EPP-Gruppens holdningsdokument om børns rettigheder

I. Indledning

"(...)Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder (...)"

Artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union

Børns rettigheder er menneskerettigheder: rettigheder, som EU og EU-landene skal respektere, beskytte og opfylde. Der er gået 30 år, siden FN's konvention om børns rettigheder (i det følgende benævnt "konventionen") blev underskrevet i New York i 1989 og trådte i kraft i 1990. Selv om konventionen om børns rettigheder er blevet ratificeret af 194 stater, herunder alle EU's medlemsstater, er der mange forventninger, som endnu ikke er blevet indfriet. Vi tilslutter os det fremtrædende princip i ovennævnte konvention om, at barnet med henblik på den fulde og harmoniske udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø, hvor der er en stemning af glæde, kærlighed og forståelse.

Børns rettigheder krænkes eller tilsidesættes fortsat i mange dele af verden, herunder i EU-medlemsstater. Børn er fortsat ofre for vold, misbrug, fattigdom og social udstødelse. Børn udsættes stadig for forskelsbehandling på grund af religion, handicap, køn, seksuel orientering, etnicitet, grænseoverskridende separation eller retlig status og velfærdsstatus. EPP-Gruppen er stolt af at være forkæmper for og vogter af børns rettigheder og kæmper derfor kontinuerligt for at forbedre børns beskyttelse og deltagelse. På grundlag af et fælles beslutningsforslag i 2014 efter et EPP-ledet initiativ anmodede Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen om at fremlægge en strategi for børns rettigheder, herunder en konkret handlingsplan. Nu er tiden endelig kommet.

Den kommende EU-strategi for børns rettigheder vil danne rammen for EU's indsats for at fremme og beskytte børns rettigheder bedre. Den vil indeholde en række foranstaltninger, som EU skal gennemføre og som blandt andet vedrører: de mest sårbare børns rettigheder, børns rettigheder i den digitale tidsalder, forebyggelse og bekæmpelse af vold og fremme af børnevenlig retspleje. Den vil også indeholde anbefalinger om tiltag til andre EU-institutioner, EU-lande og interessenter. EPP-Gruppen glæder sig over den kommende EU-strategi for børns rettigheder, men understreger vigtigheden af følgende politikområder og behovet for innovative værktøjer til at beskytte børn og deres rettigheder ved ikke blot at handle på deres vegne, men sammen med dem. Derudover opfordrer vi alle medlemsstater til specifikt at stille krav til en offentlig myndighed om at vurdere national og regional lovgivnings indvirkning på børn samt generelt at fremme børns rettigheder i offentlig politik.

II. Beskyttelse af børns rettigheder gennem EU-lovgivning – beskyttelse af barnets tarv

1. Børnevenlig EU-lovgivning

Inden Europa-Kommissionen foreslår et nyt initiativ eller en revision af de eksisterende, vurderer den behovet for EU-tiltag og den potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkning af alternative politiske muligheder ved brug af konsekvensanalyseredskaber.

Vi mener, at en "børnerettighedstest" vil være et stort aktiv for EU-lovgivningen ligesom den såkaldte SMV-test. Denne test kun være et redskab inden for rammerne af konsekvensvurderingerne, som har til formål at strømline og styrke støtteforanstaltninger for børns rettigheder. Ligesom SMV-testen, som er udviklet for at "nøje vurdere kommende lovgivningsmæssige og administrative initiativers konsekvenser for SMV'erne ("SMV-testen") og tage hensyn til de relevante resultater ved udformningen af forslag", kunne børnerettighedstesten også omfatte flere dele:

• høring af interessenter, herunder børnedeltagelsesmekanismen,
• kortlægning af prioriterede områder,
• vurdering af indvirkningen på børn,
• vurdering af alternative mekanismer.

Da al EU-lovgivning kan påvirke vores yngste borgeres liv og trivsel direkte og indirekte, vil en sådan test inden for rammerne af konsekvensanalysen give mulighed for at udpege og sørge for foranstaltninger, der kan hjælpe med at fremme og beskytte børns rettigheder. Ved at anvende nye, sammenlignelige og køns- og aldersopdelte data af høj kvalitet vil man kunne sikre, at kommende EU-lovgivning overholder FN-konventionens forpligtelser. Desuden vil en revision og ajourføring af EU's indikatorramme hjælpe med at inkludere indikatorer med fokus på børn.

2. I retning af et børnevenligt retssystem

Barnets tarv bør altid komme i første række i sager vedrørende barnets trivsel og velfærd, hvad enten det drejer sig om en forældremyndighedssag, et brud i familien, bopælstvister – herunder når disse vedrører børn fra lande uden for EU – børn født i LGBTI+-familier eller andre spørgsmål, der vedrører børns velfærd. Selv om familieret fortsat hører under de enkelte EU-landes kompetence, kan EU lovgive, hvis sagen har grænseoverskridende konsekvenser og indbefatter en særlig lovgivningsprocedure. Dette er især tilfældet i tiden efter brexit og i forbindelse med at sikre den fortsatte beskyttelse af børn, der er underlagt forældremyndighed, navnlig når én forælder bor i EU og én i et land uden for EU.

Enhver familietvist er stressende og følelsesladet, men grænseoverskridende sager er endnu mere følsomme og juridisk udfordrende. Derfor er der behov for større offentlig opmærksomhed på disse komplekse spørgsmål, herunder grænseoverskridende forældremyndighedssager, grænseoverskridende håndhævelse af samværsret og underholdspligt eller procedurer for grænseoverskridende børnebortførelse, herunder klarhed om forældres rettigheder og pligter og børns rettigheder i hvert enkelt land. Forbedringer af de nationale tjenester vil styrke mulighederne for at beskytte barnets tarv i tæt samarbejde med EU.

Mægling i sådanne sager kan bidrage til at forebygge konfliktfyldte spændinger i langvarige retssager. Specialiserede retsafdelinger inden for de nationale familiedomstole vil med hjælp fra mæglingsorganer kunne bidrage til en hurtigere behandling af sådanne multinationale, grænseoverskridende familiesager.

Grænseoverskridende sager er også juridisk udfordrende på grund af forskellene i mindstealderskrav på tværs af medlemsstaterne, hvilket kan føre til, at et barn behandles forskelligt afhængig af forskellige alderskriterier. Forskellig national terminologi gør det ofte meget vanskeligt at definere grænseoverskridende lovovertrædelser. EPP-Gruppen opfordrer derfor Europa-Kommissionen til at udpegede problemer, der er forbundet med de forskellige terminologier.

Retten til at blive hørt (også som en realisering af børns ret til deltagelse) er en principiel ret som defineret i konventionen. I henhold til konventionens artikel 12 har børn ret til at give udtryk for deres synspunkter i alle spørgsmål, der vedrører dem, og deres synspunkter skal tillægges behørig vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Denne ret gælder ligeledes børns deltagelse i sociale og politiske anliggender samt i juridiske og administrative procedurer. Som et generelt princip afspejler barnets ret til at blive hørt begrebet "børneagentur", der ikke blot ser børn som sårbare personer, som har behov for særlig beskyttelse, men også som oplyste beslutningstagere, rettighedshavere og aktive medlemmer af samfundet. Barnets stemme bør som sådan høres i alle situationer, hvor det er muligt. Vi skal tale for, om og med børnene.

Udbruddet af covid-19-pandemien har skabt udfordringer for parters adgang til domstolsprøvelse, hvilket kræver, at de relevante myndigheder reagerer målrettet. For at være sikker på at de fastsatte proceduremæssige krav opfyldes, skal hindringer for retfærdig rettergang og adgang til klage og domstolsprøvelse fjernes.

I 2016 mindede Europa-Parlamentet i sin beslutning om beskyttelse af barnets tarv i hele EU om, at det store antal af modtagne andragender om sager, der vedrører børn, tyder på, at der foreligger et stort problem med hensyn til gennemførelsen af Bruxelles IIa-forordningen. Parlamentet mente også, at alle børnebeskyttelsessystemer bør indeholde tværnationale og grænseoverskridende mekanismer, der tager hensyn til de særlige omstændigheder i grænseoverskridende konflikter. Europa-Parlamentet skal sikre, at dets lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige arbejde er velfunderet med henblik på at respektere, fremme og beskytte børns rettigheder og forbedre børns liv både inden for EU og i EU's forbindelser til omverdenen.

EPP-Gruppen opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til at skabe et børnevenligt retssystem, der tager størst mulig hensyn til et barns særlige situation og behov (som offer, vidne eller lovovertræder) under sagsbehandlingen. Alderssvarende samtaler ledet af specialiseret personale, hvor der er let adgang til kompetent psykologisk støtte, er særlig vigtige for de børn, som er blevet ofre for kriminalitet, for at modvirke enhver risiko for stress og traumer. Enhver beslutning om barnets situation skal forklares tydeligt, herunder hvilken direkte betydning denne har for barnet. EPP-Gruppen opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde praktiske retningslinjer, relevant uddannelse af alle fagfolk, der er i kontakt med børn, eksempelvis lærere, pædagoger i daginstitutioner, personer i juridiske og medicinske erhverv og obligatorisk uddannelse af anklagere i sager, der vedrører mindreårige og dommere ved familiedomstole. EPP-Gruppen opfordrer også Kommissionen til fortsat at fremme uddannelse af retsvæsenets aktører inden for grænseoverskridende familieret i EU, navnlig i lyset af de nye regler i sager om grænseoverskridende forældremyndighed og børnebortførelse i henhold til Bruxelles IIa-forordningen, som træder i kraft i midten af 2022. Vi opfordrer også til at gøre oversættelsestjenester tilgængelige for at sikre, at alle børn kan udtrykke sig på en mere komfortabel vis. Det er afgørende at være proaktiv med hensyn til at præsentere et børnevenligt retssystem for unge borgere. EPP-Gruppen opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at deres unge borgere har adgang til disse oplysninger på en børnevenlig måde under hensyntagen til eventuelle handicap, der kan forringe adgangen.

3. Bekæmpelse af vold – fysisk integritet og retten til at blive opdraget i et sundt miljø

Med det formål at styrke beskyttelsen af børns rettigheder og deres trivsel skal vi tage hensyn til spørgsmålet om børns ret til fysisk integritet, når vi forbereder og vedtager en ny strategi for børns rettigheder. Dette skal navnlig omfatte bekæmpelsen af alle former for vold mod børn, herunder fysisk, seksuel, økonomisk og psykisk vold, idet der rettes behørig opmærksomhed mod kønsperspektivet. Børn påvirkes både direkte og indirekte af vold i hjemmet, som er blevet forværret under covid-19-pandemien. I forbindelse med isolation i hjemmet med hjemmearbejde, lukkede skoler og økonomisk usikkerhed er det blevet observeret, at familieforhold er tilbøjelige til at blive mere anspændte, hvilket øger børns og kvinders sårbarhed. EPP-Gruppen slår til lyd for, at der anvendes kontaktcentre af høj kvalitet, hvor det er nødvendigt, eksempelvis i tilfælde af vold i hjemmet, som gør det muligt for familier at mødes i et kontrolleret miljø under tilstedeværelse af en socialarbejder.

Børn lider fortsat under mishandling og vanrøgt og oplever mobning, herunder digital mobning. Seksuelt misbrug af børn, herunder distribution af børnepornografi og -prostitutionsmateriale, fører til yderligere krænkelser, navnlig af piger og unge kvinder. Der er behov for, at børn og unge anerkender deres rettigheder på dette område, navnlig i forbindelse med samtykke. EPP-Gruppen glæder sig over Kommissionens meddelelse om en EU-strategi om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, men er overbevist om, at den nye strategi skal undersøge alle former for vold mod børn nøje og sikre, at børns rettigheder integreres gennem de eksisterende og fremtidige lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger. Den skal også give mulighed for et tæt samarbejde mellem EU's medlemsstater og stater uden for EU samt for en koordineret indsats inden for politimæssigt og retligt samarbejde gennem Europol og Eurojust. Der er behov for flere data for at fjerne hindringerne i forbindelse med handel med børn. EPP-Gruppen opfordrer derfor til et tættere samarbejde mellem statslige myndigheder og civilsamfundet, lokale myndigheder, kirkerelaterede enheder og andre lignende aktører. Desuden er en koordineret og tværnational indsats inden for politimæssigt og retligt samarbejde af afgørende betydning. Med mere viden og en koordineret indsats er det muligt at identificere ofre på et tidligt tidspunkt for at give dem juridisk bistand til at sikre deres juridiske rettigheder. For at bringe afhængigheden mellem krænker og offer til ophør er en tidlig identifikation altafgørende. EPP-Gruppen har nultolerance over for enhver form for vold mod børn og fremmer børns deltagelse i beslutninger, der vedrører dem. Vi er fast besluttet på ikke kun at handle på børnenes vegne, men med deres input og perspektiver for at sikre deres fulde beskyttelse.

4. Børn i onlinemiljøet

I maj 2012 fremlagde Europa-Kommissionen den europæiske strategi for et bedre internet for børn for at give børnene de digitale færdigheder og redskaber, som de behøver for at få fuldt udbytte af onlineadgang samtidig med, at deres sikkerhed beskyttes. Den har også til formål at udnytte markedets potentiale for et interaktivt, kreativt og lærerigt onlineindhold. Imidlertid er otte år i det hurtigt voksende onlinemiljø en menneskealder, og det er på høje tid, at der udarbejdes en ny strategi, som tager hensyn til den seneste teknologiske udvikling. Den nye EU-strategi for børns rettigheder bør derfor foreslå en række tiltag og tage hensyn til de erfaringer, der er gjort som følge af den øgede brug af onlinelæring under covid-19-pandemien. De seneste måneder har fremskyndet den allerede eksisterende tendens til at flytte vores børns aktiviteter over i en onlinevirkelighed. Digitale færdigheder for alle børn er afgørende for at kunne navigere så sikkert som muligt på internettet.

De vigtigste resultater af UNICEF's rapport fra 2017 om børn i en digital verden viser, at en stigende mængde dokumentation peger på, at børn får adgang til internettet i en stadig yngre alder. I nogle lande bruges internettet lige så meget af børn under 15 år som af voksne over 25 år. Selv om internetforbindelse kan være et afgørende vendepunkt for nogle af verdens mest marginaliserede børn og hjælpe dem med at udnytte deres potentiale og bryde med fattigdomsspiralen, kan digital teknologi også gøre børn mere følsomme over for krænkelser både online og offline. Sårbare børn er muligvis allerede i større risiko for at lide skade på grund af bestemte hændelser på internettet, herunder tab af privatlivets fred. EPP-Gruppen opfordrer Kommissionen til at foreslå stærkere beskyttelsesforanstaltninger for at slå ned på misbrug på de sociale medier, navnlig i tilfælde, hvor børn har adgang til onlineplatforme uden tilsyn. EPP-Gruppen opfordrer Kommissionen til at foreslå en stærkere forbrugerbeskyttelsesramme for børn, navnlig med hensyn til mikrokøb, spilintegrerede køb og lignende annoncering, og i særdeleshed i forbindelse med den nuværende pandemi og den øgede tid, der bruges online.

Kampen mod seksuelt misbrug af børn er en vigtig prioritet for EPP-Gruppen. Både Europa-Parlamentet og Rådet har opfordret til yderligere specifikke tiltag, som skal udvikles i samarbejde med teknologiplatforme og IKT-sektoren. EPP-Gruppen opfordrer endvidere teknologivirksomheder til at sikre en kultur, i hvilken slutbrugerne beskyttes. EU's strategi for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn indeholder en omfattende reaktion på den voksende trussel om seksuelt misbrug af børn både offline og online ved at forbedre forebyggelse, efterforskning, børnevenlige og alderssvarende anmeldelsesmuligheder og bistand til ofre. EPP-Gruppen opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at kriminalisere online grooming, cyberstalking, børnelokkere på internettet og deling af intime og eksplicitte billeder uden samtykke.

EPP-Gruppen er overbevist om, at strategien kun er begyndelsen og at specifikke lovforslag er nødvendige for en effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, for eksempel et forslag, der kræver, at relevante udbydere af onlinetjenester opsporer kendt materiale om seksuelt misbrug af børn, og at de indberetter dette materiale til de offentlige myndigheder. De lovgivningsmæssige huller skal identificeres og lukkes, så databeskyttelse ikke kommer til at fungere som en beskyttelse af lovovertræderne.

EPP-Gruppen glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre fuldstændig gennemførelse og fuld overholdelse af direktivet om seksuelt misbrug af børn (2011/93/EU) i hele EU.

For at sikre at seksuelt misbrug af børn på internettet kan efterforskes og retsforfølges effektivt, finder EPP-Gruppen det vigtigt, at de retshåndhævende myndigheder lovligt kan få adgang til materiale, som indeholder seksuelt misbrug af børn og som er blevet krypteret. EPP-Gruppen støtter oprettelsen af et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, som vil yde en helhedsorienteret støtte til medlemsstaterne. Covid-19-pandemien har resulteret i, at den primære læring og socialisering finder sted online. Øget brug af internettet og navnlig sociale medieplatforme har øget risikoen for digital mobning. Vi skal sikre, at børn kan drage fuld nytte af de muligheder, som et onlinemiljø tilbyder, uden at de er i risiko for chikane. Strategien skal omfatte bestemmelser om, at de grundlæggende årsager til mobning på internettet identificeres, og at unge udrustes med viden og redskaber til at reagere effektivt, hvis de oplever digital mobning.

De eksisterende mangler og den utilstrækkelige omstilling af digital uddannelse blev blotlagt til fulde under coronanedlukningen, som tvang millioner af børn, elever og studerende til at blive hjemme. Covid-19-pandemien har yderligere fremhævet de uligheder, der eksisterer i Europa. Sårbare grupper af børn, herunder børn med handicap, børn fra etniske grupper og mindretal, børn fra socioøkonomisk dårlige kår, såsom børn i landdistrikter og vanskeligt tilgængelige områder, havde begrænset adgang til fjern- eller onlineundervisning. I henhold til konventionens artikel 29 skal barnets uddannelse tilpasses udviklingen af barnets personlighed, talenter og mentale og fysiske evner for at fremme dets fulde potentiale. Denne digitale fattigdom gør det næsten umuligt for mange børn i hele EU at deltage og nyde godt af lige ret til uddannelse. Dette kan ikke tillades at fortsætte, ej heller at blive accepteret som del af en ny normaltilstand i kølvandet på covid-19.

Det er et vigtigt mål for EPP-Gruppen at sikre inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle børn i Europa. Digitale færdigheder er blevet en afgørende faktor, navnlig under covid-19-pandemien. Hertil hører, at der sikres lige adgang til digitale redskaber til fjernundervisning. Ingen børn må lades i stikken.

Børn udvikler sig, når forældrene trives og sørger for opfostring og opdragelse i en familiekontekst. For at gøre dette lettere skal kernen i vores arbejde med børns rettigheder være moderne politikker med en balance mellem arbejde og privatliv med fleksible arbejdsordninger og tilbud om børnepasning, herunder førskoleundervisning af høj kvalitet. Tidlige indsatser er afgørende for at skabe menneskelig kapital. De mest effektive politiske initiativer fokuserer næsten altid på førskole- og skoleperioden; uddannelse er derfor et centralt element i en ambitiøs og effektiv social strategi for børn. EPP-Gruppen gør også opmærksom på vigtigheden i at afsætte 10 % af genopretningsfonden til uddannelse som vedtaget af Europa-Parlamentet i oktober 2020.

5. Fremme af alle børns muligheder for at klare sig – beskyttelse af sårbare børn

Børn er vores fremtid, og det er derfor i EU's interesse at fremme alle børns muligheder for at klare sig. Det er afgørende for børns velbefindende og giver dem mulighed for at trives og udvikle sig at sikre, at de har en følelse af tilhørsforhold og inklusion i deres fællesskaber. EPP-Gruppen mener derfor, at den nye EU-strategi for børns rettigheder bør hage en helhedsorienteret tilgang til børns behov, der integreres gennem eksisterende og fremtidige lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, og være ekstra opmærksom på de særlige behov hos sårbare børn, herunder børn med handicap, migrantbørn og børn, der er udsat for fattigdom, for eksempel romabørn. Den største fattigdomsbyrde bæres normalt af romabørn, som er de mest skrøbelige medlemmer af samfundet. Ifølge den nylige undersøgelse, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har gennemført i elleve EU-medlemsstater, bliver romabørn, som lever i ekstrem fattigdom, ofte fanget i en cyklus af fattigdom på tværs af generationer.

På trods af den seneste positive udvikling er børnefattigdom og cyklusser af fattigdom og ulemper fra generation til generation fortsat et problem i EU, idet covid-19-pandemien forværrer situationen. Den Europæiske Union anses for at være frontfigur i bekæmpelse af børnefattigdom. EU-Rådets henstilling om investering i børn, som blev vedtaget i 2013, var en milepæl. På foranledning af Europa-Parlamentet planlægger Kommissionen at gå længere endnu: Der er planlagt et forslag til en henstilling til EU-Rådet om en børnegaranti i 2021. En sådan garanti skal sikre adgang til gratis førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, tilstrækkelig ernæring, sundhedsydelser og boliger, hvilket indebærer en koordineret tilgang på europæisk, nationalt, regionalt og/eller lokalt plan.

EPP-Gruppen er fast besluttet på at fortsætte drøftelserne om og arbejdet med børnegarantiinstrumentet og anvende en pragmatisk tilgang med et ultimativt mål om en effektiv gennemførelse i medlemsstaterne med grundlag i erfaringer fra ungdomsgarantien. Der er betydelig dokumentation for, at socioøkonomisk ugunstigt stillede unge bliver tilbudt deres første støtte ved overgangen fra skole til arbejde alt for sent. Det er altafgørende at udstyre dem på et tidligere tidspunkt med de sociale og kognitive færdigheder, der er nødvendige for en langsigtet udvikling og et vellykket arbejdsliv. Derfor kan øremærkning af 5 % af ESF+-programmet til særligt dårligt stillede børn supplere Rådets henstilling om børnegaranti.

Uddannelsessystemerne bør reformeres på en sådan måde, at sårbare børn nyder godt af de samme undervisningsmuligheder som deres jævnaldrende. Det er yderst vigtigt at anerkende barnets ret til hvile og fritid, til at deltage i leg og rekreative aktiviteter, som passer til barnets alder, og til at deltage i kulturlivet og kunsten frit og på lige fod med dets jævnaldrende.

Tilhørsforhold og retssikkerhed er fra den tidligste alder afgørende for et barns muligheder for at udvikle sig og klare sig i livet. Et statsløst barn vil have svært ved at få adgang til dets rettigheder og statslige tjenester og vil være mere sårbart over for udnyttelse, hvilket vil hæmme dets muligheder for at klare sig. EPP-Gruppen opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen for at sikre, at alle børn kan få adgang til en fødselsattest og et bevis for statsborgerskab og kan få adgang til identitetsdokumenter.

Vi skal sikre adgang til et rent miljø samt sundhedspleje for at alle børn har mulighed for at vokse op og udvikle sig i retning af deres fulde potentiale. EPP-Gruppen forpligter sig til at kæmpe for et sundere og renere naturligt miljø for de yngste europæere. Derfor er EPP-Gruppen fast besluttet på at håndtere spørgsmålet om luftforurening og bevarelse af det naturlige miljø for at standse klimakrisen omgående. Dette er den vigtigste investering, vi kan forpligte os til over for vores børn.

Eftersom covid-19-pandemien har ramt sundhedssystemerne i hele EU og sat dem under et hidtil uset pres, er vi nødt til at kæmpe for at opretholde det enkelte barns ret til fuld adgang til børnevenlige sundhedsydelser, herunder pleje på højt niveau inden for mental og psykologisk støtte. Dette er afgørende, da EU efter den nuværende pandemi vil stå over for en mental sundhedskrise, som vil have en ekstremt skadelig indvirkning på vores børn. Manglende handling og investering i mentale sundhedsfaciliteter og støtte i de kommende år vil have en ødelæggende, langsigtet indvirkning på børn og unge. Intet barn må lades i stikken eller ignoreres i dets kamp mod enhver form for fysisk eller psykisk sygdom. EPP-Gruppen støtter etableringen af en ensartet og sammenhængende europæisk tidsplan for vaccinationer af børn samt lige adgang til de nyeste behandlingsformer og lægemidler inden for pædiatrisk behandling, navnlig af sjældne sygdomme og børnekræft.

EPP-Gruppen mener, at passende investeringer under barndommen og i børn kan bidrage til langsigtede gevinster for enkeltpersoner og for samfund og økonomier, da de økonomiske og sociale fordele ved sådanne investeringer i betydeligt omfang overstiger finansieringsomkostningerne.

III. Den kommende EU-strategi for børns rettigheder

Hvordan voksne og samfundet behandler børn og ser, at deres rolle for længst er blevet ændret. På trods af betydelige fremskridt i Europa er der stadig grundlæggende udfordringer såsom vold mod børn, børnefattigdom, mobning og adgang til et børnevenligt retssystem. Den kommende strategi bør være omfattende; alle relevante eksisterende strategier bør blive medtaget og børe være sammenhængende, så EU ikke forøger og fordobler indsatser og finansiering. Børn er Europas fremtid. Vi skal derfor tage hensyn til deres rettigheder og behov. Det er umuligt at drøfte Europas fremtid, hvis vi ikke tager hensyn til de unge borgeres synspunkter og behov. Det er vores pligt at fremme alle børns muligheder for at klare sig, så de er parate til at imødegå fremtidige udfordringer uden frygt og til at føre et tilfredsstillende liv.