Ugen der kommer

EU er klar til at uddybe sit strategiske partnerskab med Indien, når lederne mødes i New Delhi den 27. januar til det 16. topmøde mellem EU og Indien, hvor handel står øverst på dagsordenen. I takt med at Europa søger at diversificere forsyningskæderne og sikre sig pålidelige partnere, skabes der fornyet momentum bag frihandelsaftalen mellem EU og Indien. Formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, og kommissionsformand Ursula von der Leyen vil slutte sig til premierminister Narendra Modi for at fremme samarbejdet om handel, sikkerhed, ren omstilling og mobilitet. "Indien bør fortsat være en modvægt til Kina og en vigtig partner i opbygningen af modstandsdygtighed og en mere afbalanceret verdensorden. Samtidig må partnerskab ikke ske på bekostning af principper - Indiens fortsatte engagement med Rusland skal diskuteres åbent, fordi ægte partnerskab bygger på tillid, ansvar og en fælles vision for global stabilitet," siger Mika Aaltola, EPP-gruppens medlem med ansvar for Indiens handelsrelationer.

EPP-gruppen opfordrer til en stærkere EU-indsats for at beskytte demokratiet mod desinformation, indblanding i valg og hybride angreb. På torsdag vil Tomas Tobé MEP præsentere sit udkast til betænkning i Parlamentets særlige udvalg om det europæiske demokratiskjold (EUDS), som foreslår mange foranstaltninger til at gøre dette og indlede forhandlinger mellem de politiske grupper. "Europa-Kommissionens ambitionsniveau for det planlagte European Democracy Shield matcher endnu ikke omfanget af den trussel, vi står over for. Udenlandsk informationsmanipulation, indblanding i valg og hybride angreb kræver et langt mere robust svar. At forsvare demokratiet er en langsigtet strategisk opgave, som skal understøttes af politisk vilje og tilstrækkelige ressourcer," siger Tobé. Hans rapport foreslår bl.a. et EU-"Democracy Shield Centre" til at koordinere reaktioner, strengere tilsyn med sociale medier og kunstig intelligens under valg og stærkere valgbeskyttelse via nationale myndigheder med bedre ressourcer.

EU skal fremskynde afvisningen af asylansøgninger, der er klart ubegrundede. Tirsdag skal Parlamentets udvalg for borgerlige frihedsrettigheder og indre anliggender stemme om to foreløbige aftaler mellem Europa-Parlamentet og EU's medlemsstater, der skal styrke EU's reaktion på ulovlig migration. Konceptet "sikkert tredjeland" giver EU-landene mulighed for at afvise en asylansøgning, når ansøgeren har passeret gennem et ikke-EU-land, der anses for at være sikkert. En anden foreløbig aftale vedrører en EU-dækkende liste over sikre oprindelseslande, hvilket betyder, at asylansøgninger fra personer, der kommer fra disse lande, sandsynligvis ikke vil blive accepteret. "Vi fremskynder asylprocedurerne og styrker effektiviteten. Ved klart at skelne mellem dem, der har et reelt behov, og dem, der ikke har, tager vi modige og ansvarlige skridt for at sikre en effektiv kontrol med migrationen," siger Lena Düpont MEP, Parlamentets forhandler i sagen om "sikre tredjelande" og EPP-gruppens talskvinde for indre anliggender.