vores arbejde med andre eu institutioner

Vores arbejde med andre EU-institutioner

 

 

Med Kommissionen

Commission

Kommissionen, EU's udøvende arm, har initiativretten, hvilket betyder, at Kommissionen i EU's institutionelle struktur er ene om at kunne fremsætte forslag til retsakter. Parlamentet udmønter som EU's medlovgiver og den institution, der repræsenterer befolkningen, disse forslag til lov. Selv om Kommissionen ikke er direkte involveret i beslutningstagningen sidder den med ved forhandlingsbordet, når Europa-Parlamentets medlemmer og Rådets repræsentanter drøfter vigtige detaljer i forslagene til retsakter.

Kommissionen fremsætter forslag til EU's årlige budget, der tjener som grundlag for forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne. Kommissionen er ansvarlig over for befolkningens repræsentanter. Kommissærerne opfordres til at tage ordet på plenarmødet om aktuelle spørgsmål, der henhører under deres kompetence. De har pligt til at besvare forespørgsler og spørgsmål fra Europa-Parlamentets medlemmer, hvad enten de er skriftlige eller mundtlige.

Europa-Parlamentet har ret til at godkende eller afskedige Kommissionen. Indstillede kommissærer indkaldes til høring i Europa-Parlamentet, hvor deres ekspertise inden for deres potentielle porteføljer undersøges. I henhold til Lissabontraktaten foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal en kandidat som formand for Kommissionen under hensyntagen til resultaterne af valget til Europa-Parlamentet..Europa-Parlamentet kan vedtage et mistillidsvotum til Kommissionen og afskedige den. Kommissionen forelægger en årligt rapport om sine aktiviteter for Europa-Parlamentet samt oplysninger om budgetgennemførelsen.

Parlamentet fører også tilsyn med Kommissionens udgifter gennem sit Budgetkontroludvalg og kan meddele eller nægte decharge for Kommissionens regnskaber. Parlamentets dechargebeføjelser gælder for alle EU-institutioner.

 

 

Med Rådet

Council of the European Union

Europa-Parlamentet lovgiver på lige fod med Rådet for Den Europæiske Union. Til dette formål mødes Europa-Parlamentets medlemmer jævnligt med Rådets repræsentanter omkring forhandlingsbordet.

Rådet ledes i ni ud af sine 10 sammensætninger af et formandskab, der roterer hvert halve år. Formandskabets stats- eller regeringschef får ordet på Europa-Parlamentets plenarforsamling ved formandskabets start for at redegøre for Rådets prioriteter for det kommende halvår, og ved dets afslutning for at reflektere over dets resultater. De relevante ministre i medlemsstaternes regeringer opfordres til at tage ordet i alle udvalg for at gentage denne øvelse, men inden for deres sagsområde.

Rådets repræsentanter opfordres til at tage ordet på plenarmødet under spørgetiden. De har pligt til at besvare forespørgsler og spørgsmål fra Europa-Parlamentets medlemmer, hvad enten de er skriftlige eller mundtlige.

Udenrigsrådet ledes permanent af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Repræsentanter for Udenrigsrådet deltager i plenarforhandlinger om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Den højtstående repræsentant rapporterer to gange årligt til Europa-Parlamentet om disse politikker og deres finansielle følgevirkninger.

 

 

Med Det Europæiske Råd

European Council

Det Europæiske Råd fastlægger Den Europæiske Unions overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. De aftaler, der indgås på disse møder mellem stats- og regeringschefer, omsættes til Kommissionsforslag, der ender på Europa-Parlamentets medlemmers bord og efterfølgende bliver lov.

Europa-Parlamentets formand har ret til at tale til stats- eller regeringscheferne ved starten på alle Det Europæiske Råds møder, hvor formanden gør rede for Parlamentets holdning til de emner, der er på dagsordenen. Efter hvert møde i Det Europæiske Råd opfordres formanden til at aflægge rapport til Parlamentet om resultatet. Det er ikke ualmindeligt, at emner, der behandles på møder i Det Europæiske Råd, også tages op til behandling i Parlamentets plenarforsamling.

 

 

Med Domstolen

European Court of Justice

En sag kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol enten af en EU-institution i tilfælde af juridiske stridsmål med andre EU-institutioner eller EU-medlemsstater eller af enkeltpersoner, selskaber eller organisationer, hvis de mener, at deres rettigheder er blevet anfægtet af en EU-institution. Dette betyder, at Europa-Parlamentet kan være både sagsøger og sagsøgte.

Parlamentet kan lægge sag an mod Kommissionen eller Rådet, hvis det mener, at disse har handlet i strid med EU-lovgivningen.

Parlamentet og Rådet kan oprette specialretter, der i første instans skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for særlige områder. Denne bestemmelse i traktaterne blev anvendt til at oprette Retten for EU-Personalesager til pådømmelse af juridiske stridsmål mellem EU og dets personale.

 

 

Med Revisionsretten

European Court of Auditors

Revisionsretten udarbejder en årlig erklæring om det foregående års EU-budget og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet. Det er Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg, der behandler denne erklæring, og udvalgets hovedinstrument er dechargeproceduren, hvor Parlamentet med udgangspunkt i Revisionsrettens erklæring vurderer, hvorledes EU's penge er blevet anvendt. Sideløbende med meddelelsen eller nægtelsen af decharge fremsætter Parlamentet også specifikke krav om afhjælpende foranstaltninger, der om nødvendigt skal træffes, og Kommissionen og de øvrige institutioner er forpligtet til at reagere på den fremsatte kritik. Revisionsretten tæller ét medlem fra hver EU-medlemsstat, og Parlamentet skal høres, inden medlemmerne udpeges.

Latest

Flooded house in flood waters
23-11-2017 - 15:09

Better response to and prevention of natural disasters

Today, the European Commission presented its ideas to reinforce Europe's ability to deal with natural disasters. ‘rescEU’ is an EU...
EU Civil Protection Mechanism to become mandatory
23-11-2017 - 10:45

EU Civil Protection Mechanism to become mandatory

Spurred by deadly wildfires in Portugal and flooding in Eastern Europe, the European Commission is proposing to make the EU’s voluntary Civil...
Young plant
22-11-2017 - 10:10

Omnibus: much-needed adjustments to EU farming policy

The much-needed adjustments of the mid-term reform of the Common Agricultural Policy (CAP) through the so-called Omnibus Regulation are on their way...
Improving contract law for digital content and copyright law for broadcasts in the EU
21-11-2017 - 17:45

Improving contract law for digital content and copyright law for broadcasts in the EU

In committee, MEPs have approved a new law creating an EU-wide standard set of contract rules for digital content provided by businesses to consumers...

Vigtigste begivenheder

20-11-2017 - 24-11-2017
Protect creativity without creating borders

Modernisation of European copyright rules

The Legal Affairs Committee will vote on new copyright rules on Tuesday regarding the online transmission and retransmission of TV and radio...
photo of person holding a smartphone

Contracts for the supply of digital content

Members of the Legal Affairs Committee and the Internal Market and Consumer Protection Committee will vote on Tuesday in a joint meeting on new rules...
Bank sign on building

Providing legal certainty for banks and investors

As part of a package of legislative proposals aimed at reducing risks in the EU banking industry, the Economic and Monetary Affairs Committee will...