som svag primærpleje og dårlig koordinering.
Denne krise har også vist, hvor vigtigt det er at have evidensbaserede sundhedspolitikker. Det omfatter både initiativer til behandling og forebyggelse. Forebyggende foranstaltninger skal være proportionelle og sikre det maksimale sundhedsresultat.
COVID-19 pålagde os hidtil usete indskrænkende foranstaltninger for at beskytte vores samfund og satte vores sundhedssystemer under et enormt pres.
EPP-gruppen er taknemmelig over for alle frontlinjearbejdere: læger og sygeplejersker, plejepersonale og rengøringspersonale og deres respektive familier.
På trods af omfanget af de tabte liv og den manglende koordinering er der opnået meget: EMA har fremskyndet processen for godkendelse af en vaccine eller et lægemiddel, Europa-Kommissionen finansierer mere end 100 forskerhold over hele Europa, herunder de første kliniske forsøg med vaccination mod COVID-19 i EU. Vi har reageret fleksibelt og mobiliseret alle resterende budgetressourcer for at bekæmpe krisen. Europa-Parlamentet vedtog en midlertidig ændring af forordningen om medicinsk udstyr mindre end to uger efter Europa-Kommissionens forslag for at minimere eventuelle forstyrrelser i forsyningen af vigtigt udstyr på det indre marked under den nuværende pandemi. Europa-Kommissionen har implementeret retningslinjer og økonomisk støtte til behandling af COVID-19-patienter i andre medlemsstater, når den nationale kapacitet var opbrugt, og Europa-Kommissionen har mobiliseret to mekanismer (rescEU og fælles indkøb) for at få mere udstyr til de medlemsstater, der har mest brug for det. Sidst, men ikke mindst, gik EU sammen med globale partnere om at kickstarte en indsats for at give tilsagn - Coronavirus Global Response. Endelig hilser vi EU's vaccinestrategi, som er vedtaget af Europa-Kommissionen, meget velkommen og vil engagere os i dens hurtige implementering.
Men vi er alle enige om, at det ikke er nok. Der skal gøres meget mere i denne akutte krise og for at være bedre forberedt på fremtidige kriser.
EPP-gruppen er overbevist om, at Europa kun kan klare sig igennem denne krise, hvis den europæiske familie står sammen i solidaritet og ansvarlighed. Vi har alle en rolle at spille. Ved at passe på hinanden. Ved at stole på hinanden. Ved at holde afstand for at beskytte sårbare mennesker.
Det er berettiget at lempe nogle af COVID-19-restriktionerne for at gøre det muligt at genoptage den økonomiske aktivitet og det sociale liv, herunder børnenes behov for at genoptage deres uddannelse, hvor det er muligt. Vi er dog meget bekymrede for, at en for hurtig ophævelse af foranstaltningerne kan resultere i en ny bølge af virussen, som vil sætte vores sundhedssystemers kapacitet på prøve og føre til et øget antal COVID-19-patienter med behov for hospitalsindlæggelse og lidelser for sundhedspersonalet og deres familier. Mange mennesker dør meget tidligere, end de normalt ville, og sundhedspersonalet presses til det yderste både fysisk og mentalt. Ophævelsen af inddæmningsforanstaltningerne bør kun ske trin for trin, på en koordineret måde på EU-plan og med en stærk implementering af social distancering, personlige værnemidler, generel testning og kontaktopsporing. EU og medlemslandene skal være klar til at genindføre restriktioner på regional basis, hvor det skønnes nødvendigt af sundhedspersonalet.
Virkeligheden har vist, at vi ikke kan overvinde denne krise ved at handle på egen hånd. Heller ikke ved at sætte nationale kompetencer op mod europæiske kompetencer. Den kan kun overvindes, hvis vi arbejder sammen.
Da vi bevæger os i retning af COVID-19 exit-strategier sammen med økonomisk og social genopretning, indledte EPP-gruppen en bred refleksion over de første erfaringer, vi kan drage af pandemien, og placerede sundhedspolitik i centrum for vores prioriteter ved at maksimere, hvad der kan gøres inden for de eksisterende institutionelle rammer:
17 available translations
Indholdsfortegnelse
6 / 54