EPP-gruppens holdningspapir om bekæmpelse af inflation og tackling af stigningen i energi- og leveomkostninger: sikring af en solidarisk vinter

Ruslands aggressionskrig forårsager enorme lidelser for befolkningen i Ukraine og udgør et direkte angreb på europæiske værdier. Den har en betydelig indvirkning på EU's økonomi, især gennem en dramatisk stigning i energi- og fødevarepriserne. Inflationen i euroområdet nåede gradvist op på 9,1 % i august 2022, og næsten halvdelen af medlemsstaterne lider under tocifrede rater, nogle med en inflation på helt op til 25 %. Derudover er de fleste indikatorer for kerneinflation steget på grund af den indirekte effekt af høje energiomkostninger, og inflationspresset forstærkes yderligere af devalueringen af eurokursen. Alt dette føjer sig til de udfordringer, som vores økonomier allerede står over for på grund af COVID-19-pandemien. Virksomhederne er nødt til at genoverveje deres strategier på grund af øgede produktionsomkostninger som følge af højere råvarepriser, begrænsede forsyningskæder og transport-/energipriser kombineret med ændret forbrugeradfærd og forpligtelsen til at opfylde vores klimamål. Borgerne kæmper for at få enderne til at mødes, og ud over husholdninger med lav indkomst bliver middelklassen mere og mere berørt. Vi er nødt til at være ærlige: Den vinter, der ligger foran os, bliver ikke let. Ukraine har brug for, at vi står sammen i disse svære tider. Og for at forblive forenede er vi også nødt til at sikre solidaritet med dem, der er hårdest ramt af de økonomiske konsekvenser af denne krig. Mere Europa skal være en del af en omfattende løsning på vores forestående udfordringer.

1. Der er brug for målrettet handling for at bekæmpe stigende omkostninger

De stigende leveomkostninger stiller allerede millioner af europæere over for svære valg, og vinteren vil kun forværre dette. Da der er mangel på udbud og en gradvis afmatning i efterspørgslen, skal regeringsforanstaltninger i hele Europa finde en hårfin balance mellem at nå ud til dem, der har mest brug for det, uden at give unødig næring til inflationen. På den baggrund har EU en koordinerende rolle i forhold til at organisere energiforsyningssikkerheden, stabilisere prisniveauet og hjælpe virksomheder med at overleve og vokse. Det centrale spørgsmål er, hvordan EU bedst kan muliggøre, lette og støtte sådanne målrettede støtteforanstaltninger, som organiserer solidaritet i og mellem medlemsstaterne.
De eksisterende rammer giver medlemsstaterne mulighed for at anvende nedsatte satser på visse motorbrændstoffer. Muligheden for at anvende 0 % moms på visse produkter skal vurderes i forhold til at bevare en stabil indtægtskilde. Et flertal af medlemsstaterne har udnyttet noget af den eksisterende fleksibilitet i EU-lovgivningen i de seneste måneder, men der kan gøres mere. Der er brug for en fælles og koordineret EU-indsats.

• EPP-gruppen opfordrer Kommissionen til at overveje at give alle medlemsstater plads til at indføre yderligere midlertidige fritagelser eller reduktioner af punktafgifter og energiafgifter for at lette byrden på husholdninger og virksomheder.
• EPP-gruppen opfordrer medlemsstaterne til at overveje at fritage basisfødevarer (såsom uforarbejdet frugt og grøntsager og mejeriprodukter) fra moms i hele EU, så længe krisen fortsætter; og opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for effektiv overvågning og håndhævelse af markedsovervågning og konkurrencemyndigheder for at sikre, at reduktionen kommer borgerne til gode.
• Kommissionen bør sikre, at alle anmodninger fra medlemsstaterne om midlertidige undtagelser eller nedsættelser behandles hurtigt og konsekvent. Alle hjælpeforanstaltninger skal rent faktisk nå ud til husholdninger og virksomheder.
• For at få en bedre koordinering af medlemsstaternes politikker opfordrer PPE-gruppen til et forum for hurtig reaktion: etablering af et månedligt EU-ministerrådsmøde om leveomkostninger, der samler ministre fra alle relevante politikområder, og som rapporterer til EuropaParlamentet. Dette ville gøre det muligt at identificere bedste praksis og afbøde de potentielle grænseoverskridende konsekvenser af divergerende nationale politikker.
• EPP-gruppen støtter Kommissionens forslag om at etablere et midlertidigt nødloft for markedsindtægter fra salg af elektricitet på europæisk niveau. Planen sigter mod et loft for indtægter fra elproducenter, der ikke er gas- eller kulproducenter, samt en yderligere rimelig afgift på overskydende skattepligtige overskud fra selskaber, der anvender fossile brændstoffer, og at denne midlertidige solidaritet skal bidrage til at reducere energiomkostningerne for husholdninger og virksomheder. EPP-gruppen kritiserer det faktum, at dette forslag kommer i form af en rådsforordning (artikel 122 i TEUF), der udelukker Europa-Parlamentets lovgivende rolle. Tidspres er ingen undskyldning for at omgå demokratiet!
• EPP-gruppen understreger vigtigheden af markedsbaserede interventioner, såsom midlertidige prislofter, der ikke forstyrrer funktionen af EU's indre marked, ikke ødelægger incitamenterne til energibesparelser og ikke hindrer investeringer i vedvarende energi og infrastrukturprojekter.
• Vi støtter idéen om at gribe ind i ETS, hvilket vil generere de nødvendige penge og samtidig mindske ETS-prisen. Det er ikke en uønsket bivirkning, men noget, vi har hårdt brug for i disse krisetider. Vi ønsker at bidrage til at reducere elprisen og energiomkostningerne for industrien. Samtidig er vi stærkt engagerede i Europa-Parlamentets holdning til klimamålet for 2030. Medlemsstaternes finanspolitik skal spille en relevant rolle i den nuværende inflationskontekst: Finanspolitiske tiltag bør fokusere på de husholdninger og virksomheder med de laveste indkomster , som er mest sårbare over for økonomiske chok. Desuden bør de være af midlertidig karakter for ikke at fremskynde det strukturelle underskud og for at undgå forvridninger i prissignalerne.
• EPP-gruppen bemærker, at flere medlemsstater, hvor det finanspolitiske råderum tillader det, har gennemført stigninger i mindstelønnen i overensstemmelse med national praksis og især med kollektive forhandlinger for at reducere virkningen af den dobbelte krise på arbejdstagere og husholdninger på en målrettet måde og for at hjælpe med at løse manglen på arbejdskraft i visse sektorer uden at skabe en løn- og prisspiral.
• EPP-gruppen opfordrer til at organisere en opfølgning på det sociale topmøde i Porto for at diskutere og handle yderligere på de sociale og økonomiske udfordringer i denne ekstraordinære situation og for at beskytte et stigende antal mennesker i Europa mod den stigende risiko for fattigdom. EPP-gruppen opfordrer til flere og harmoniserede skatteincitamenter til forskning og udvikling for at opnå teknologisk lederskab og - på samme tid - finde løsninger til at spare energi, forbedre energiforsyningen og udrulningen af infrastruktur for vedvarende energi.

2. Den monetære politik

Med hensyn til Den Europæiske Centralbanks uafhængighed er det primære mål for pengepolitikken at opretholde prisstabilitet, som dermed er et stærkt redskab til at bekæmpe inflation. Den Europæiske Centralbank har traditionelt haft gode resultater med at holde inflationen i skak. Vi er enige i, at højere renter har en dobbeltsidet effekt, idet de sænker inflationsforventningerne og samtidig øger låneomkostningerne. Den samme strategi bør følges af centralbankerne i de medlemsstater, der ikke er med i euroen.

• EPP-gruppen opfordrer ECB til at fastholde beslutningen om at hæve renten, så længe ECB's prognoser forbliver uændrede, samtidig med at der tages hensyn til proportionalitetsvurderingen. Vi noterer os lanceringen af transmissionsbeskyttelsesinstrumentet (TPI).
• ECB er nødt til at udvikle en troværdig kommunikationsstrategi, der bakkes op af hurtig og konkret handling for at overbevise de europæiske borgere om, at ECB mener det alvorligt, når den bekæmper inflationen.
• Samtidig med at ECB fokuserer på prisstabilitet, skal den overvåge den fælles valutas eksterne værdi og dens samspil med andre udviklede økonomier for at undgå en endnu højere "importeret inflation". I denne sammenhæng er euroens fald i forhold til dollaren særligt bekymrende, da energiderivater handles i dollar og bliver dyrere og dyrere for europæiske engroskøbere. Det seneste fald i euro/dollarkursen er derfor blevet en vigtig bidragyder til energiprisinflationen. For at forhindre en yderligere forringelse af euroens eksterne værdi er ECB nødt til at handle i takt med andre store centralbanker, især Federal Reserve.

3. Nytænkning af energiforsyningen i Europa

En bæredygtig og sikker energiforsyning til en overkommelig pris er nøglen til Europas fremtid. For at opnå dette har vi brug for en mere europæisk energipolitik. Reformen af EU's indre energimarked skal forfølges mere konsekvent; for stor afhængighed skal undgås, og vigtig infrastruktur skal forblive på europæiske hænder. For at holde energi til en overkommelig pris og for at opnå klimaneutralitet skal alle muligheder være på bordet. Det betyder først og fremmest udbygning af vedvarende energi, som vil reducere energipriserne på mellemlangt sigt. På kort sigt er der dog behov for store investeringer i den nødvendige infrastruktur og i overgangsenergier for at undgå forstyrrelser i energiforsyningen.

• Investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og energiinfrastruktur, især grænseoverskridende projekter, bør fremskyndes for at undgå fremtidige energichok i EU's økonomi, herunder gennem investeringer fra EU' s genopretningsplan og RePowerEU.
• EPP-gruppen opfordrer Kommissionen til at fremlægge et konkret lovforslag om hurtige procedurer for vigtig grænseoverskridende energiinfrastruktur - sammenkoblinger, der muliggør alternativ energiforsyning, skal især prioriteres. Ved at opgradere vores energi- og lagringsinfrastruktur og vores grænseoverskridende sammenkobling kan Europa blive mere selvforsynende og sikre et bedre fungerende energimarked og forsyningssikkerhed. Europa skal aldrig mere være afhængig af russisk energi.
• EPP-gruppen opfordrer til at skabe et fuldt integreret indre marked for energi gennem flere sammenkoblinger, som eksemplet med den, der forbinder Den Iberiske Halvø med Frankrig, viser, og bedre handelsplatforme, som vil lette prispresset på både virksomheder og forbrugere. EPP-gruppen mener, at et velfungerende indre marked for energi er et bedre redskab til at sikre energiforsyningssikkerheden på lang sigt end ad hoc-nødbeslutninger.
• Kommissionen og medlemsstaterne bør hurtigst muligt etablere den nødvendige solidaritets- og kompensationsmekanisme og hurtigt implementere de nye oplagringsforpligtelser.
• Vi opfordrer til brug af frivillige fælles indkøb af energiprodukter for at sænke priserne i forhandlingerne og for at sikre forsyningssikkerheden for alle medlemsstater.
• For at bekæmpe de høje energipriser bør Kommissionen hurtigst muligt foreslå en revision af EU's energiprisopbygningsmekanisme. Denne revision bør forbedre funktionen og modstandsdygtigheden af EU's engrosmarked for elektricitet og være til gavn for forbrugere og virksomheder, især de mest sårbare. Foranstaltninger, der ikke er vedtaget på EU-plan, og som forhindrer EU's indre marked og den frie konkurrence i at fungere, bør undgås.
• For at fremskynde omstillingen er det især nødvendigt at mindske elprisen. Vi har brug for elektricitet til at dekarbonisere industri, bygninger og transport og til at være mindre afhængige af Rusland.
• Medlemsstaterne bør gøre alt, hvad der er nødvendigt for at opretholde eller øge deres indenlandske energiproduktion. Udskydelse af atomkraft og udfasning af kul er ikke tabu og skal overvejes af medlemsstaterne for at sikre forsyningssikkerheden og sænke energipriserne. Udskydelsen af udfasningen af fossile brændstoffer skal være midlertidig, så længe den nuværende krise varer, og ledsages af en konkret tidsplan. Eksisterende infrastruktur skal opgraderes for at skabe en ordentlig brint-rygrad. Indførelsen af brint skal fremskyndes ved at fjerne bureaukratiet og ved at tillade alle vedvarende energianlæg at producere vedvarende brint. Brugen af kulstoffattige energiteknologier kan hjælpe med at afbøde energisektorens indvirkning på klimaforandringerne, samtidig med at vi sikrer en modstandsdygtig, stærk og diversificeret energiforsyning.
• Vi har brug for en ny tilgang til diversificering af energiforsyningen, som bør føre til en EU-tilgang til energidiplomati med partnerlande og internationale fora for at forhindre markedssvigt - og for at øge energisikkerheden for alle. EPP-gruppen opfordrer til en brintimportstrategi for at øge og diversificere brintimporten fra tredjelande.
• EPP-gruppen opfordrer til, at der oprettes en europæisk energiressourceopgørelse, der indsamler medlemsstaternes oplysninger om deres tilgængelige og potentielle energiressourcer med henblik på bedre koordinering, fremskyndelse af nødvendige procedurer og optimering af energinettet. På dette grundlag kan medlemsstaterne udvikle deres "go-to"-områder i henhold til RePowerEU-planen.

4. Diversificering af forsynings- og værdikæder

Den energimæssige og digitale omstilling øger efterspørgslen efter visse typer råmaterialer betydeligt, mens COVID-19-krisen og krigen i Rusland samtidig har ført til forstyrrede forsynings- og værdikæder, der skaber forsyningsmangel og stigende produktionsomkostninger. Ved at samarbejde med internationale partnere er vi nødt til at sikre en diversificering af udbuddet, fremme nye frihandelsaftaler, investere i vores handelsforbindelser gennem nye energialliancer (herunder om råvarer og avancerede teknologier), udnytte den europæiske markedskraft gennem fælles indkøb og hurtigt ratificere vigtige handelsaftaler.

• For at styrke den internationale dimension opfordrer PPE-gruppen til en revitaliseret, proaktiv og målrettet handelspolitik, herunder en styrkelse af handelsforbindelserne med landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, herunder i spørgsmålet om adgang til (kritiske) råstoffer. Vi ønsker en renæssance for samarbejdet med demokratiske partnere rundt om i verden: Nu er tiden inde til at styrke vores relationer med pålidelige og ligesindede partnere med henblik på hurtigt at indgå frihandelsaftaler, som er under forhandling.
• Samtidig er EU nødt til at forkorte forsyningskæderne og flytte vigtige produktionsprocedurer til udlandet for at øge modstandskraften og styrke sin strategiske autonomi. Udviklingen af et europæisk marked for sekundære råmaterialer vil også øge tilgængeligheden af værdifulde input til den europæiske industri, reducere miljøpåvirkningen fra deres forvaltning og øge cirkulariteten i vores økonomi. EPP-gruppen opfordrer til en stærk strategi for råstoffer og kritiske råstoffer (CRM). Vi har brug for en dybtgående analyse af udbud og efterspørgsel og for at vedtage foranstaltninger til at afhjælpe flaskehalse i udbuddet - og øge finansieringen, herunder værktøjer til risikofinansiering. Vi opfordrer til, at projekter af strategisk betydning identificeres, og at der oprettes et vigtigt projekt af fælles europæisk interesse (IPCEI). Med et eksempel fra energisektoren bør disse projekter nyde godt af hurtige tilladelsesprocedurer. Bæredygtige mineaktiviteter og indkøbsmuligheder i medlemsstaterne bør udforskes yderligere. Vi glæder os meget over Kommissionens bestræbelser på at indgå nye partnerskaber om kritiske råstoffer med afrikanske lande.PPE-gruppen opfordrer medlemsstaterne til ikke at forbyde efterforskning eller bæredygtige mineaktiviteter i deres land.
• EPP-gruppen opfordrer til at udforske dannelsen af en paneuropæisk forsyningskæde for at øge autonomien i kritiske sektorer (som f.eks. halvlederproduktion). Nearshoring til CEE-landene kan hjælpe med at begrænse forstyrrelser i fremtiden samt føre til en større diversificering i forsyningskæderne.

5. Omkostningerne ved at drive forretning

Høje energipriser, forstyrrede forsyningskæder, overgangen til klimaneutralitet samt ny lovgivning i støbeskeen - vores virksomheder bærer byrden af alle disse udviklinger. Tilsammen kan deres kumulative effekt bringe vores virksomheder og de jobs, de leverer, i fare. Det kan også betyde, at business as usual ikke længere er bæredygtigt.

• EPP-gruppen opfordrer til straks at lette byrden for virksomhederne ved at indføre et lovgivningsmæssigt moratorium og udskyde de retsakter, der unødigt vil øge omkostningerne for virksomheder, der allerede er under pres (som f.eks. REACH).
• EPP-gruppen opfordrer Kommissionen til at fremlægge en sektorspecifik analyse af den kumulative effekt af højere energi- og råvarepriser, ny lovgivning og krigens indvirkning. Vi ønsker at se en omfattende, tværsektoriel konsekvensanalyse af revisioner af eksisterende lovgivning såvel som af ny lovgivning om energi.
• EPP-gruppen opfordrer medlemsstaterne til at bruge de ekstra skatteindtægter, der er baseret på højere energipriser, direkte til at lette byrden for borgere og SMV'er.
• EPP-gruppen støtter deregulering af installation af vedvarende energi, især for husholdninger. Mindre bureaukrati er vigtigt for at øge energiproduktionen i den private sektor, og det vil også motivere husholdningerne til at styre energieffektiviteten. Vi opfordrer medlemsstaterne til at mindske den lovgivningsmæssige byrde for installation og udbredelse af vedvarende energi, især ved at fjerne administrative barrierer og forenkle tilladelser, og opfordrer Kommissionen til at offentliggøre eksempler på bedste praksis for ubureaukratiske installations- og driftsløsninger for vedvarende energi som benchmarks i en "Retningslinje for hurtig og ubureaukratisk udbredelse af vedvarende energi" og til at organisere en erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne. Vi har brug for en ny tilgang til bedre regulering for at kunne levere politikker med de lavest mulige omkostninger for samfundet. Kommissionen skal endelig levere en proaktiv implementering af One-In-One-Out-princippet, som bør indgå i den forberedende fase af enhver lovgivningsakt.
• Som en prioritet skal vores politikker og lovgivningsmæssige regler tilbyde hjælp til SMV'er ved at reducere bureaukratiet. Dette bør opnås gennem et fuldt post-COVID-19-initiativ til "afbureaukratisering ", som Kommissionen gennemfører. Til det formål er vi nødt til at øge investeringerne i digitaliseringen af den offentlige administration, herunder gennem digitaliseringssøjlen i genopretnings- og resiliensfaciliteten. Især skal adgangen til finansiering for SMV' er, der har problemer med stigende energiomkostninger, forbedres.
• I krisetider er det Kommissionens rolle at sikre, at det indre marked fungerer, ved at garantere den frie bevægelighed for arbejdstagere, varer og tjenesteydelser, især i grænseregioner. COVID-19 og den russiske krig har vist, at Europa skal være bedre forberedt på krisetider og handle i fællesskab. Derfor hilser EPP-gruppen Europa-Kommissionens forslag om et nødinstrument for det indre marked stærkt velkommen.
• EPP-gruppen opfordrer til, at det indre marked realiserer sit fulde potentiale til gavn for de europæiske forbrugere og øger produktiviteten og konkurrenceevnen ved at fjerne eksisterende barrierer, såsom særlige tekniske krav på nationalt plan og ukorrekt implementering af EU-direktiver - og til at forbedre problemløsningsmekanismen "SOLVIT" og derved bidrage til at reducere det samlede prisniveau.
• EPP-gruppen opfordrer medlemsstaterne til at forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen ved at fjerne hindringer, herunder på områder som beskatning, socialpolitik og anerkendelse af kvalifikationer.
• Medlemsstaterne opfordres til at reformere deres uddannelsessystemer for at gøre dem mere relevante for arbejdsmarkedets faktiske behov. Erhvervsuddannelsessystemerne har gode erfaringer med at undervise i relevante færdigheder. Lettere adgang til hurtig omskoling og opkvalificering er afgørende.
• Den nuværende krise viser, hvor vigtigt det er at være selvforsynende med fødevarer. EPP-gruppen er overbevist om, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forbedre selvforsyningen med fødevarer, herunder input til landbruget som f.eks. gødning og foder. Samtidig skal vi undgå yderligere europæisk lovgivning, der bringer - eller risikerer at bringe - vores selvforsyning i fare.

6. EU-budget og finansiel støtte

• PPE-gruppen opfordrer til at gøre fuld brug af alle tilgængelige midler i den nuværende flerårige finansielle ramme og til at genbruge hele beløbet for frigørelser i 2014-2020 for at kanalisere midler til nødvendige investeringer og hjælpe med at lette forsyningsmanglen.
• EPP-gruppen kræver en hurtig revision af FFR for at imødekomme de øgede finansieringsbehov efter en dybdegående analyse af krigens konsekvenser for eksisterende EU-politikker samt skiftet til nye politiske prioriteter og nye behov. Forslaget til revision bør komme så hurtigt som muligt og senest i første kvartal af 2023. EU's budget skal blive mere fleksibelt for at kunne reagere på kriser, der opstår i løbet af den finansielle planlægnings syvårige varighed, samtidig med at finansieringen af de eksisterende programmer bevares.
• Der er behov for en seriøs debat om den fremtidige finansiering af EU-budgettet, og indførelsen af de nye egne indtægter bør finde sted som fastsat i den juridisk bindende interinstitutionelle aftale af 16. december 2020. EPP-gruppen opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til en anden kurv af nye egne indtægter inden udgangen af 2023 og opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde. Disse yderligere indtægter fra de nye egne indtægter er nødvendige for som minimum at dække tilbagebetalingen af omkostningerne til genopretningsinstrumentet/omkostningerne i forbindelse med NextGenerationEU samt for at sikre en bæredygtig finansiering af EU-budgettet på lang sigt.
• Inden for rammerne af eksisterende EU-finansieringsprogrammer bør budgetmidlerne udnyttes bedre for at tackle inflationens indvirkning på vores borgere og virksomheder, især SMV'er.
• En stigning i niveauet for EU-garantien i InvestEU-programmet kunne øge investeringerne til støtte for europæiske SMV'er, herunder med henblik på kapitalstøtte, og oprettelsen af et særligt vindue for virksomheder, der er berørt af konsekvenserne af krigen, og for projekter relateret til energiuafhængighed, hvilket omfatter støtte til energi- og klimamålene i dette program, finansieret med nye midler.
• Solidaritetsstøtte til medlemsstaterne til at håndtere stigende energiomkostninger skal kædes sammen med betingelsen om at gøre den nødvendige indsats for at løsrive deres energiforsyning fra Rusland.
• Medlemsstaterne og Kommissionen bør fortsat gøre bedst mulig brug af værktøjskassen for statsstøtte, herunder de nye midlertidige krisebestemmelser for statsstøtte, som en tidsbegrænset afvigelse fra status quo.

7. Besparelse af energi

Det er afgørende at reducere vores energiforbrug for at bekæmpe de stigende gas- og oliepriser. Ambitiøse EU-politikker og -programmer for energieffektive boliger og bygninger skal baseres på meningsfulde offentlig-private partnerskaber. Derfor bør der være større incitamenter og offentlige investeringer i forbindelse med eftermontering eller renovering for at gøre ejendomme, fabrikker og kontorer mere energieffektive.

• PPE-gruppen er overbevist om, at energieffektivitet på tværs af alle sektorer vil være afgørende både på kort sigt for at afbøde virkningerne af energimangel, men også på lang sigt for at reducere forbrugernes og industriens omkostninger.
• EPP-gruppen opfordrer medlemsstaterne til, koordineret af Kommissionen, at udvikle en vejledning i energibesparelser til virksomheder, industri og husholdninger, så de kan forberede sig på den kommende vinter og forbedre energieffektiviteten. For husholdningerne bør denne vejledning ud over rådgivning om energiforbrug også omfatte proaktiv information om finansieringsordninger for renovering af hjemmet.
• Solpaneler på taget , varmepumper og små vindmøller i hele EU skal opgraderes med henblik på at reducere brugen af gas. Alle administrative barrierer bør forenkles eller fjernes, og medlemsstaterne bør stille betydelige støtteordninger til rådighed.
• EU bør stille detaljerede informationskampagner til rådighed om praktiske, effektive og realistiske sparetips omkring leveomkostninger og energiomkostninger på alle sprog, herunder information om forbrugerrettigheder i hele EU.

Vi opfordrer til mere støtte til renoveringer. Grundige renoveringer, som f.eks. isolering af bygninger, er forbundet med betydelige omkostninger, som de fleste husholdninger ikke har råd til. EPP-gruppen opfordrer derfor til lettere adgang til banklån. Vi opfordrer til mere miljøvenlige initiativer som f.eks. kuponer til rejsende, der bruger jernbaner eller offentlig transport, og skatteincitamenter til at fremme genbrug og skattefradrag for renovering af materialer og energieffektivitet i bygninger og installationer. Vi opfordrer medlemsstaterne til at overveje præmieincitamenter til fordel for forbrugere, især mikrovirksomheder, små virksomheder og husholdninger, der gør en indsats for at spare energi, f.eks. ved at skære ned på gas og elektricitet, især i spidsbelastningsperioder.