Tilpasning af Europa til det 21. århundrede: fem punkter for et bedre Europa

15.02.2017

Tilpasning af Europa til det 21. århundrede: fem punkter for et bedre Europa

Publikation picture

1. Hvorfor har vi brug for Europa? Vi ønsker at sikre vores europæiske levevis.

Europæerne er bange for at miste kontrol og indflydelse over deres hverdag, fordi de står over for hidtil usete udfordringer. Nogle af disse udfordringer har teknologiske eller økonomiske årsager: digitalisering, en globaliseret økonomi, klimaforandringer. Andre er skabt af eksterne faktorer: krige i Mellemøsten, ukontrolleret migration og terrorisme, et aggressivt Rusland, der truer frihed og fred, samt et mere indadskuende USA. Andre er fælles for hele Unionen: den strukturelle arbejdsløshed, en aldrende befolkning, den stigende politiske nationalisme og manglen på samhørighed.

Nogle udfordringer kræver en indsats på fællesskabsplan, mens der for andre er behov for en koordineret tilgang mellem medlemsstaterne. Med alle disse udfordringer i mente, er Europa vores livsforsikringspolice i en verden i dramatisk forandring. Uden EU ville medlemsstaterne stå svagere og være prisgivet begivenheder på verdensplan. Den, der er en sand patriot, må også være overbevist europæer.

2. Hvad er det, der driver vores gruppe? Vi står for et forenet Europa!

Vi holder fast ved den europæiske idé, fordi vi tror på det europæiske folk. Ved at arbejde sammen i løbet af de seneste 70 år har det europæiske folk opnået fred, frihed og økonomisk og social velstand i en grad, der aldrig før er set på kontinentet. Vi er udmærket klar over, at de europæiske borgeres bekymrer sig om deres arbejdspladser, indtægter og pensioner, deres identitet, fremtiden for deres familier og deres ønske om fælles løsninger og individuel sikkerhed. Vi tror ikke på frygt, men på løsninger. Vi står for den europæiske livsstil, der betyder frihed i stedet for undertrykkelse, demokrati i stedet for diktatur, samarbejde i stedet for egoisme, sikkerhed i stedet for had og håb i stedet for vrede. Herved adskiller vi os fra populisterne på både højre- og venstrefløjen.

Vi er inspireret af vores fælles historie, jødisk-kristne værdier og humanistiske tankegang. Derfor forsvarer vi ubetinget den menneskelige værdighed, demokrati, den personlige frihed, lighed, retfærdighed og solidaritet. Som en gruppe bestående af Kristelige Demokrater og dem, der står på centrum-højre-siden af det politiske spektrum, ønsker vi en bedre fremtid for alle europæere. Vi står for et samfund, der ikke lader nogen i stikken, hvor solidaritet er drivkraften for social samhørighed og fælles mål. Vi tror på folks individuelle potentiale til at skabe det liv, de ønsker. I stedet for at forsøge at tage kontrol over folks liv eller blot at gå efter en fuldstændig "laden-stå til"-holdning, går vi ind for iværksætterånd, handel, uddannelse, forskning, innovation, markedsøkonomi og socialt ansvar med standarder af høj kvalitet. Som følge heraf kæmper vi for en stærkere og bedre Europæisk Union.

Samtidig har vi den faste overbevisning, at både EU og medlemsstaterne nøje skal efterleve retsstatsprincippet og de europæiske demokratiske principper. Etisk korrekt adfærd og bekæmpelse af korruption er forudsætninger for at genvinde borgernes tillid. Vores værdier kræver, at de klare betingelser, der er fastsat i Københavnskriterierne og Lissabontraktaten, overholdes, ikke blot under optagelsesprocessen, men også som fuldgyldige medlemsstater. Medlemsstaterne skal opfylde de fastsatte betingelser, herunder EU's integrationskapacitet som en del af Københavnskriterierne. Kun lande, som primært geografisk tilhører Europa, kan opnå EU-medlemskab. Tyrkiet kan ikke tildeles fuldt EU-medlemskab, da dette ville være et følsomt emne for Den Europæiske Union såvel som for Tyrkiet selv. Vi ønsker derfor, at Tyrkiet skal være en del af de partnerlande rundt omkring EU, som endnu ikke kan eller ikke vil blive optaget i Unionen.

Det er vores faste overbevisning, at vi med aktiv støtte fra borgerne vil være i stand til at skabe det Europa, vi ønsker at se – et forenet, konkurrencebetonet, retfærdigt og aktivt Europa med stolte nationalstater. Dette er grunden til, at vi går fuldstændig ind for Europas fire friheder: fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer. Disse friheder er ikke til forhandling. De er en forudsætning for at holde Europa sammen og for at skabe en bedre fremtid. Vi har ikke behov for et Europa med mure og had. Vi accepterer ikke, at ét land vælger og vrager på andres bekostning. Tværtimod har vi brug for et forenet, stærkt Europa, som vil give os mulighed for at tackle de udfordringer, vi kommer til at stå overfor i de kommende år, både lokalt og globalt.

3. Hvad er det for et Europa, der er brug for? Vi ønsker et Europa for borgerne, drevet af borgerne!

Reaktionen på Brexit-afstemningen må ikke være mere eller mindre Europa, reaktionen skal bestå i bedre samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater. EU og de lande, der udgør det, er ikke modstridende størrelser, tværtimod hører de sammen. Den Europæiske Union kan kun fungere effektivt, hvis alle dens medlemsstater fungerer, og hvis begge niveauer arbejder konstruktivt sammen. Dette mere intelligente samarbejde skal også involvere borgerne. Borgernes indflydelse på Europas fremtid skal styrkes. EU er nødt til at blive en ægte borgernes union.

Vi ønsker at styrke det parlamentariske demokrati i EU med Europa-Parlamentet og Ministerrådet som de to kamre. Rådets statut bør tilpasses i overensstemmelse hermed. De specialiserede rådssammensætninger bør blive til udvalg i Rådet, der mødes offentligt som en almindelig lovgiver. Europa-Kommissionen bør, som det udøvende organ, optræde mere proaktivt som vogter af traktaterne og den korrekte gennemførelse af EU-bestemmelserne. Vi ønsker, at Europa-Parlamentet (EP) skal være demokratiets vogter. For at kunne være det må det styrke sin evne til at tvinge Kommissionen til at tage lovgivningsmæssige initiativer og til at kontrollere den. De juridiske muligheder for EP-undersøgelsesudvalg skal styrkes, hvor borgernes interesser står på spil. For at få øget gennemslag af valget til Europa-Parlamentet og styrke vælgernes ønsker må vi etablere spidskandidatprocessen som en styrket, permanent praksis. Vi støtter en fælles institutionel ramme for EU. Det betyder, at den parlamentariske dimension af euroområdet skal forblive inden for Europa-Parlamentet.

EU skal koncentrere sig om sine vigtigste opgaver. EU må lære at træde tilbage og kun handle, når det er relevant. EU-borgerne ønsker ikke et Europa, der fortaber sig i detaljer, men et der handler, hvor det kan gøre en forskel. Derfor har vi brug for en afklaring af afgrænsningen mellem Unionens beføjelser og medlemsstaternes beføjelser på nationalt plan, hvilket giver mulighed for bedre anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Europa skal være stort, når det gælder store ting, og lille, når det gælder små ting.

De, der bestemmer, skal være ansvarlige. Borgerne skal bedre kunne forstå, hvilken institution der er ansvarlig for hvilken afgørelse i EU's beslutningsproces. De skal tilbydes klare politiske alternativer i en mere politiseret proces. Det fællesskabsretligt samarbejde er den mest effektive og gennemsigtige beslutningsproces, hvor afstemninger foretages med kvalificeret flertal i Rådet, og hvor Europa-Parlamentet spiller sin rolle som folkets repræsentant fuldt ud. Det er det indre marked et bevis på. De hyppige dødvande i Rådet og Det Europæiske Råd, hvor enkelte medlemsstater forhindrer, at der træffes grundlæggende beslutninger og ofte lægger pres på andre medlemsstater med særlige behov inden for andre områder, skal bringes til ophør. Endvidere skal kravet om enstemmighed være undtagelsen. Rådet bør bruge afstemninger med kvalificeret flertal som foreskrevet i traktaterne. Det mellemstatsligt samarbejde kan i visse tilfælde være nødvendigt for at igangsætte projekter, men det skal fortsat være en undtagelse. Effektiv styring på EU-niveau er også en forudsætning for at sikre hurtige beslutninger uden unødig forsinkelse. Antallet af kommissærer skal reduceres, som det oprindeligt var forudset i Lissabontraktaten, for at give mulighed for et mere fokuseret og effektivt kommissærkollegium med virkelig relevante ansvarsområder.

EU-beslutninger er bindende. Det, der er besluttet på EU-plan, skal gennemføres af alle medlemsstater. EU skal have beføjelser og kapacitet til at sikre gennemførelsen af de love, der er blevet vedtaget. Europa-Kommissionens gennemførelseskapacitet skal forbedres med godkendelse og kontrol fra Europa-Parlamentets og Rådets side. Europa-Parlamentet skal koncentrere sig mere om kontrol og gennemførelse. Vi overbeviste om, at Unionen og medlemsstaterne for at kunne udføre disse opgaver må arbejde i fuld gensidig respekt og i overensstemmelse med princippet om oprigtigt og loyalt samarbejde.

Europa skal styres på en "intelligent" måde for at slippe af med unødigt bureaukrati. Det er vores politik massivt at reducere bureaukratiet og den lovgivningsmæssige byrde, navnlig at lette SMV'er for at skulle overholde unødvendige regler. Vi er overbeviste om, at borgerne kun vil acceptere den europæiske idé, hvis EU undgår at overregulere og respekterer medlemsstaternes og regionernes kompetencer. Vi går derfor ind for en mere uafhængig evaluering af konsekvensanalyser og overholdelse af nærhedsprincippet. Vi forsøger at etablere et uafhængigt myndighedskontrolråd til at vurdere bureaukrati og lovgivningsmæssig kompetence. Derudover mener vi, at obligatoriske test af SMV'er og nystartede virksomheder er et vigtigt værktøj i den lovgivningsmæssige proces til at sikre, at der tages hensyn til mindre virksomheders bekymringer.

4. Hvilke prioriterede områder bør Europa tage sig af?

Sikkerhed for frihed og velstand i en social markedsøkonomi med en social dimension var, er og forbliver de to hjørnesten i den europæiske integration. I denne ånd udviklede fællesskabernes grundlæggere, der stod over for de store udfordringer i deres tid, Europa til en fredens og frihedens union, mens den næste generation uddybede den økonomiske og monetære union. Dagens Europa skal puste nyt liv i denne ånd af fælles foranstaltninger for at give kontinentet sikkerhed, stabilitet og velstand.

Det europæiske fredsprojekt skal suppleres med en sikkerhedsunion.

I dag er freden og friheden i Europa ikke truet af krig mellem medlemsstaterne. Nutidens trusler udspringer snarere af regionale konflikter, hybrid krigsførelse, asymmetriske konflikter og international terrorisme. Europa skal blive et fast holdepunkt for stabilitet i en stadig mere usikker verden. EU skal derfor udvikles yderligere og blive til en sikkerhedsunion.

Vi ønsker en ambitiøs fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

For at EU kan få indflydelse på den internationale scene, er det nødt til at tale med én stemme. Derfor er der behov for en bedre koordinering af EU's og medlemsstaternes repræsentation i alle internationale organisationer, og det bør overvejes at have fælles repræsentation, hvor det er muligt og passende. En styrkelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er en nødvendighed for, at EU kan bekæmpe terrorisme og bringe fred, stabilitet og ro og orden til nabolandene og sætte grænser for autokratier. Selv oprettelsen af en europæisk grænse- og kystvagt og et europæisk civilbeskyttelsesorgan indebærer udvikling af militære kapaciteter. EPP-Gruppen går ind for, at der oprettes en europæisk forsvarsunion med EU som garant for sit eget forsvar og som formidler af sikkerhed. Vi ønsker en ægte europæisk forsvarspolitik, som omfatter oprettelse af et permanent operativt hovedkvarter, struktureret samarbejde og udveksling af informationer og en EU-kampgruppe, der er parat til at handle når som helst. Vi opfordrer til udnyttelse af det fulde potentiale af Lissabontraktatens bestemmelser om fælles sikkerhed. Forsvarsunionen skal styrke vores eksterne aktioner og engagementer, hvad enten de foregår i FN- eller NATO-regi eller gennem koalitioner af frivillige stater. Et meget nært samarbejde med USA er af afgørende betydning for sikkerheden i hele Europa. Vi må hurtigt opbygge denne sikkerhedsunion og give medlemsstaterne mulighed for at gå videre i fællesskab i tilfælde af en særlige trussel fra international terrorisme. Vi er således rede til at acceptere et EU med forskellige hastigheder på dette område inden for rammerne af traktaterne. Vores langsigtede mål er europæiske væbnede styrker.

Vi er af den faste overbevisning, at det også er EU's pligt at bekæmpe terrorisme.

EU's reaktion på de nylige terrorangreb i Frankrig, Belgien, Tyskland og alle andre steder er ligetil: Europa må stå sammen. Terroristernes mål om at opnå et bange og lammet Europa skal ikke lykkes. EPP-Gruppen er og bliver den politiske kraft, der kæmper for Europas sikkerhed. For os kommer Europas sikkerhed først: Der er behov for meget bedre og stærkere europæisk samarbejde og integration for så vidt angår efterretningstjenesters og retshåndhævende myndigheders udveksling af oplysninger og udveksling af bedste praksis om forebyggende og repressive foranstaltninger mod radikalisering og terrorisme. Det er afgørende for os, at ofre for terrorhandlinger får særlig opmærksomhed, at vi garanterer og sikrer passende rettigheder, støtte og beskyttelse af dem, og at retssystemet beskytter deres værdighed og minde nu mere end nogensinde. Alle relevante europæiske databaser skal gøres interoperable og tilgængelige for de kompetente europæiske agenturer og nationale retshåndhævende myndigheder på stedet for at sikre den bedst mulige beskyttelse af EU's borgere og EU's grænser. Sideløbende er vi nødt til at investere i meget bedre sikkerhedsteknologi til at beskytte mennesker, f.eks. ved at udvikle ansigtsscannere og ved at forbedre profileringssystemerne. Desuden har Europa behov for en retlig ramme, der er egnet til at håndtere de forskellige terrortrusler. Europa er vores garanti for både sikkerhed og frihed. Retsstatsprincippet skal altid respekteres i vores kamp mod terrorisme.

Vi må sætte alle vores bestræbelser ind på at kontrollere vores grænser bedre.

Strømmen af flygtninge og økonomiske migranter, der ankommer til Europa, har udfordret vores evne til at klare det på europæisk, nationalt og lokalt plan. Vi har altid støttet en fælles europæisk tilgang til at beskytte vores ydre grænser. Den nyoprettede europæiske grænse- og kystvagt skal etableres fuldt ud og udstyres tilstrækkeligt. Men vi er også nødt til at kontrollere og regulere antallet af migranter, der rejser ind i Den Europæiske Union. Efter de sidste kriseår må vi udvikle en fleksibel og bæredygtig "retfærdighedsmekanisme", der vil give mulighed for en mere ligelig fordeling af ansvar og solidaritet mellem medlemsstaterne. EU bør først og fremmest yde bistand og beskyttelse til flygtninge i tredjelande i krisesituationer og i deres naboområder. Det bør være Den Europæiske Union, der beslutter, hvem der er berettiget til beskyttelse i Europa. Schengensystemet skal bevares og udbygges. EU bør ajourføre sin fælles asylpolitik med henblik på effektivt at beskytte de flygtninge og forfulgte personer, der er kvalificeret til beskyttelse i overensstemmelse med vores kristne og humanitære værdier, og hurtig tilbagesende dem, der ikke er. Desuden er vi nødt til at tackle de underliggende årsager til migration mere alvorligt og bidrage til at skabe fred i EU's sydlige nabolande, fremme økonomisk udvikling i Afrika og udvikle planer til at mindske ustabiliteten i disse regioner.

Den Økonomiske og Monetære Union skal suppleres med en innovationsunion.

Vi har behov for en mere retfærdig social markedsøkonomi, der skaber beskæftigelse, velstand og social retfærdighed. I en økonomisk verden, som er stadig mere indbyrdes sammenhængende og afhængig af innovation, vil vi ikke varigt kunne nå dette mål ved at oparbejde gæld og skubber på for isolationisme. Digitaliseringen og globaliseringen vil før eller siden simpelthen fjerne meget af det, der er af stor værdi for os i Europa. De bedste incitamenter til vækst er gunstige økonomiske rammebetingelser. Det er derfor, vi slår til lyd for strukturelle reformer og målrettede investeringer, rimelig beskatning, retfærdige handelsaftaler, en tilbageerobring af lederrollen inden for innovation og fuldførelse af det indre marked. Vi er også overbeviste om, at EU's budget har behov for en ordning for egentlige egne indtægter på linje med anbefalingerne i Montis rapport om EU's fremtidige finansiering.

Vi tror på solide finanser, fuld beskæftigelse og velstand.

Kun med en konkurrencedygtig økonomi vil fremtidens velstand kunne udvikles. Det er gårsdagens dårlig ledelse, ikke nutidens stabilitetspagt, der har været årsag til ungdomsarbejdsløshed i store dele af Europa. Vi står for finanspolitisk stabilitet og konkurrencedygtighed på grundlag af strukturreformer. Solide finanser, fuld beskæftigelse og velstand er ikke en selvmodsigelse, men kan kun nås sammen i det lange løb. På samme måde kan en social markedsøkonomi ikke acceptere skattely og skattesvig. Vi har brug for rimelige standarder for beskatning inden for Den Europæiske Union og ud over dennes grænser. Euroen er hele Den Europæiske Unions valuta. Kun med en stabil euro vil folk have tillid til vores økonomiske orden. Desuden ønsker vi at fuldende Den Økonomiske og Monetære Union ved at styrke den økonomiske styring i Den Europæiske Union og især i euroområdet. Der bør overvejes nationale gældsbegrænsninger samt oprettelse af en ramme for en velordnet procedure for misligholdelse af statslige forpligtelser. En solid valuta kræver en ensartet struktur inden EU-rammerne og en effektiv mekanisme for dens egen stabilitet. Dette er grunden til, at vi klart går ind for stabilitetspagten, suppleret med en ambitiøs investeringsplan for at opnå fuld beskæftigelse i hele Europa på lang sigt. Junckers plan for strategiske investeringer kan kun være et udgangspunkt i synergi med Samhørighedsfonden og den fælles landbrugspolitik. Vi er nødt til at støtte flere lignende projekter. Vi har brug for flere investeringer, der ikke drives af gæld, men af idéer. Europa har ikke behov for vilkårlige hjælpepakker, men langsigtede investeringsincitamenter og passende kapitalmarkedsforhold.

Vi sætter den sociale dimension i centrum for vores sociale markedsøkonomi.

Selv om Europa er kommet ud af den økonomiske og finansielle krise, er der for mange mennesker, der stadig kæmper med arbejdsløshed. Vi er derfor af den overbevisning, at opbyggelsen af en stærk europæisk social dagsorden skal være en del af vores økonomiske model og kernen i EPP-Gruppens principper om solidaritet, værdighed og social retfærdighed for at tackle årsagerne til sociale og territoriale uligheder i Europa.

Vi tror på frihandel som en drivkraft for velstand og beskæftigelse.

Det bedste tilskyndelse til investeringer er gunstige økonomiske rammebetingelser. Vi slår til lyd for retfærdige frihandelsaftaler til at få globaliseringen til at fungere for vores borgere. Frihandel drejer sig ikke kun om afskaffelse af told, men om fremme af sociale standarder, forbrugerbeskyttelse og en social markedsøkonomi. Kun med fair frihandel vil vi være i stand til at opretholde vores sociale, miljømæssige og teknologiske standarder på globalt plan og samtidig forbedre levevilkårene i vore partnerlande, f.eks. ved at bekæmpe børnearbejde. At udelukke frihandel kategorisk og fra starten er økonomisk uholdbart og dybt asocialt. EU og dets medlemsstater skal snarere koncentrere sig om, hvordan de kan skabe nye arbejdspladser og beskytte vores virksomheder mod at sælge ud. For begges vedkommende er frihandel uomgængelig. Den Europæiske Union og dens institutioner har enekompetence inden for Unionens fælles handelspolitik, som garanteret ved traktaterne. Medlemsstaterne bevarer deres fulde indflydelse gennem deres demokratisk valgte regeringer i Rådet. De bør afholde sig fra den kortsigtet fristelse til at inddrage nye vetoaktører af rent politiske årsager, da det vil gøre indgåelsen af enhver ny handelsaftale næsten umulig.

Vi ønsker at fremme innovation.

I de sidste 500 år har Europa været verdens kreativitetscentrum. Der er blevet gjort store globale innovationer i Europa. De nye udgaver af Google og Facebook af i dag viser os et andet billede. Europa skal blive mere ambitiøst igen. Vi har brug for nye, højtflyvende projekter såsom Airbus, da den i sin tid blev udtænkt. På denne måde kan folk se, at Europa ikke er et agentur for regulering, men en kilde af idéer til et bedre liv. Vi ønsker at fremme innovation og omsætte Europas økonomiske magt til innovativ magt. Europa skal bevare sin førerposition i den biobaserede og cirkulære økonomi og genvinde det teknologiske og digitale lederskab ved at skabe et fælles område for forskning, innovation og åben videnskab ved at omdanne vores videnskabelige resultater til innovationer i realøkonomien og ved at digitalisere industrien.

Den digitale styrkelse af borgere og virksomheder skal være en prioritet for EU, og uberettigede hindringer for grænseoverskridende udvikling af e-handel og adgang til kultur skal fjernes. Konkrete og hurtige resultater afhænger også af nye forretningsmodeller og større valgmuligheder for forbrugerne i et velfungerende og integreret indre marked. Reglerne for det indre marked skal omsættes i den digitale verden.

Det digitale indre marked med dets 510 mio. forbrugere kan give os vores fulde potentiale, gøre Europa til en "first mover" og øge dets globale konkurrenceevne. EPP-Gruppen mener, at konnektivitet og dermed fremme af udviklingen af infrastruktur, fremme af Industri 4.0, fjernelse af hindringer for e-handel og digital styrkelse af de enkelte borgere og virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, bør være en prioritet for EU. Med dette mål for øje er EU nødt til at skabe et gunstigt miljø for investeringer, øge koordineringen af frekvensforvaltningen, udvikle digitale færdigheder og viden og opbygge tillid blandt alle dataverdenens partnere med henblik på at skabe en konkurrencedygtig datadreven økonomi. EU skal opstille de lovgivningsmæssige rammer for den nye økonomi for at undgå yderligere fragmentering medlemsstaterne imellem. Gennemførelsen af det digitale indre marked og energiunionen er af afgørende betydning for at nå disse mål.

Desuden ønsker vi at lancere konkrete projekter, som f.eks. talegenkendelse, robotteknologi og kunstig intelligens, supercomputere, 5G-mobilkommunikation og intelligente byer og landsbyer, for at hjælpe Europa med at udfolde sit innovative potentiale. Europa bør kombinere sine innovationskapaciteter med kreativitet. I den digitale tidsalder er avanceret teknologi alene ikke nok. Det, der gør forskellen i en stadig mere konkurrencepræget It-sektor, er virksomhedernes evne til at gøre teknologi til en livsstil. Europa kan blive et enestående sted i verden med hensyn til innovation og kreativitet.

Samtidig skal Europa blive bedre til at håndtere vor tids store forskningsmæssige spørgsmål, som f.eks. bekæmpelse af kræft eller tekniske løsninger på klimaforandringer, ved at udvikle pilotprojekter. EU's budget bør anvendes mere målrettet og omstruktureres tilsvarende. Europa skal i højere grad investere i sin fremtid og afsætte færre ressourcer til gamle strukturer. Europa skal i højere grad tilbyde løsninger på menneskehedens akutte problemer.

Endelig er vi overbeviste om, at Europa skal spille en ledende rolle i at opfinde en ny vækstmodel, der er baseret på en bæredygtig og cirkulær økonomi for at beskytte vores naturressourcer. De fleste af vores miljømæssige problemer kan kun løses på EU-niveau, da forurenende stoffer ikke standser ved landegrænser. Derfor forsvarer vi en markedsbaseret tilgang, hvor den europæiske miljøpolitik har til formål at hjælpe industrien til at innovere og imødekomme forbrugernes bekymringer, men samtidig bevare konkurrenceevnen.

5. Vi ønsker at fremme et Europa for de unge og skabe en bedre fremtid for vores samfund og europæiske familier.

Europa er nødt til at blive en drivkraft for retfærdighed og solidaritet mellem generationerne. Vi kæmper for en lysere fremtid for familier på tværs af politikområder. Sikring af en bæredygtig og retfærdig socioøkonomisk politik ligger til grund for et bedre liv for alle familier. Desuden ønsker vi en frugtbar udveksling af ideer om, hvordan de demografiske udfordringer mellem de forskellige regioner i EU kan tackles. I takt med at den økonomiske, finanspolitiske og politiske integration udvikler sig, må EU's budget ligeledes tilpasses, samtidig med at dets centrale grundprincipper bevares: investeringer i konkurrenceevne, beskæftigelse for unge og større samhørighed mellem medlemsstaterne.

Samtidig er vi nødt til at støtte en europæisk identitet for de kommende generationer. Så mange unge som muligt bør opleve "Europa" på egen hånd. Vi ønsker at indføre friske og meningsfulde interaktive projekter, som vil inddrage de unge i Europa, såsom en interrailbillet til deres 18-års fødselsdag. Dette vil ikke alene sætte de unge europæere i stand til at opdage det smukke og mangfoldige ved kontinentet – det vil også skabe en helt ny vifte af muligheder for de europæiske regioner og byer for at forbinde deres projekter til det europæiske koncept. Desuden ønsker vi at fremme Erasmusprogrammet såvel for universitetsuddannelser som for erhvervsuddannelser. Vi ønsker at fastslå det princip, at Erasmus er en mulighed for alle unge, uanset deres baggrund. Vi ønsker at fremme unge iværksættere ved at tilskynde deres nystartede virksomheder og innovative SMV'er til at ansøge om EU-finansiering.

Europæerne vil kun være i stand til at handle samlet, hvis de er i stand til at forstå hinanden. Vi ønsker derfor, at en del af EU's budget afsættes til udvikling af færdigheder, der er nødvendige for succes i det 21. århundrede i alle medlemsstaterne. Alle børn skal have adgang til uddannelse af høj kvalitet og mulighed for, under medlemsstaternes ansvar, at tilegne sig fremmedsprog, digitale, kreative og analytiske eller kritiske færdigheder mere indgående, end det er muligt i dag. Europas største aktiv er dets menneskelige ressourcer. Ved at udvikle vores færdigheder fuldt ud giver vi unge europæere den bedste garanti for en sikker og lysere fremtid.

*

Den Europæiske Union står ved en korsvej, og det er vores kollektive udfordring og individuelle ansvar i dag at nå ud til og gå i dialog med hvert enkelt af vores borgere for at indgyde europæerne tillid og igen gøre dem stolte af dette enestående projekt, som de har opbygget over de sidste årtier, af hensyn til deres børns fred og velstand.